Siden indeholder annoncelinks. Når du køber via links på denne side, kan vi modtage kommission. Læs mere

    Hvor finder du det billigste internet som studerende? Du kan spare mange penge, hvis du vælger den billigste forbindelse. Se her, hvad du skal kigge efter, så du får mest muligt ud af dine penge.

    Top 10: Billigste bredbånd til studerende

    Mange studerende kan nøjes med et mobilabonnement, hvorfra de deler internetforbindelsen med en bærbar computer eller tablet. Til deleboliger anbefaler vi dog en fast forbindelse, enten via fibernettet eller kabel-TV stikket. Se de bedste muligheder herunder.

    1
    Lebara
    • Mobilabonnement
    • Fra 20 GB data (EU 2 GB)
    • Brug mobilen som trådløst netværk
    • Ingen binding
    Fra 49 kr./md.
    Min. pris 49 kr.
    2
    Oister
    • Mobilt bredbånd
    • Fra 6 GB data
    • Ingen binding
    • Router kan tilkøbes
    Fra 49 kr./md.
    Min. pris 49 kr.
    3
    Greentel
    • Mobilt bredbånd
    • Fra 2 GB data
    • Ingen binding
    • Router kan tilkøbes
    Fra 49 kr./md.
    Min. pris 99 kr.
    4
    CBB Mobil
    • Mobilt bredbånd
    • Fra 7 GB data
    • Ingen binding
    • Router kan tilkøbes
    Fra 59 kr./md.
    Min. pris 59 kr.
    5
    Call me
    • Mobilt bredbånd
    • Fra 6 GB data
    • Ingen binding
    • Router kan tilkøbes
    Fra 59 kr./md.
    Min. pris 59 kr.
    6
    Duka
    • Mobilt bredbånd
    • Fra 20 GB data (EU 12 GB)
    • Ingen binding
    • Router kan lejes
    Fra 79 kr./md.
    Min. pris 79 kr.
    7
    Jetnet
    • Via fiber eller kabel-TV stik
    • 6 mdr. binding
    • Router medfølger
    Fra 229 kr./md.
    Min. pris 1374 kr.
    8
    Kviknet
    • Via fiber eller kabel-TV stik
    • Ingen binding
    • Router medfølger
    Fra 239 kr./md.
    Min. pris 239 kr.
    9
    Telenor
    • Via fiber, mobilt bredbånd eller kabel-TV stik
    • Ingen binding
    • Router medfølger
    Fra 269 kr./md.
    Min. pris 269 kr.
    10
    Hiper
    • Via fiber, telefonstik eller kabel-TV stik
    • 6 mdr. binding
    • Router medfølger
    Fra 269 kr./md.
    Min. pris 1614 kr.

    1. Lebara

    Lebara er interessant for dig, der vil have det billigste mobilabonnement på markedet, og som ikke har brug for en fast internetforbindelse. Hos Lebara får du et fornuftigt mobilabonnement til bare 49 kroner pr. måned, som inkluderer tilstrækkelig data til det lave forbrug. Har du brug for mere data, kan du nemt opgradere dit abonnement.

    Hos Lebara kan du også få mobilt bredbånd, hvis du vil have mere data. Så får du et SIM-kort, som du kan sætte i valgfrit udstyr.

    2. Oister

    Oister kan levere mobilt bredbånd i hele landet til fornuftige priser. Hos Oister finder du også landets billigste mobile bredbånd med trådløs router, som inkluderer hele 2000 GB data. Det er dobbelt så meget, som du får hos andre udbydere, selvom prisen er den samme.

    Kan du nøjes med mindre, har Oister også billige mobilabonnementer.

    3. Greentel

    Greentel har markedets bedste abonnementsvilkår. Her kan du opsige dit abonnement fra dag til dag, hvilket giver dig mest mulig fleksibilitet. Det kan være en fordel for dig, der er studerende, da dine behov kan ændre sig fra måned til måned.

