Hvilket mobilabonnement er bedst til børn? Børn bruger ofte mere data end voksne, og deres forbrug kan ændre sig fra måned til måned. Derfor er det vigtigt, at du vælger et fleksibelt mobilabonnement. Find de bedste børnevenlige mobilabonnementer her.
Top 10: Billigste og bedste mobilabonnementer til børn
Der findes flere billige mobilabonnementer, som er gode til børn. Vi har sammenlignet over 200 abonnementer på tværs af alle danske udbydere. Se de bedste herunder.
Lebara
|
Fra 49 kr./md. |
||
Oister
|
Fra 59 kr./md. |
||
Duka
|
Fra 59 kr./md. |
||
Alka Mobil
|
Fra 39 kr./md. |
||
Greentel
|
Fra 48 kr./md. |
||
Call me
|
Fra 49 kr./md. |
||
Telmore
|
Fra 59 kr./md. |
||
3 Mobil
|
Fra 60 kr./md. |
||
CBB Mobil
|
Fra 89 kr./md. |
||
Eesy
|
Fra 119 kr./md. |
#1 – Lebara (fra 20 timer + 20 GB)
- Fra 20 timer
- Fra 20 GB data (EU 2 GB)
- Gratis oprettelse
- Ingen binding
- Fra 49 kr./md.
Vores vurdering: Lebara har flere gode mobilabonnementer til børn, som indeholder masser af taletid og data. Her får du altså meget for pengene, og det er nemt at skifte til et større eller mindre abonnement. Du kan med fordel vælge det billigste mobilabonnement til en start, og så opgradere hvis behovet melder sig. Selv i det mindste mobilabonnement får du 20 GB data, hvilket er mere end rigeligt for de fleste.
Lebara har markedets laveste priser på mobilabonnementer. Selv det billigste mobilabonnement giver dig 20 timers tale og 20 GB data, hvilket er rigeligt for de fleste børn. Herfra er det muligt at opgradere gradvist, uden at prisen stiger nævneværdigt.
Der er ingen binding hos Lebara, så du kan opsige abonnementerne fra dag til dag. Har du et barn, hvis vaner ændrer sig i takt med deres alder, er dette en stor fordel. Det er også muligt at administrere mobilabonnementet via en app, hvorved du hurtigt kan få overblik over barnets forbrug.
Lebara bruger Telia-Telenors mobilnetværk, og i skrivende stund begrænser det sig til 4G-netværket. Der er i skrivende stund ingen planer om også at komme på 5G-netværket, men det sker formentligt snart.
#2 – Oister Kids (fra 3 timer + 10 GB)
- Fra 3 timer
- Fra 10 GB data (EU 8 GB)
- Gratis oprettelse
- Ingen binding
- Fra 59 kr./md.
Vores vurdering: Oister har to mobilabonnementer, som er tilpasset børns behov. De går under navnet “Oister Kids”, og kendetegnes på den store portion data. Der er kun 3 timers taletid inkluderet, men til gengæld er det gratis at ringe til andre Oister-kunder. Hvis hele husstanden er kunder hos Oister, kan I således ringe gratis til hinanden. Det er et glimrende valg til familien med små børn, der skal have deres første mobiltelefon.
Oister tilbyder flere abonnementer til børn og teenagere, som indeholder fornuftige mængder data og en mindre portion taletid. Børn bruger primært mobilen til data, da størstedelen af kommunikationen foregår online gennem apps.
Mobilabonnementerne følger børnenens vaner i takt med at de bliver ældre, således at du nemt og hurtigt kan opgradere når behovet melder sig. Priserne starter ved kun 59 kroner per måned for et lille mobilabonnement, så her kan alle være med.
Oister benytter 3’s mobilnetværk, da Oister ejes af Hi3G Denmark ApS. Der er fin dækning i hele landet, og du får EU-roaming med alle abonnementer. Dit barn kan altså stadig bruge mobiltelefonen, selvom I tager på ferie i EU.
#3 – Duka (fra 5 timer + 5 GB)
- Fra 5 timer
- Fra 5 GB data (EU 5 GB)
- Gratis oprettelse
- Ingen binding
- Fra 59 kr./md.
Vores vurdering: Duka har et fint mobilabonnement til børn, som indeholde en god portion data og taletid. Al inkluderet data kan bruges i EU, hvilket er en fordel på ferierejsen. Der er mange fornuftige mobilabonnementer at vælge imellem, så her kan du nemt opgradere barnets abonnement efter behov.
