Siden indeholder annoncelinks →
Billigste fibernet
Find billigt fibernet nu. Gør som 100.000 andre – sammenlign og find de bedste udbydere her.
EWII
|
Intropris i 3 mdr. Min. pris 129 kr. |
||
Telia
|
Intropris i 6 mdr. Min. pris 1194 kr. |
||
Hiper
|
Intropris i 3 mdr. Min. pris 1554 kr. |
||
Jetnet
|
Intropris i 6 mdr. Min. pris 1314 kr. |
||
Telenor
|
Intropris i 3 mdr. Min. pris 1345,50 kr. |
||
Norlys
|
F.eks. 500 Mbit – Intropris i 3 mdr.: Min. pris 1554 kr. |
||
Bolignet
|
Fra 199 kr./md. Min. pris 1393 kr. |
||
YouSee
|
Intropris i 6 mdr. Min. pris 1614 kr. |
Indholdsfortegnelse
Find det billigste og bedste fibernet
Der er flere gode grunde til at vælge fiberbredbånd frem for andre typer bredbånd. To af de vigtigste grunde er hastigheden og stabiliteten, men prisen er også i den lave ende. Dog kan der være stor forskel på priserne hos forskellige udbydere, så det er en god idé at undersøge markedet grundigt.
Her på Telefakta.dk kan du finde billigt fibernet fra de bedste udbydere, så du er allerede på rette sted hvis du vil have et hurtigt overblik over dine muligheder.
Hvis du er i tvivl om, hvilket fiberbredbånd du kan få på din adresse, kan du med fordel bruge Tjekditnet.dk – det er Styrelsen for Dataforsyning og Infrastrukturs hjemmeside, og de ligger inde med oplysninger om samtlige adresser i hele Danmark. Når du har lavet et adresseopslag og konstateret om du er koblet på fibernettet eller ej, kan du returnere hertil og finde det billigste fiberbredbånd.
Hvad er fibernet og fiberbredbånd?
Fibernettet er den hurtigste infrastruktur til internetforbindelser. Det er samtidig mere stabilt og pålideligt end de fleste andre teknologier, og i særdeleshed over længere afstande. Af samme grund er det også lyslederkabler, der forbinder kontinenterne til WWW (World Wide Web), og sørger for at du kan besøge hjemmesider fra hele verden.
Har du adgang til fibernettet, har du som privatperson mulighed for at få internetforbindelser med hastigheder på helt op til 2500/2500 Mbit/s. Hastigheden varierer naturligvis fra udbyder til udbyder, men også fra adresse til adresse.
Begreberne ‘fibernet’ og ‘fiberbredbånd’ betyder faktisk to forskellige ting, men de fleste forstår alligevel betydningen af begge. Det er med andre ord ikke forkert eller helligbrøde at bruge begge ord om de samme ting, men herunder får du alligevel betydningen af dem begge, som de typisk forstås:
Fibernet – Når man taler om fibernettet, taler man typisk om det fysiske net – altså kablerne, der er gravet ned i jorden. På samme måde bruger man begrebet ‘kobbernettet’ om det gamle telefonnet, eller ‘kabel-TV-nettet” om det populære TV-net. Fibernettet er således den infrastruktur, som udbyderne kan levere internetforbindelser igennem.
Mange bruger imidlertid også begrebet ‘fibernet’ om deres internetforbindelse, og det er ikke nødvendigvis helt forkert.
Fiberbredbånd – Når man taler om fiberbredbånd, taler man typisk om den internetforbindelse, man har fået gennem fibernettet. ‘Bredbånd’ er en fælles betegnelse for en teknologi, der gør det muligt at overføre store mængder information, fordi der anvendes stor båndbredde. En uddybning af begrebet ‘bredbånd’ kan findes i Den Danske Ordbog: “teknologi der gør det muligt at overføre meget store mængder information fordi der anvendes en stor båndbredde udnytter fx kabler af optiske fibre”.
Er fibernet bedre end andre typer bredbånd?