    Priserne er fornuftige på både mobilabonnementer og mobilt bredbånd, særligt hvis du har et mindre forbrug.

    4. CBB Mobil

    CBB Mobil tilbyder mobilabonnementer med musikstreaming inkluderet, hvilket kan være en fordel. Så kan du spare penge, samtidig med at du kan lytte til ubegrænset musik. Derudover har CBB også billigt mobilt bredbånd, og du kan endda få en trådløs router hvis du vælger det største abonnement.

    Vi anbefaler CBB Mobil til dig, der gerne vil have lidt ekstra data i dit abonnement. Hos CBB Mobil må du dog acceptere 6 måneders binding, hvis du vil have en gratis trådløs router.

    5. Call me

    Call me er et godt alternativ til CBB Mobil, hvis du bare vil have mobilt bredbånd uden trådløs router. Der er flere datapakker at vælge imellem, og det er ligeledes muligt at få forskellige streamingtjenester med i abonnementerne.

    Kan du nøjes med mindre, har Call me også en række gode mobilabonnementer. De fleste har masser af data inkluderet, så du kan bruge din mobiltelefon som trådløs router.

    6. Duka

    Duka adskiller sig fra andre teleselskaber, da de tilbyder leje af trådløse routere. Det betyder, at du slipper for bindingsperiode, og du kan leje en trådløs router for en kort periode. Bor du eksempelvis i en midlertidig bolig, er dette en ideel løsning.

    Det er også muligt at finde billige mobilabonnementer hos Duka, hvis du kan nøjes med dette. Der er EU-data i næsten alle abonnementer, så hvis du skal ud og rejse, har du også data i EU.

    7. Jetnet

    Jetnet er en af de billigste bredbåndsudbydere på markedet. Hvis du er studerende og har antennestik i din bolig, kan Jetnet give dig en internetforbindelse til en fornuftig pris. Har du adgang til fibernettet, kan du også få en billig forbindelse, men her skal du enten leje en trådløs router eller skaffe den selv.

    Vi anbefaler Jetnet til studerende, der deler en bolig med andre, da I så får en god og hurtig internetforbindelse til deling.

    8. Kviknet

    Kviknet er den billigste og bedste internetudbyder, hvis du ikke ønsker bindingsperiode i dit abonnement. Normalt har man ellers altid måttet acceptere en bindingsperiode på 6 måneder, men dette har Kviknet valgt at droppe.

    Vi anbefaler Kviknet til studerende, der bor sammen, men også til studerende, som eksempelvis bor i en midlertidig bolig. Fravær af bindingsperiode øger fleksibiliteten, og det kan være en stor fordel.

    9. Telenor

    Telenor har også fjernet deres bindingsperiode, og tilbyder desuden en kraftigere trådløs router til en lille merpris. Det er smart, hvis I er flere studerende i en større delebolig, da alle kan få hurtigt internet til en fornuftig pris.

    Hos Telenor finder du et stort udvalg af internetforbindelser, fra mobilt bredbånd til fiberbredbånd. De tilbyder også 5G bredbånd, hvilket kan anbefales til studerende i storbyer.

    10. Hiper

    Hiper er egentlig TDC-ejet, men lejer sig ind på fibernet over hele landet. Det er en god udbyder med fornuftige priser, der anbefales til studerende i deleboliger. Her får du hurtige internetforbindelser på de fleste adresser landet over, og trådløs router medfølger altid.

    Vi anbefaler Hiper til studerende, der har brug for hurtigt internet, eller som bor i en delebolig.

    Købsguide til studerende

    Som studerende er dit budget måske begrænset. Internetforbindelsen behøver heldigvis ikke være en stor udgift, hvis dit behov er i den lave ende. Se herunder, hvad du bør vælge.

    1. Hvis du bor alene: Brug mobilabonnementet og spar penge

    Indstillinger for internetdeling på iPhone
    Sådan ser internetdeling ud på en iPhone. Android-telefoner har også mulighed for internetdeling.