Duka har satset alt på at være et overskueligt og brugervenligt alternativ til andre udbydere, men faktisk er deres priser også i den rimelige ende. Med fri SMS/MMS, 5 timers tale og 5 GB data er der nok til de fleste, og for kun 59 kroner per måned er abonnementet også yderst konkurrencedygtigt.
Abonnementet har alle former for sikkerhedsfunktioner, heriblandt spærring for indholdstakserede SMS’er, 90-numre og mere. Det er selvfølgelig også muligt at få udeladt nummer, så det ikke kan slås op i telefonbøgerne.
Hos Duka kommer du på Telia/Telenors mobilnetværk, hvilket giver dit barn en god dækning over hele landet. Udover at tilbyde børnevenlige mobilabonnementer, har Duka også et særligt fokus på ældrevenlige mobilabonnementer.
#4 – Alka Mobil (fri tale + fra 1 GB)
- Fri tale
- Fra 1 GB data
- Gratis oprettelse
- Ingen binding
- Fra 39 kr./md.
Vores vurdering: Alka Mobil har flere billige mobilabonnementer, der egner sig til børn. Priserne er de laveste i Danmark, og det mindste abonnement koster kun 39 kroner pr. måned. Betingelsen for at blive kunde hos Alka Mobil, er at du enten skal være kunde hos Alka Forsikring eller én af deres samarbejdspartnere (fagforeninger). Opfylder du betingelserne, har du adgang til markedets billigste mobilabonnementer for børn.
Forsikringsselskabet Alka ville man nok ikke forbinde med mobilabonnementer til børn, men ikke desto mindre er Alka Mobil nu blevet lanceret som del af et fordelsprogram for kunder og samarbejdspartnere. Her finder du 5 billige mobilabonnementer, der alle egner sig til børn.
Som kunde hos Alka kan du få adgang til mobilabonnementer fra Alka Mobil, men du får også adgang hvis du er medlem hos én af de mange samarbejdspartnere. Læs mere om Alka Mobil og deres samarbejdspartnere, for at se om du kan få Alka Mobil.
Alka Mobil benytter Telia-Telenors sammenlagte mobilnetværk, og tilbyder både mobilabonnementer med eller uden EU-roaming.
#5 – Greentel børneabonnementer (fra 2 timer + 2 GB)
- Fra 2 timer
- Fra 2 GB data (EU 2 GB)
- Gratis oprettelse
- Ingen binding
- Fra 48 kr./md.
Vores vurdering: Greentel har flere gode og børnevenlige mobilabonnementer. Det er således nemt at finde et abonnement der passer til dit barns behov, og du kan hurtigt op- eller nedgradere. Der er nemlig ingen binding eller opsigelsesvarsel, så skift kan foretages fra dag til dag. Du har også adgang til et overskueligt forbrugsoverblik, så du hele tiden kan følge barnets forbrug.
Greentel har mange forskellige mobilabonnementer til børn, og du har således langt mere at vælge imellem end hos konkurrenterne. Priserne er også rimelige, og deres mindste abonnement indeholder både fri SMS/MMS, 2 timers tale og 2 GB data. Både taletiden og data kan bruges i hele EU, så her kan du roligt lade ungerne tage mobiltelefoner eller tablets med på turen over sundet eller kør-selv ferien til middelhavskysten.
Du får også alle muligheder for at sikre dit barns mobilabonnement, eksempelvis ved at spærre for indholdstakserede SMS’er, spærring for køb af ekstra data, spærring for udlandstelefoni og meget mere. Det hele foregår nemt og enkelt i et overskueligt administrationspanel.
Hos Greentel er du desuden fri til at ændre mening til enhver tid, da der hverken er bindingsperiode eller opsigelsesvarsel. Normalt kræves der ellers et opsigelsesvarsel på 30 dage eller mere, men Greentel er altså en af de eneste udbydere som tilbyder et “ægte” mobilabonnement helt uden binding.
Greentel benytter Telia/Telenors sammenlagte netværk.
#6 – Call me børneabonnementer (fra 2 timer + 2 GB)
- Fra 2 timer
- Fra 2 GB
- Gratis oprettelse
- Ingen binding
- Fra 49 kr./md.
Vores vurdering: Call me har flere gode mobilabonnementer til børn, som prismæssigt starter i den lave ende. Her får du altså en god portion data og taletid til de mindste, så I kan holde kontakten når det er nødvendigt. Det er også muligt at få rabat på Spotify Premium, og i nogle abonnementer får du gratis streamingtjeneste(r) med i prisen.