Fibernettet er efterhånden tilgængeligt for størstedelen af alle adresser i Danmark, dog med nogle få undtagelser. Som det kan ses af sammenligningstabellen herunder, er fibernettet i mange sammenhænge overlegent i forhold til almindeligt bredbånd og mobilt bredbånd:
Sammenligning af fibernet og bredbånd
Fibernet | Alm. bredbånd | |
---|---|---|
Teknologi | Lyslederkabler | TV-stik (COAX) eller kobbernet (xDSL) |
Hastighed | Meget høj download- og upload-hastighed, op til 2500/2500 Mbit/s på mange adresser og op til 1000/1000 Mbit/s på de fleste adresser | Høj download-hastighed, lav/moderat upload-hastighed. Op til 1000/100 Mbit/s på mange adresser med COAX, og op til 100/30 Mbit/s på mange adresser med xDSL |
Stabilitet | God – påvirkes ikke af antal brugere eller udefrakommende “støj” – fungerer også godt i yderområder | Mindre god – kan påvirkes af antal brugere, udefrakommende støj og afstand til nærmeste hovedstation – ikke godt i yderområder |
Konkurrence | Høj konkurrence i nogen områder, men lav i andre. Nogen fiberselskaber er stadig ‘lukket land’ for konkurrerende udbydere | Høj konkurrence i de fleste områder, da både YouSees kabel-TV-net og hele kobbernettet er åbent for konkurrenter |
Dækning | Meget god (86 % af alle husstande), og dækningen vokser fortsat måned for måned (kilde: Tjekditnet.dk) | Meget god (88 % af alle husstande på kobbernettet, 59 % af alle husstande via TV-stikket) (kilde: Tjekditnet.dk) |
Pris | Fornuftige priser. Dog er der prisforskelle på forskellige adresser, afhængigt af hvilket fibernet du er koblet på. I nogle områder er priserne relativt høje pga. manglende konkurrence | Lave priser, med undtagelse af lukkede kabel-TV netværk (f.eks. lokale antenneforeninger), hvor prisen er en smule højere. xDSL er også blevet mærkbart dyrere på det seneste |
Der er ingen tvivl om, at fibernettet er bedre end andre typer af bredbånd. Ikke mindst på grund af hastigheden og stabiliteten, men også på grund af priserne, som er i den rimelige ende. Det eneste reelle alternativ er på nuværende tidspunkt 5G-nettet, men dækningen varierer meget fra adresse til adresse, og dermed er 5G-nettet ikke nær så pålideligt som fibernettet.
I modsætning til eksempelvis kabel-TV-nettet varierer priserne på fibernettet fra adresse til adresse. Det skyldes at forskellige fiberselskaber har forskellige lejepriser, og derfor kan det være en smule forvirrende som kunde. Familie og venner har måske adgang til helt andre priser end du har, hvilket kan skyldes at de er på et billigere/dyrere fibernet end dig.
Herunder er de vigtigste grunde til, at fibernet er et godt valg:
1. Høj kapacitet
Fibernettet har en meget høj kapacitet. Det betyder, at mange kan bruge nettet samtidigt, uden at der opstår irriterende flaskehalse. På andre typer af bredbånd kan dette være et problem i perioder med spidsbelastning, hvor man risikerer laverer hastighed end normalt.
2. Stabil forbindelse
Signalet rejser som bekendt med lysets hastighed gennem fiberoptiske ledninger, og det giver meget høj stabilitet. Selvom du bor i et yderområde, vil du derfor ikke opleve nævneværdige afvigelser i hastighed eller stabilitet på fibernettet.
3. Høje hastigheder
Privatkunder kan få hastigheder på op til 1000/1000 Mbit/s, og på nogle adresser er det endda muligt at få helt op til 2500/2500 Mbit/s. Det er mere end rigeligt for selv den krævende forbruger, der både har biler, fjernsyn og flere computere koblet på nettet samtidigt.
4. Din boligs værdi kan øges
Hvis fibernettet endnu ikke er kommet til dit område, men er på trapperne, kan din boligs værdi øges ved at du bliver koblet på fibernettet. For mange er det vigtigt med en hurtig og stabil internetforbindelse, så husk endelig at takke ja til tilbud om opkobling til fibernettet. Hold også gerne øje med Bredbåndspuljen, hvor det er muligt at søge om tilskud til etablering af fibernet.
5. Alle kan bruge nettet samtidig
Selv den billigste fiberforbindelse bliver ikke nævneværdigt påvirket af flere samtidige brugere, ej heller selvom én eller flere brugere downloader eller uploader store filer. På andre teknologier ser man ofte at én bruger kan påvirke stabiliteten og hastigheden for de resterende brugere, hvis han eller hun eksempelvis sender en stor fil.
Hvad koster det at få fibernet?
Det koster som regel ikke noget at få fibernet, medmindre der skal graves og opsættes udstyr på din adresse. Her kan prisen variere fra 0 kroner til flere tusinde kroner, alt efter hvor meget arbejde der skal udføres. Bor du på en stor grund med lang afstand til fiberboksen (som er opstillet på offentlig vej), skal du muligvis betale for ekstra gravemeter.
På de fleste adresser er etableringen som nævnt omkostningsfri, såfremt der allerede er trukket ledninger og opsat udstyr. Hvis der først skal graves og monteres udstyr på din adresse, kræver det besøg af både gravere og teknikere. Typisk er det en proces, der strækker sig over flere dage og forskellige besøg, hvoraf en del af arbejdet skal udføres inde i din bolig.