    Hvis du har et mobilabonnement med en større portion data, kan du bruge mobilen som router. Du skal blot aktivere internetdeling på telefonen, og så fungerer den som en trådløs router. Herefter kan du koble dig på mobiltelefonen med computere, tablets og andre trådløse enheder, og gå på nettet som du plejer.

    Grunden til at dette kan lade sig gøre, er at EU har vedtaget en forordning om Netneutralitet. Teleselskaberne må altså ikke begrænse din adgang til internettet, ved eksempelvis at forbyde internetdeling via dit mobilabonnement. Din data kan altså bruges på tværs af forskellige enheder og udstyr, som du selv vælger.

    Hvis du synes det lyder bøvlet med internetdeling via mobiltelefonen, kan du hos nogle teleselskaber få et ekstra SIM-kort til data. SIM-kortet koster mellem 20 og 50 kroner om måneden, og kan eksempelvis sættes i en 4G-router. Denne fungerer uafhængigt af din mobiltelefon, og kan bruges i hele landet.

    2. Hvis dit forbrug er lavt: Vælg mobilt bredbånd

    Med mobilt bredbånd kan du vælge forskellige pakker, som passer til dit behov. Selvom du vælger en stor pakke med 1000 GB data eller mere, er prisen stadig i den lave ende. Er du studerende med et mindre behov, er denne type internetforbindelse et godt valg.

    Mobilt bredbånd har som regel ingen binding, og du kan komme på nettet efter få dage. Alt hvad du skal bruge, er et SIM-kort.

    Til streaming via Netflix, computerspil og lignende, anbefaler vi mobilt bredbånd med mindst 1000 GB data. Her kan du bruge løs, uden at dig over forbrugsgrænser.

    Vælger du denne type internet som studerende, kan du også tage internetforbindelsen med dig – eksempelvis når du pendler til/fra studiet, besøger familie og venner, eller opholder dig i udlandet (kræver abonnement med EU-data).

    Enkelte abonnementer har sågar ubegrænset data inkluderet, så de fungerer i princippet som fastnet bredbånd.

    3. Hvis du bor i delebolig: Vælg fastnet bredbånd

    Fastnet bredbånd koster en smule mere, men anbefales til studerende i delebolig. Så kan alle koble på nettet uden at bekymre sig om forbrug, hvilket er en fordel når I skal dele forbindelsen. Denne type internetforbindelse kan typisk betale sig, hvis I er fra 2 personer og opefter i en delebolig.

    Typisk er der binding på 6 måneder, når du vælger fastnet bredbånd. Enkelte selskaber, såsom Telenor og Kviknet, har dog valgt at fjerne bindingsperioden.

    Fastnet bredbånd anbefales blandt andet til studerende, der ofte bruger streamingtjenester eller spiller spil over nettet, da det kræver en hurtig forbindelse med ubegrænset data. Hvis I også læser hjemme og deltager i videomøder, er det nødvendigt med fastnet bredbånd.

    Undersøg om du kan få foreningsrabat på internet

    Hvis du som studerende bor i en lejlighed i byen, er der chance for at du kan få særlig foreningsrabat på internet (og TV). Typisk hænger det sammen med at man via en antenneforening har truffet en aftale med en internetudbyder, eksempelvis YouSee, og derigennem nået til enighed om at tilbyde internet til reduceret pris.

    Dette kan være værd at undersøge som det første, da der kan være mange penge at spare.

    Sådan undersøger du dine muligheder

    Hvis du bor til leje, kan boligforeningen sikkert være behjælpelig med svar. Alternativt kan du benytte Tjekditnet.dk, som er en offentlig tjeneste. Her slår du din adresse op, hvorefter du får præcist svar på hvilken type internet du kan få i din bolig.

    Find udbyder på Tjekditnet
    Tjekditnet.dk udbydes af Energistyrelsen. Siden hjælper dig med at få overblik over dine muligheder på adressen.

