Hvor kan du få mobilt bredbånd med trådløs router? Hvis du selv skal købe router, bliver det hurtigt dyrt. Derfor anbefaler vi et abonnement, hvor routeren er inkluderet. Find den bedste pris på mobilt bredbånd med tilhørende router her.
Top 8: Billigt mobilt bredbånd med trådløs router
Mobilt bredbånd kræver ingen teknikerbesøg, og du kommer hurtigt på nettet. SIM-kort og udstyr modtages efter 1-2 arbejdsdage, og dit abonnement er aktivt med det samme. Se de bedste priser på mobilt bredbånd med router her under, så du kan spare penge.
Oister
|
229 kr./md. Min. pris 328 kr. |
||
CBB Mobil
|
229 kr./md. Min. pris 1194 kr. |
||
Call me
|
229 kr./md. Min. pris 1375 kr. |
||
Duka
|
Fra 79 kr./md. Min. pris 79 kr. |
||
3 Mobil (5G)
|
299 kr./md. Min. pris 1794 kr. |
||
Telmore
|
Fra 149 kr./md. Min. pris 993 kr. |
||
Telenor
|
269 kr./md. Min. pris 361 kr. |
||
Telia
|
Fra 130 kr./md. Min. pris 1537,50 kr. |
Læs også: Her er det bedste mobile bredbånd
#1 – Oister
- Netværk: 3
- Data: 2000 GB
- Router inkluderet: Ja (trådløs 4G-router)
- Binding: Ingen
- Oprettelse: 99 kr.
Vores vurdering
Hos Oister finder du det bedste og billigste mobile bredbånd med trådløs router. Du betaler kun et mindre oprettelsesgebyr, når du bestiller abonnementet, og du får lov at beholde routeren. Du opnår altså en god besparelse, og samtidig er der ingen binding på abonnementet.
Typisk skal man acceptere en bindingsperiode på 6 måneder, hvis man vil have en trådløs router med i abonnementet, men ikke hos Oister. Er du usikker på, om mobilt bredbånd er noget for dig, kan Oister anbefales.
En anden ting, som er værd at bemærke, er at Oister giver dobbelt så meget data i forhold til andre udbydere. Man kommer langt med 2000 GB data, og de færreste når at opbruge det hele på en måned.
#2 – CBB Mobil
- Netværk: Telia-Telenor
- Data: 1000 GB
- Router inkluderet: Ja (trådløs 4G-router)
- Binding: 6 mdr.
- Oprettelse: Gratis
Vores vurdering
CBB Mobil er et populært og vellidt teleselskab, som i skrivende er placeret i toppen af undersøgelse hos Loyalty Group. Undersøgelsen kortlægger kundetilfredsheden hos Danmarks store teleselskaber, og CBB Mobil har vundet gennem flere år.
Det er muligt at få mobilt bredbånd med router, hvis du accepterer en bindingsperiode på 6 måneder. CBB kalder produktet “CBB Internet”, og det markedsføres som alternativ til fastnet bredbånd. Da abonnementet inkluderer 1000 GB data, skal du ikke bekymre dig om dit forbrug. Du får routeren med gratis, og kan beholde den efterfølgende.
#3 – Call me
- Netværk: Telia-Telenor
- Data: 1000 GB
- Router inkluderet: Ja (trådløs 4G-router)
- Binding: 6 mdr.
- Oprettelse: 1 kr.
Vores vurdering
Hos Call me får du mobilt bredbånd med router og 1000 GB data, og du skal kun betale en krone i oprettelse. Der er til gengæld 6 måneders binding, men så får du også lov til at beholde 4G-routeren efterfølgende.
Tilbuddet fra Call me er godt for dig, der leder efter et abonnement med billig trådløs router, som kan bruges i hjemmet. Det er selvfølgelig også muligt at slippe for bindingsperioden, hvis du vælger et abonnement uden tilhørende router, eller køber den kontant.
Hos Call me får du ofte en streamingtjeneste (eller flere) med i abonnementet, og det er ligeledes muligt at få rabat på musikstreaming. For at se aktuelle tilbud, skal du klikke videre til Call mes hjemmeside.
#4 – Duka
- Netværk: Telia-Telenor
- Data: Fra 20 GB (EU 12 GB)
- Router inkluderet: Nej (kan lejes)
- Binding: Ingen
- Oprettelse: Gratis
Vores vurdering
Duka er et glimrende selskab for dig, der vil have mobilt bredbånd med trådløs router. Duka tilbyder nemlig, at du kan leje en trådløs router, og af den grund behøver du hverken at betale oprettelsesgebyr eller binde dig i en længere periode.