Førhen havde Call me et særligt “Little me”-mobilabonnement, som var målrettet mindre børn. Nu har de skiftet ud i sortimentet, og tilbyder i stedet to små mobilabonnementer. Disse egner sig til både små og store børn, som typisk bruger mobiltelefonen på vejen til og fra skole.
Det er selvfølgelig muligt at spærre for udlandsopkald, indholdstakserede SMS’er, betalingstjenester og 90-numre. Alt klares nemt og hurtigt fra Call mes hjemmeside.
Da Call me er et datterselskab under Telia, bruger de Telia/Telenors netværk.
#7 – Telmore (fra 1 time + 2 GB)
- Fra 1 time
- Fra 2 GB data (EU 8 GB)
- Gratis oprettelse
- Ingen binding
- Fra 59 kr./md.
Vores vurdering: Telmore er kommet på banen med et børnevenligt mobilabonnement, som fås til en fornuftig pris. Her kan du altså komme på TDC’s mobilnetværk uden at betale for et dyrt mobilabonnement, men prisen er dog stadig en smule højere end hos konkurrenterne. Fordelen ved Telmore er dog, at du kan opgradere til et større mobilabonnement med tilhørende musiktjeneste, og dermed spare penge på begge dele.
Telmore var blandt de første teleselskaber til at tilbyde billige mobilabonnementer med automatisk optankning via nettet, hvorved man hele tiden kunne følge sit forbrug. I dag ejes de af TDC, og udvalget har tilpasses sig markedet. Derfor får du nu en række mobilabonnementer med tilhørende portion data og taletid, som passer til forskellige behov.
Traditionelt har Telmore ikke tilbudt mobilabonnementer til børn, men det gør de nu. Du kan således starte med et billigt børneabonnement, og opgradere hvis behovet melder sig. En af fordelene ved Telmore er at du kan få musikstreaming inkluderet i abonnementet, samt valgfrit underholdning. Dine børn kan således få adgang til deres foretrukne streamingtjenester gennem mobilabonnementet, hvorved I kan spare penge.
#8 – 3 Mobil (fra 3 timer + 3 GB)
- Fra 3 timer
- Fra 3 GB
- Gratis oprettelse
- Ingen binding
- Fra 60 kr./md.
Vores vurdering: 3 har i lang tid været kendt for deres store roaming-pakker, som inkluderede fri roaming i mere end 70 lande. Nu har de imidlertid også lanceret tre små mobilabonnementer, der egner sig til børn. Abonnementerne kan kun bruges i Danmark, men det er muligt at opgradere løbende. Man kan altså starte i den billige ende, og dermed spare penge.
3 Mobil har flere forskellige mobilabonnementer at vælge imellem, og de kan opdeles i to kategorier: Billige DK-mobilabonnementer til børn, samt 3LikeHome-mobilabonnementer med data og taletid til over 70 lande.
Du kommer på 3’s eget mobilnetværk, og vælger selv om du vil have mere eller mindre data og taletid i din pakke. Det er muligt at købe abonnementerne i en lokal 3-butik, men du kan også bestille via nettet.
Udover mobilabonnementer, kan du også få en række streamingtjenester med rabat. Det er altså muligt at kombinere mobiltelefoni og underholdning i samme abonnement.
#9 – CBB Mobil (fra 7 timer + 7 GB)
- Fra 7 timer
- Fra 7 GB data
- Gratis oprettelse
- Ingen binding
- Fra 89 kr./md.
Vores vurdering: CBB Mobil har et solidt udvalg af billige mobilabonnementer til børn, men prismæssigt kan de dog ikke helt konkurrere på deres mindste pakker. Her kan andre udbydere tilbyde markant større mængder i deres pakker. Vælger du en pakke til en lidt højere pris, kan du dog få meget telefoni for pengene.
CBB Mobil har ikke et specifikt børneabonnement, men til gengæld har de et godt lille mobilabonnement med en god portion taletid og data inkluderet. Prisen er i den rimelige ende, og du kan nemt opgradere abonnementet i takt med at barnets behov vokser. Prisen stiger kun minimalt når du får brug for et større abonnement, hvilket gør CBB Mobil til et oplagt valg for børn.
Hos CBB Mobil har du selvfølgelig også mulighed for at sikre abonnementet mod meromkostninger, og du kan også få udeladt nummer og mange andre ting.