    Ekstra datakort – kan det betale sig?

    Hos flere teleselskaber kan du bestille et ekstra datadelingskort, der fungerer på samme måde som mobiltelefonens SIM-kort. Datadelingskortet kan eksempelvis sættes i en tablet eller en trådløs router, så du kan dele den inkluderede data mellem flere enheder.

    Dette er faktisk et reelt alternativ til en internetforbindelse, og særligt velegnet til dig med et mindre behov. Bruger du primært internettet i forbindelse med dit studie, er dette værd at overveje.

    Datakort koster ekstra

    Du skal være opmærksom på, at et datadelingskort koster et månedligt gebyr. Der er forskel på gebyrerne hos de forskellige teleselskaber, så husk at undersøge dette først. Eesy er det billigste selskab med en pris på kun 25 kroner per måned, mens Call me og Telia er dyrest med en pris på 49 kroner per måned.

    Vær også opmærksom på at du selv skal anskaffe trådløst udstyr, eksempelvis en router, for at kunne bruge det ekstra datadelingskort. En trådløs router fås typisk fra 500 kroner og opefter.

    Sådan fandt vi det billigste bredbånd til studerende

    Hos Telefakta ved vi at studerende økonomi er begrænset, og derfor skal pengene række så langt som muligt. En af de basale nødvendigheder er en god internetforbindelse, især hvis dele af studiet foregår online.

    For at du kan følge med på dit studie, skal du typisk have adgang til hurtigt og stabilt bredbånd. Du skal måske holde videomøder med dine studiekammerater eller undervisere, og det kan være nødvendigt at downloade materiale i forbindelse med et specifikt studie.

    Uanset hvad dine behov måtte være, skal prisen selvfølgelig være i den billige ende. Der er ingen grund til at bruge mere end højst nødvendigt, og heldigvis kommer du langt hvis du ser dig for.

    Vi har analyseret markedet og sammenlignet abonnementer på bredbånd og telefoni siden 2019. I forbindelse med denne undersøgelse har vi lagt vægt på priserne, men også på studerendes forskellige behov.

    Som led i vores undersøgelse har vi:

    • Kortlagt de studerendes behov for at være online.
    • Analyseret og rangeret mere end 40 udbydere.
    • Gennemgået over 250 forskellige abonnementer.
    • Holdt os opdaterede på SDFIs tal på teleområdet.

    Opdateringer til denne undersøgelse

    • 6. maj 2023: Priser og abonnementer er opdateret. Der er tilføjet flere relevante abonnementer, som anbefales til studerende.
    • 4. juli 2022: Der er kommet nye priser og abonnementer. Artiklen er opdateret med nye muligheder for dig, der er studerende.
    • 5. februar 2022: Artiklen er opdateret med nye priser og informationer om de forskellige abonnementer.
    • 26. oktober 2021: Fastspeed og CBB Mobil er fjernet fra listen over anbefalede udbydere. I stedet er Jetnet og Lebara tilføjet, da de tilbyder billigere internetforbindelser.
    • 20. juli 2021: Fastspeed og Hiper er tilføjet som anbefalede udbydere, og vi har opdateret vores anbefaling af abonnementer. Vi anbefaler nu brug af mobilabonnementer med ekstra datakort.
    • 3. marts 2021: Vi har tilføjet nye abonnementer til vores anbefalinger. Et mobilabonnement fra Eesy med fri tale og fri data anbefales nu.
    • 12. november 2020: Layout er opdateret og forbedret. Kviknet og Telenor er tilføjet vores anbefalinger af bedste internet til studerende sammen med Oister.

    Thomas er ansvarshavende redaktør på Telefakta.dk. Han har bredt kendskab til bredbånd og telefoni, men også teknologi generelt. Han har udviklet og drevet online medier siden 2012, og har blandt andet uddannet sig til IT-supporter. Interessen for IT har eksisteret siden han fik sin første computer i 1999.

    Skriv en kommentar