Du kan selv vælge mellem USB-dongle eller trådløs 4G-router, men du kan også fravælge begge dele hvis du hellere vil bruge din egen.
Flere af Dukas abonnementer indeholder desuden EU-data, så du kan tage dit mobile bredbånd med på ferie. Det er eksempelvis smart, hvis du har et sommerhus i udlandet, som du bruger et par måneder hvert år.
#5 – 3 Mobil (5G)
- Netværk: 3 (5G)
- Data: Ubegrænset
- Router inkluderet: Ja (låne-router)
- Binding: 6 mdr.
- Oprettelse: Gratis
Vores vurdering
3 Mobil er de første med ubegrænset data på deres nye 5G-netværk. Derfor koster abonnementet også en smule mere end mobilt bredbånd på 4G-netværket, da teknologien er ny og udrulningen stadig er i gang.
Hos 3 Mobil får du hurtigt mobilt bredbånd med tilhørende 5G-router, som er til låns. Det er en fin ordning for dig, der gerne vil have hurtigt bredbånd, men ikke ønsker teknikerbesøg eller nedgravning af kabler på din grund.
Før du vælger mobilt bredbånd fra 3 Mobil, bør du dog tjekke om du bor i nærheden af en 5G-antenne. Så er du nemlig sikker på, at du kan få fuldt udbytte af abonnementet.
#6 – Telmore
- Netværk: TDC
- Data: Fra 75 GB
- Router inkluderet: Ja (låne-router)
- Binding: 6 mdr.
- Oprettelse: 99 kr.
Vores vurdering
Mange mener at TDC har landets bedste dækning, hvilket de også har Teknologisk Instituts ord på. Med Telmore, som er ejet af TDC og en del af Nuuday-familien, får du således hurtigt mobilt bredbånd med router til låns. I modsætning til andre selskaber får du altså her en gratis router til låns, og denne skal altså derfor returneres hvis du opsiger abonnementet. Der er et lille gebyr for oprettelse, men derudover betaler du ikke ekstra. Du slipper dog ikke for en bindingsperiode, hvis du skal have trådløs router med til abonnementet. Fravælger du låne-routeren, har du til gengæld nul måneders binding.
Vi synes at Telmore har et fint udvalg indenfor mobile bredbåndsabonnementer, og ser det som en stor fordel at der kan inkluderes en låne-router til alle abonnementer – også de billigere med mindre data inkluderet.
Hos Telmore kan du også få 5G-bredbånd med router, men det er en smule dyrere.
#7 – Telenor
- Netværk: Telia-Telenor
- Data: 1000 GB
- Router inkluderet: Nej, men kan købes med rabat
- Binding: Ingen
- Oprettelse: 1 kr.
Vores vurdering
Hos Telenor slipper du for bindingsperiode, men til gengæld skal du betale en smule for den trådløse router. Her kan du dog vælge at betale beløbet konstant, eller afbetale over flere måneder. Vælger du afbetaling, er der ingen renter eller gebyrer.
Mobilt bredbånd fra Telenor er en fornuftig løsning, hvis du vil have god dækning og masser af data i dit abonnement. Den trådløse router skal ikke returneres, når du opsiger abonnementet, så den kan også bruges med andre udbydere.
En ekstra fordel ved Telenor er også, at du kan få hjælp i deres mange butikker over hele landet. De har også kundeservice med lange åbningstider, så du ikke skal hænge i telefonkø i arbejdstiden.
Det er også muligt at få 5G-bredbånd hos Telenor, og her kan du også tilvælge en trådløs router.
#8 – Telia
- Netværk: Telia-Telenor
- Data: Fra 25 GB (EU 14 GB)
- Router inkluderet: Nej, men kan købes med rabat
- Binding: 6 mdr.
- Oprettelse: gratis
Vores vurdering
Telia har et glimrende tilbud på mobilt bredbånd med tilhørende router, som du kan købe med rabat. Rabatten varierer alt efter hvilket abonnement du køber, og den bliver billigere når du køber en større datapakke. Fordelen herved er at du får lov at eje routeren, så den skal altså ikke returneres hvis du en dag ønsker at opsige dit mobile bredbånd.
Uanset hvilket abonnement du vælger, får du også EU-data med i pakken. Du kan altså tage din bredbåndsforbindelse med dig til udlandet, så du stadig kan gå på nettet i andre lande.