Har du et barn, som elsker at lytte til musik, kan der være penge at spare ved at vælge pakkeløsningen med TIDAL inkluderet. Så sparer du penge på både abonnement og musiktjeneste, og barnet kan nyde musik via en sikker app.
CBB Mobil ejes af Telenor, og bruger Telia/Telenors sammenlagte netværk.
#10 – Eesy (fri tale + fra 50 GB)
- Fri tale
- Fra 50 GB (EU 30 GB)
- Gratis oprettelse
- Ingen binding
- Fra 119 kr./md.
Vores vurdering: Eesy er et fint valg til børn, der bruger større mængder taletid og data. En af de store fordele ved Eesy er at man kan få ekstra SIM-kort, som børnene eksempelvis kan sætte i deres tablets eller bærbare computer. Dermed har de altid data på køreturen, så de kan underholde sig på bagsædet. Der er selvfølgelig også en god portion EU-data inkluderet til rejserne uden for Danmark.
Eesy er et nyt mobilselskab i Nuuday-familien. Her får du simpel og billig mobiltelefoni helt uden binding, gebyrer og andre skjulte omkostninger. Mobilabonnementerne er gode til børn med et lidt større forbrug af data og tale, da der i selv den mindste pakke er inkluderet en god portion data. Tale, SMS og MMS er desuden ubegrænset i alle abonnementer.
Der er fokus på at det skal være nemt og enkelt at være abonnent hos Eesy, og det er selvfølgelig også nemt at samle og administrere flere abonnementer her.
Eesy benytter TDC’s mobilnetværk. Det er muligt at få op til tre ekstra SIM-kort til abonnementet, som eksempelvis kan sættes i en tablet eller bærbar computer. Så har børnene adgang til nettet på flere forskellige enheder, og det koster kun 30 kroner ekstra per SIM-kort.
Sådan fandt vi de bedste børneabonnementer
Da vi selv er forældre, kender vi vigtigheden af at have et godt og pålideligt mobilabonnement til børnene. Det skal være nemt at holde kontakten i løbet af dagen, og børnene skal kunne ringe eller skrive når de har brug for det. Mobiltelefonen er blevet et praktisk redskab i hverdagen, som kan bruges til mange forskellige formål.
Hvis du har flere børn ved vi også, at mobilabonnementer hurtigt kan blive dyre. Derfor har vi sat fokus på at sammenligne priser og finde de billigste, så børnefamilierne kan spare penge.
Børneabonnementer skal selvfølgelig ikke kun være billige, men også sikre. I vores jagt på de bedste mobilabonnementer til børn har vi derfor også haft fokus på sikkerheden, samt mulighederne for at styre forbruget. De fleste selskaber tilbyder forskellige former for forældrekontrol, hvilket især kan være nyttigt til mindre børn. Så kan du altid følge med i børnenes forbrug, og se hvem de ringer eller skriver til.
Som led i vores undersøgelse har vi gjort følgende:
- Analyseret og rangeret mere end 30 udbydere siden 2019.
- Gennemgået over 200 forskellige mobilabonnementer.
- Holdt os opdaterede på SDFIs tal på teleområdet.
Hvilket mobilabonnement passer til barnets alder?
Yngre børn har måske anderledes behov end større børn. De fleste køber nok den første mobiltelefon for at kunne ringe og skrive direkte med deres børn før og efter skole, mens de lidt større børn har lært at bruge apps til musik, spil og video. Børn i forskellige aldre har altså vidt forskellige behov, hvilket vi gennemgår herunder.
- Børn op til 8 år (min. 2 timer + 2 GB) – når børn får deres første mobiltelefon, er behovet ikke særlig stort. Måske har alle deres venner ikke mobiltelefon endnu, og dens primære anvendelsesformål er at holde kontakten mellem børn og forældre. Et lille mobilabonnement med et par timers taletid og 1-2 GB data er tilstrækkeligt.
- Børn op til 12 år (min. 2 timer + 5 GB) – i takt med at børn bliver ældre, ændres deres mobilvaner også. Der bruges måske mere tid på apps, hvilket driver forbruget i vejret. Måske taler børnene også lidt mere i telefon, men det meste foregår online. Et par timer er derfor tilstrækkeligt for de fleste, men en større datapakke er at foretrække. Vi anbefaler cirka 5 GB data til en start.
