Fupmails er et evigt tilbagevendende problem, som er svært at slippe af med. Det kan være en dyr fornøjelse at hoppe i fælden, og ofte sker skaden før man aner uråd. Bliv klogere på hvad der kendetegner en fupmail, og hvordan du håndterer dem i denne guide.
Fupmails har eksisteret så længe vi kan huske, men det er blevet sværere at skelne mellem ægte mails og fupmails. Bagmændene er blevet dygtigere til at sende fupmails ud på de rigtige tidspunkter, så folk hopper i med begge ben.
Eksempelvis oplever mange at modtage fupmails, som foregiver at være fra Skat, når det er tid til at modtage årsopgørelse. Sådanne mails prøver typisk at lokke oplysninger ud af dig, så de kan trække penge fra dit kort eller konto.
Mange fupmails er knap så udspekulerede, men alligevel kan de være svære at gennemskue. Vi har samlet en række eksempler i denne guide, som vi forklarer nærmere. Læs med herunder, hvis du vil blive klogere på fupmails.
Sådan identificerer du en fupmail
Fupmails kendetegnes typisk på følgende:
- Dårligt formulerede sætninger, der mest af alt ligner automatiske oversættelser.
- Mystisk afsenderadresse, typisk en kombination af tal og bogstaver. F.eks.: postnord-dk31223@yahoo.com.
- Opfordrer til øjeblikkelig handling, f.eks. “Klik her” eller “Åbn vedhæftet fil”.
- Dit navn vises ikke i selve mailen. Typisk vil der stå “Kære kunde”, “Hej mailadresse@mail.dk” eller lignende.
- Indeholder uventede informationer. F.eks. “Du har vundet 1 million” eller “Dit NemID er suspenderet”.
Det skal du gøre med fupmails
Hvis du har mistanke om at en mail er afsendt fra en svindler, skal du ikke klikke på links eller åbne vedhæftede filer i denne. Det kan nemlig være et forsøg på phishing, det kan være en virus, eller du kan blive ledt videre til en udenlandsk side hvor dine indtastede oplysninger misbruges.
Du skal derfor altid gøre følgende:
- Ved tvivl om den pågældende e-mail er ægte eller ej, kan du videresende den til det firma, der står som afsender. Eksempelvis Postnord, Elgiganten, Fakta, Skat, el.lign. Bed dem tjekke om den er ægte, således at de også bliver opmærksomme på at der er fupmails i omløb.
- Bloker afsenderadressen og slet den pågældende mail.
- Undlad at åbne eller klikke på noget i en fupmail.
- Giv aldrig personoplysninger videre over mail eller på formularer, hvis du er det mindste i tvivl om ægtheden.
- Kontakt gerne myndighederne, så de også bliver opmærksomme på den pågældende fupmail.
Eksempler på fupmails
Vi giver dig her nogle eksempler på fupmails sammen med en række gode råd til hvordan du forholder dig til disse.
#1 H & M gavekort klar til afhentning

Denne mail har et “Re:” i emnefeltet, hvilket skal indikere at det er en besvarelse på en mail du selv har afsendt. Det er dog ikke tilfældet, men det er en meget udbredt metode til at fange din opmærksomhed.
I mailen antydes det at du har vundet et gavekort på 10.000 kroner, og at man er EKSKLUSIVT udvalgt. Man opfordres også til at skynde sig, så man hurtigt kan se om man har vundet. Man har nemlig ikke helt vundet noget endnu, man skal nemlig “bare lige” klikke på den sorte knap.
Hvad sker der så?
Hensigten med denne fupmail er at narre oplysninger ud af dig. Det der typisk sker efterfølgende, er at svindlerfirmaet tilmelder dig en masse konkurrencer, forbrugerundersøgelser, abonnementer og lignende. Svindlerfirmaet får en kommission for dette, og du modtager ikke en præmie. I stedet modtager du eksempelvis regninger for dyre abonnementer tegnet i dit navn, telefonopkald fra sælgere, eller også bliver din indbakke fyldt med mere spam. Du kan også risikere at de forsøger at få dine betalingsoplysninger, således at der trækkes store beløb direkte fra din konto.
#2 PayPal kontoinformation

Denne mail er forklædt som en meddelelse fra PayPal, men i modsætning til andre fupmails er der ingen tilhørende besked.
Det skal nemlig forestille en kontooversigt, hvor hensigten er at få dig til at åbne det vedhæftede Word-dokument.
Hvad sker der så?
Selvom det udadtil ligner et uskyldigt vedhæftet Word-dokument, kan det sagtens indeholde en virus der kan inficere din computer.
En computervirus kan forårsage store skader og sløve hele din computer i en grad, så du er nødt til at slette alt og starte forfra.
#3 Fup-undersøgelse fra Elgiganten