Telia er måske ikke den billigste udbyder på markedet, men der er mange forskellige muligheder som kunde. Du kan også hente en større besparelse på deres rabatprogram, der inkluderer streaming- og underholdningstjenester såsom HBO Max, Spotify, m.fl.
Hos Telia kan du også få 5G-bredbånd, men prisen er en smule højere. 5G-bredbånd inkluderer ikke data i udlandet.
Sådan fandt vi det billigste mobile bredbånd med router

Hos Telefakta ved vi, at en trådløs router er nødvendig for at forbinde til internettet. Dette gælder selvfølgelig også for mobilt bredbånd, og derfor har det afgørende betydning om du kan få en router med til abonnementet eller ej.
Mobilt bredbånd er i sig selv et glimrende alternativ til fastnet bredbånd, men trådløst udstyr kan være dyrt. Derfor er det en god idé at undersøge hvad der er inkluderet i dit abonnement, så du ikke løber ind i uventede omkostninger. En trådløs router kan hurtigt koste 500 kroner eller mere, og det er ærgerlige penge at bruge hvis du kunne have fået den gratis/billigt hos teleselskabet.
Vi har selv anvendt og testet flere typer mobilt bredbånd med router gennem tiden, og har derfor et indgående kendskab til mulighederne.
Som led i vores undersøgelse har vi:
- Analyseret mere end 40 udbydere af mobilt bredbånd.
- Undersøgt deres muligheder for trådløs router hver især.
- Vurderet hver udbyder på produkter, priser, gebyrer og service.
- Holdt os opdaterede på SDFIs tal på teleområdet.
Fakta om mobilt bredbånd med router
Kan man bruge mobil SIM-kort i router?
Ja, du kan bruge et mobilt SIM-kort i din router. Så længe din router har indgang til SIM-kort og SIM-kortet er i den rigtige størrelse (typisk almindeligt eller mini-SIM), kan det bruges. Husk blot at slå pinkoden på SIM-kortet fra, da det ellers ikke kan fungere i routeren. Pinkoden kan slås fra via din mobiltelefon.
Hvilken slags router kan man få til mobilt bredbånd?
Den mest normale type router til hjemmet er en stationær router, som kræver adgang til stikkontakt. Denne har højere kapacitet, og fungerer bedst ved tilslutning af flere enheder ad gangen. Er du tit på farten, kan du også få en bærbar router eller et USB-modem.
Hvilken type netværk benytter routeren sig af?
Mobilt bredbånd benytter oftest 4G-netværket, og du kan derfor forvente at få en 4G-router. I skrivende stund er vi dog i en periode, hvor udrulningen af 5G-netværket er i fuld gang. I fremtiden kan du derfor få 5G-bredbånd med højere hastigheder end du er vant til.
Kan mobilt bredbånd erstatte fastnet bredbånd?
Ja, på de fleste adresser kan mobilt bredbånd sagtens erstatte fastnet bredbånd. Det gælder i byerne, uanset størrelse. Bor du ude på landet, kan du derimod ikke altid forvente en høj hastighed – og i så fald er det bedre at undersøge muligheden for at få fiberbredbånd.
Er der bindingsperiode på mobilt bredbånd med router?
Ja, ofte er der et halvt års binding på mobilt bredbånd med router. Der er dog enkelte undtagelser: Oister og Telenor har eksempelvis ingen bindingsperiode, men til gengæld opkræver de et mindre oprettelsesgebyr.
Opdateringer til undersøgelsen
- 15. maj 2023: Priser og produkter er opdateret. Call me er føjet til listen, og får en 3. plads på grund af deres lave priser på mobilt bredbånd med router.
- 26. januar 2023: Priserne hos 3 Mobil er opdateret. De tilbyder nu en gratis 5G-router, og prisen er derfor faldet.
- 6. januar 2023: YouSee erstattes af 3 Mobil. 3 Mobil er de første med fri data, og tilbyder 5G-bredbånd med router.
- 14. september 2022: 3 Mobil udgår, og erstattes af Telia. Priser og produkter er opdateret.
- 3. juli 2022: Der har været enkelte prisændringer, men ingen af betydning. Artiklen er opdateret med nyeste informationer, og Duka er føjet til vores anbefalinger.
- 2. februar 2022: Priser er opdateret, og vi har ligeledes rettet en række informationer i artiklen.
- 18. juli 2021: CBB Mobil er føjet til listen, da de også tilbyder mobilt bredbånd med router. Abonnementet er i den billige ende, og placeres derfor i toppen af vores liste. En fakta-sektion er også tilføjet.