- Børn op til 15 år (min. 5 timer + 10 GB) – i takt med at børnene bliver ældre, er de også mere ude. Det stiller nogle andre krav til mobilabonnementet, som skal være fleksibelt og indeholde en god portion data. Det skal være fleksibelt så du nemt kan tilpasse abonnementet løbende, og der skal gerne være tilstrækkeligt med data til at kunne afspille musik og video på farten. Vi anbefaler op til 5 timers taletid, samt 8-10 GB data.
- Husk fleksibiliteten – børns behov kan svinge fra måned til måned. Vælg derfor altid en udbyder uden bindingsperiode, som lader dig skifte abonnement hurtigt og nemt. Det er som regel muligt at opgradere et mobilabonnement med få klik, så du kan med fordel starte med at købe det billigste abonnement. Kig efter opsigelsesvarslet, hvis du vil have et fleksibelt mobilabonnement.
Sådan sikrer du dit barns mobilforbrug
Der er flere ting, du bør gøre, for at sikre dit barns mobilabonnement og mobilvaner. Ikke blot for at undgå uventede regninger, men også for at beskytte dit barns privatliv.
Vi anbefaler følgende sikkerhedsanstaltninger til børn og deres mobilabonnementer:
- Hemmeligt nummer og adresse. Hos nogle teleselskaber kaldes dette “udeladt nummer”, men princippet er det samme: Nummer og adresse skjules fra telefonbøger, så dit barns adresse ikke kan fremsøges via telefonnummeret.
- Deaktivering af telefonsvarer. Det kan give anledning til problemer og høje omkostninger, hvis dit barn ved et uheld kommer til at ringe en person op efter at have lyttet til en besked på telefonsvareren. Derfor anbefales det at deaktivere telefonsvareren i dit barns mobilabonnement.
- Spærring for opkald til 90-numre. Ifølge SDFI benyttes 90-numre blandt andet til afstemninger, konkurrencer, indsamlinger og lignende. Det kan altså være en dyr fornøjelse, hvis dit barn ved et uheld ringer til et 90-nummer.
- Skjul nummer ved opkald. Når dit barn ringer ud, registrerer modtageren automatisk nummeret. Ved at skjule nummeret ved opkald, slipper du for at modtageren af opkaldet får dit barns telefonnummer.
- Spærring for indholdstakseret SMS og MMS. Det er muligt at donere penge, købe ydelser eller spille spil via SMS eller MMS. Vi anbefaler derfor at der spærres for indholdstakserede SMS og MMS.
- Spærring for ekstra datakøb. Hvis dit barn bruger al den inkluderede data i mobilabonnementet, vil nogle teleselskaber sende en SMS med tilbud om at købe mere. Prisen kan være høj, og derfor anbefales det at spærre for ekstra datakøb.
- Spærring for opkald til udlandet. Dit barn kan nemt komme til at ringe til et udenlandsk nummer, og det kan koste helt op til 20 kroner i minuttet. Derfor er det en god idé at spærre helt for opkald til udlandet.
- Sluk for opkald fra ukendte numre. Der er flere måder at slukke/blokere for opkald fra ukendte numre, alt efter hvilken mobiltelefon dit barn har. Det kan enten klares med en app eller via telefonens indstillinger. Vi anbefaler denne indstilling, så dit barn ikke modtager opkald fra fremmede.
- Tal med dit barn om deling af personoplysninger. Det er vigtigt at børn lærer, at personoplysninger er private og ikke må deles. Oplysninger såsom barnets fulde navn, adresse, fødselsdato og lignende bør aldrig deles i offentlige rum. Vi anbefaler også at deling af billeder på sociale medier begrænset så vidt det er muligt.
- Få vejledning om børns brug af mobiltelefonen på nettet. Børn anvender mobiltelefonen til mange formål, og kommunikation mellem venner går lynhurtigt. Vi anbefaler alle at læse med på Red Barnets SletDet-hjemmeside, hvor der er samlet en lang række gode råd om børn og deres anvendelse af nettet.
Læs også: Begynderguide til børn og mobiltelefoni
Fakta om børn og mobiltelefoni
Er børneabonnementer altid bedst til børn?
Børneabonnementer primært egnet til børn, som netop har fået deres første mobiltelefon. Når forbruget stiger, anbefales det at vælge et mobilabonnement med en større portion data og taletid. Her anbefales det at vælge et mobilabonnement uden binding, så abonnementet altid kan skiftes efter behov.