Det er ikke nødvendigvis billigt, men priserne kan variere fra udbyder til udbyder. Husk derfor at undersøge flere udbydere, så du undgår at betale for meget. Du kan måske også forhandle med din foretrukne udbyder, og på den måde spare nogle penge på etableringsomkostningerne. De har jo en interesse i at få dig som kunde, så dette kan du bruge i en forhandlingssituation.
Se hvad det koster at få fibernet i tabellen herunder:
Priser på fibernet
Udbyder | Priser |
---|---|
Fastspeed | Oprettelse og etablering af fibernet (op til 30 meter gravning): Op til 1149 kr. Pris afhænger af, hvem der ejer fibernettet. Ekstra gravning: Op til 450 kr./meter |
Telenor | Oprettelse og etablering af fibernet: 0 kr. (Gravearbejde og/eller teknikerbesøg) Ekstra gravning: 200 kr./meter |
Hiper | Oprettelse og etablering af fibernet (op til 30 meter gravning): 699 kr. Ekstra gravning: 450 kr./meter |
Norlys | Oprettelse og etablering af fibernet (op til 30 meter gravning): Op til 999 kr. Ekstra gravning: 500 kr./meter |
Telia | Etablering af fiber-stikledning (op til 30 meter gravning til nærmeste husmur): Op til 999 kr. Pris afhænger af, hvem der ejer infrastrukturen. Ekstra gravning: 400 kr./meter |
YouSee | Oprettelse og etablering af fibernet (op til 30 meter gravning): 999 kr. Ekstra gravning: 399 kr./meter |
Hvor hurtigt skal mit fiberbredbånd være?
Dit fiberbredbånd skal være hurtigt nok til at du og resten af husstanden kan være på nettet samtidig. Er I eksempelvis flere, der streamer samtidig, kræver det mere af forbindelsen end hvis I blot læser nyheder og tjekker mails. Det samme gælder, hvis I også har en elbil, som downloader softwareopdateringer i løbet af dagen – det stiller højere krav til fibernettet, når I er flere samtidige brugere.
I guiden herunder kan du læse mere om, hvem de forskellige hastigheder egner sig til:
100 Mbit/s
Hos mange udbydere er 100/100 Mbit/s den billigste fiberforbindelse. Det er en god forbindelse for dig, der eksempelvis bor alene, eller for husstanden med et mindre behov. Det er også en god forbindelse til sommerhuset, hvis man typisk ikke har et stort antal computere koblet på nettet samtidig.
300 Mbit/s
300/300 Mbit/s er et ideelt valg for den lille familie, der bruger nettet flittigt. Her kan 2-3 personer sagtens være på nettet samtidigt, uden at det skaber flaskehalse. En bil, et fjernsyn og familiens mobiltelefoner kan også sagtens være koblet på nettet, uden at det skaber problemer.
500 Mbit/s
500/500 Mbit/s er et godt valg til den store familie eller dig, der bare vil have høj hastighed. Måske har du et job, hvor du ofte skal sende store filer, eller også tager I backup til et drev i skyen? I så fald er en hastighed i denne klasse et oplagt valg.
1000 Mbit/s
Med 1000/1000 Mbit/s får du en af markedets højeste hastigheder. På de fleste adresser er dette den højest mulige hastighed, og her vil man næppe opleve kapacitetsproblemer. Det er muligt for selv den store familie at være på nettet samtidig, ligesom bilen, fjernsynet og alle computere kan bruge forbindelsen på samme tid.
2500 Mbit/s
Nogle adresser er så heldige at have adgang til fiberbredbånd med hastigheder på op til 2500 Mbit/s, og her mærkes ingen flaskehalse. Prisen er da også i den høje ende, og en hastighed i denne størrelsesorden er sjældent nødvendig.
Hvilke udbydere kan jeg vælge imellem på fibernettet?
Der er mange udbydere at vælge imellem på fibernettet, men valgmulighederne varierer fra adresse til adresse. Heldigvis findes der et smart værktøj, der kan hjælpe dig med at finde udbyderne du kan vælge imellem. Værktøjet findes på Tjekditnet.dk, og det er Styrelsen for Dataforsyning og Infrastrukturs (SDFI) egen hjemmeside. De får bl.a. data fra Bygnings- og Boligregistret (BBR), og dermed får de automatisk oplysninger om nybyggeri, m.m.
1. Gå til Tjekditnet.dk og indtast din adresse:
For at se hvilke udbydere du kan vælge imellem, skal du indtaste din adresse på hjemmesiden under “Find udbyder”:
2. Find udbyderne under “Overblik over dine muligheder”:
Hvis din adresse har adgang til fibernettet, vises forbindelsen “Fiber” i resultatet. Klik på “Vis udbydere” i højre side, og se mulighederne på din adresse. En liste med udbydere vil dukke op. Vær opmærksom på at listen ikke altid er udtømmelig, fordi udbyderne hele tiden udvider deres dækningsområde.