Hensigten med denne fupmail er at få Elgiganten til at fremstå som afsender, hvilket de ikke er. Elgiganten har hverken kendskab til eller indflydelse på denne mail. Navnet misbruges blot for at skabe tillid, men flere faresignaler springer os i øjnene da mailen åbnes.
Først og fremmest ser vi i emnefeltet den klassiske “Re:” blive brugt for at tiltrække opmærksomhed. Dernæst ser vi at æ’et i “præmie” ikke ser rigtigt ud, hvilket tyder på at mailen er automatisk oversat med et program der ikke understøtter ligaturer.
Afsenderen er “DailySavingsFinder”, og mailadressen er IKKE tilknyttet Elgiganten.dk.
I selve beskeden startes ud med “Kære Elgiganten-shopper”, hvilket indikerer at det er en masseudsendt mail, hvor man blot har kopieret en række mailadresser og sendt mails ud til højre og venstre. Dernæst bliver vi lovet en “eksklusiv præmie”, hvis vi bare klikker os videre og starter en “markedsundersøgelse”.
Hvad sker der så?
Hvis du klikker på knappen bliver du højst sandsynligt taget videre til en side, der skal forestille at have Elgiganten som afsender. Her bliver du typisk mødt af et spørgeskema, hvor du skal besvare nogle spørgsmål.
For at “præmien” kan tilsendes din adresse, skal der typisk også afgives en række kontaktoplysninger. Dette er svindelfirmaets måde at skaffe sig de nødvendige oplysninger, så de eksempelvis kan tilmelde dig en række dyre abonnementer eller konkurrencetjenester. I nogle tilfælde står det med næsten usynlig skrift i bunden af siden at man tilmeldes en form for abonnement, men det er ikke altid tilfældet.
#4 DHL fup – “din pakke kunne ikke leveres”

Hvis du som flertallet af danskere ofte shopper på internettet, har du sikker modtaget informationsbeskeder fra fragtfirmaet. Det kan være beskeder med sporingsinformationer til din pakke, eller det kan være beskeder om at der skal betales told. Ægte mails indeholder normalt en række oplysninger om afsenderen af pakken, dit navn og adresse, og hvad du ellers har afgivet af informationer under bestillingen.
Fupmails er enten på dansk eller engelsk, og starter normalt med “Kære kunde”, “Hej mailadresse@mail.dk”, osv.
Vi ser i denne fupmail ingen konkrete informationer om pakken, men til gengæld bedes vi klikke videre for at bekræfte nogle oplysninger.
Hvad sker der så?
Ved klik på knappen tages du til en side, der foregiver at være en ægte DHL-side.
Sådanne fupmails er dog blot endnu et forsøg på at narre personlige oplysninger ud af dig, eller endda betalingsoplysninger således at der kan hæves penge på dit betalingskort.
I værste tilfælde kan denne fupmail være en dyr oplevelse, hvis du går i fælden.
#5 Ung kvinde søger mand

Der findes mange forskellige former for dating-fælder man kan gå i, og denne er blot én af dem.
Denne fupmail skal forestille en rigtig mail sendt fra en kvinde ved navn Ekaterina, som beskriver sig selv og ønsker at du sender svar tilbage med lidt oplysninger om dig. Det ser måske uskyldigt ud, men der er set mange grimme eksempler på hvordan svindlere har narret tusindvis af kroner ud af både mænd og kvinder, der forelsker sig blindt i en person de aldrig har mødt i virkeligheden og kun har skrevet med via mail eller på nettet.
Mails som disse er, som det tydeligt ses i teksten, automatisk oversatte og sendt ud til tusindvis af modtagere.
Hvad sker der så?
Vælger man at besvare en fupmail som denne, får man højst sandsynligt endnu et automatisk svar tilbage om at man skal tilmelde sig en datingside hvor man så kan skrive videre med hende. Det kan eksempelvis være sider hvor hver besked koster et mindre beløb at afsende, men det kan også være sider hvor man kan sende pengegaver til sin udkårne.
Normalt sidder svindlerne i udlandet og foregiver at være unge smukke kvinder eller mænd, og fidusen herved er at lokke den forelskede modpart til at betale store summer i troen om at de hjælper deres store kærlighed til en tålelig tilværelse.