Kan alle mobilabonnementer børnesikres?
Ja, alle mobilabonnementer kan blandt andet sikres mod visning af adresseoplysninger i telefonbogen, 90-numre, indholdstakserede SMS/MMS, ekstra datakøb, opkald til udlandet og meget mere. Der er blot forskel på, hvor nemt det er at administrere.
Kan jeg overvåge mit barns brug af mobiltelefonen?
Alle udbydere har en oversigt over barnets brug af mobiltelefonen, såsom hvilke numre der er ringet til i løbet af en specifik periode. Det er også muligt at installere en app, som lader dig kontrollere brugen af mobiltelefonen.
Hvor kan jeg lære at børnesikre mit barns telefon?
I vores artikel Begynderguide til børn og mobiltelefoni har vi samlet en række tips til hvordan du børnesikrer dit barns første telefon. Herudover anbefaler vi at du søger om råd på Red Barnets egen portal, SletDet, hvis du har behov for specifik vejledning eller hvis dit barn har haft en uheldig oplevelse på telefonen.
Hvilke faktorer er vigtigst, når jeg vælger mobilabonnement til mit barn?
Når du skal vælge et mobilabonnement til dit barn, bør følgende faktorer vægtes i beslutningsprocessen: Taletid (mindst 1-2 timer), data (mindst 1 GB), pris per måned, samt binding. Vi anbefaler at du fravælger børneabonnementer med binding, og i stedet går efter så fleksible vilkår som muligt. Særligt muligheden for at opgradere barnets mobilabonnement er vigtig, hvis du ikke kender dit barns forbrug på forhånd.
Opdateringer til denne undersøgelse
- 16. maj 2023: Priser og produkter er blevet opdateret. OK Mobil udgår da selskabet er lukket, men i stedet har vi tilføjet Telmore. Telmore tilbyder nemlig også et billigt mobilabonnement til børn.
- 8. januar 2023: Priser og produkter er blevet opdateret. Der er ikke ændret på rangeringen, selvom der er sket flere ændringer siden sidst.
- 13. september 2022: 3 Mobil udgår, og erstattet af YouSee. Placeringerne er uændrede, men priser er blevet opdateret.
- 8. juni 2022: Call me er føjet til listen med deres Little me-abonnement. Priser og abonnementer er opdateret. Lebara er stadig nummer et med deres billigste mobilabonnement.
- 6. februar 2022: Priser og abonnementer er opdateret. Vi anbefaler nu et nyt abonnement fra Oister, som indeholder 2 timers tale og 8 GB data.
- 6. oktober 2021: Oister er rykket op på andenpladsen, da de har opgraderet mobilabonnementerne og nu tilbyder større pakker til lavere priser.
- 18. august 2021: Lebara er rykket op på førstepladsen, da de har fyldt mere taletid og data i deres mobilabonnementer. Vi mener derfor nu at Lebara er det bedste valg til børn.
- 11. juli 2021: Vi har ryddet op i guiden, og fjernet flere børnevenlige mobilabonnementer fra vores anbefalinger. Den primære årsag er at vi har fundet andre og bedre alternativer, som bedre kan betale sig at vælge. En guide til at sikre børns mobilforbrug er tilføjet artiklen.
- 28. maj 2021: Lebara er tilføjet, og indtager en andenplads. Telenors børneabonnement udgår fra listen.
- 26. april 2021: Artiklen er opdateret med nye abonnementer og priser. Fakta-sektion er tilføjet, og tekster er forsøgt reduceret.
- 1. marts 2021: Hallo er opdateret med nyt abonnement, og vores topliste er ligeledes opdateret. Udbyderne har dog ikke byttet pladser i denne omgang.
- 14. december 2020: Hos teleselskabet 3 er et nyt mobilabonnement med 8 timers tale og 8 GB data blevet introduceret. Da dette er et særligt velegnet mobilabonnement til børn, har vi rykket 3 op som nr. 4 på listen.
- 7. november 2020: Priser er opdaterede og “Tjekliste til sikker telefoni for børn” er opdateret med pkt. 5.
- 9. september 2020: Udbyderne Eesy og OK Mobil er tilføjet til listen over bedste mobilabonnementer til børn. Rækkefølgen af de viste abonnementer er ændret.
2 kommentarer
Lebara mobil 5T. / 5GB til 49
Hej Jesper,
Tak for tippet – det vil jeg lige kigge nærmere på 🙂
Mvh Thomas
Netrådet.dk