3. Find det bedste tilbud hos din foretrukne fibernet udbyder
Som nævnt er det ikke sikkert, at alle mulige udbydere vises på Tjekditnet.dk. Du bør derfor også dobbelttjekke ved at lave adresseopslag hos din foretrukne udbyder, og her kan du med fordel tjekke prissammenligningen i toppen af denne side – de viste udbydere har bred dækning, og der er således god chance for at du kan blive kunde hos mindst én af dem, samtidig med at du kan spare penge.
Tjek også guiden: Kan jeg få fibernet?
Huskeliste til bestilling af fibernet
Når du har fundet det bedste og billigste fibernet på din adresse, skal du huske at undersøge en række ting. Det er vigtigt, hvis du vil sikre at du får det bedste fiberbredbånd på markedet.
1. Medfølgende udstyr
Start med at undersøge, om der medfølger trådløs router til det valgte fiberbredbånd. Følger der ikke trådløs router med, skal du ud og købe din egen. Det kan være dyrt, så du må påregne mellem 1000 og 1500 kroner. Det anbefales derfor at vælge en udbyder, hvor du får en gratis trådløs (låne)router med i abonnementet.
2. Bindingsperiode og opsigelse
De fleste fibernet udbydere har en bindingsperiode på 6 måneder. Enkelte udbydere har imidlertid fjernet bindingsperioden, så du slipper for at binde dig i længere tid end højst nødvendigt. Vær også opmærksom på, at de fleste udbydere har et relativt langt opsigelsesvarsel på indeværende måned + 30 dage. Dette kan som regel læses i kontrakten eller på en side med handelsbetingelser.
3. Gebyrer
Nogle udbydere opkræver gebyrer for forsendelse, oprettelse, installation og flere andre ting. Husk derfor at tjekke den endelige pris, inden du bestiller fiberbredbånd. Det kan hurtigt blive en dyr fornøjelse at skifte til fibernet, hvis der påløber en række gebyrer.
4. Opsigelsesvarsel hos nuværende udbyder
Du bør selvfølgelig også tjekke opsigelsesvarslet hos din nuværende udbyder, og sikre at du først bestiller nyt fiberbredbånd til udløbsdatoen for dit nuværende abonnement. Ellers risikerer du at betale for to abonnementer i et par måneder, fordi der opstår et overlap.
5. Etableringsomkostninger
Er din bolig ikke koblet til fibernettet, kan der påløbe ekstra etableringsomkostninger. Der skal nemlig trækkes ledninger ind i din bolig og opsættes udstyr, før du får adgang til nettet. I de fleste tilfælde er der tale om en fast pris på under 1000 kroner, men indimellem koster det mere. Husk derfor at undersøge etableringsomkostningerne, hvis du ved at der skal installeres udstyr inden du kan komme på fibernettet.
A-Å: Udbydere af fibernet i Danmark
Der findes mange udbydere af fibernet i Danmark. Se de største udbydere på listen herunder:
Liste med fibernet udbydere, A-Å
Udbyder | Produkter | Område |
---|---|---|
AciaNet | 100/100 ell. 300/300 Mbit | Flere områder på Fyn |
Altibox | 150/150, 300/300, 500/500 ell. 1000/1000 Mbit | Flere områder i Jylland |
AURA | 300/300 ell. 1000/1000 Mbit | Aarhus-området |
Bolignet | Op til 1000/1000 Mbit | Hele landet |
Dansknet | Op til 1000/1000 Mbit | Hele landet |
Elvernet/Hårlev Antenneforening | 10/10, 20/20, 30/30, 50/50 ell. 100/100 Mbit | Hårlev |
EWII | 300/300 ell. 1000/1000 Mbit | Trekantområdet |
Fastspeed | 1000/500 ell. 1000/1000 Mbit | Hele landet |
Fibia | 300/300 ell. 1000/1000 Mbit (Waoo) | Hele landet |
Hiper | Op til 1000/1000 Mbit | Hele landet |
Jetnet | Op til 1000/1000 Mbit | Hele landet |
Kazoom | 1000/1000 Mbit | Aarhus-området |
Kviknet | Op til 1000/1000 Mbit | Hele landet |
NEF Fonden | 300/300 ell. 1000/1000 Mbit (Waoo) | Nordfyn |
Norlys | Op til 1000/1000 Mbit | Primært Jylland |
Skjern Bredbånd | 250/50, ell. 500/100 Mbit (Hybrid fibernet) | Skjern |
Telenor | 200/200, 500/500, 1000/500, 1000/1000 ell. 2500/2500 Mbit | Hele landet |
Telia | Op til 1000/1000 Mbit | Hele landet |
Waoo | 300/300 ell. 1000/1000 Mbit | Hele landet |
YouSee | 200/200, 1000/200 ell. 2500/2500 Mbit | Hele landet |