Siden indeholder annoncelinks. Når du køber via links på denne side, kan vi modtage kommission. Læs mere

    Hvilken internet-hastighed har du brug for, og hvad er forskellen på download og upload? Find ud af hvor mange Mbit du har brug for, og bliv klogere på mulighederne her.

    Hvad betyder megabit per sekund (Mbit/s)?

    Antallet af megabit per sekund (oftest skrevet som “Mbit/s” eller bare “mbit”) har betydning for din internet-hastighed. Det er antallet af Mbit/s, der afgør hvad du kan bruge internetforbindelsen til. Jo højere antal Mbit/s, jo hurtigere er din forbindelse.

    Som navnet antyder, svarer en megabit til 1.000.000 bits. En bit er den mindste dataenhed i din computer.

    Når en internetforbindelse har en hastighed på 100 Mbit/s, kan du altså flytte 100 Mbit data på et sekund.

    Hastighedsguide – så mange Mbit har du brug for

    Det vigtigste valg du skal træffe, når du vælger internetforbindelse, er hastigheden. Det er vigtigt at du ved, hvor mange Mbit/s du har brug for. I en større familie kan det have stor betydning, at internetforbindelsen er både hurtig og pålidelig.

    HastighedKan bruges til
    5 – 10 Mbit/sE-mails, nyheder og sociale medier.
    20 – 50 Mbit/sMusikstreaming og små computerspil.
    100 – 300 Mbit/sVideostreaming og større computerspil – flere personer på samme tid.
    500 – 1000 Mbit/sUp- og download af store filer, computerspil, hjemmearbejde – flere personer på samme tid.

    5 – 10 Mbit/s

    I nogle områder er hastigheden begrænset til mellem 5 og 10 Mbit/s. Dette kan eksempelvis skyldes at du bor i et yderområde, eller at du kun har adgang til nettet via telefonstikket.

    En hastighed på mellem 5 og 10 Mbit/s kan kun bruges til e-mails og læsning af nyheder. Streaming og computerspil kræver højere hastigheder, også selvom du er alene om internetforbindelsen.

    20 – 50 Mbit/s

    Med en hastighed på mellem 20 og 50 Mbit/s har du flere muligheder. Det er stadig ikke en høj hastighed til streaming og computerspil, men det går an. En af de største begrænsninger er at det tager lang tid at downloade og opdatere dine computerspil, og det kan være svært at opnå videostreaming af høj kvalitet.

    20 – 50 Mbit/s kan gå an, hvis I er op til to personer i husstanden, med moderat forbrug af internettet.

    100 – 300 Mbit/s

    Med en hastighed på mellem 100 og 300 Mbit/s, kan de flestes behov opfyldes. Her kan flere personer spille computer eller streame på samme tid, uden at internetforbindelsen bliver en flaskehals.

    I langt de fleste områder kan der opnås hastigheder på mindst 100 Mbit/s, og vi anbefaler dette til de fleste almindelige husstande.

    500 – 1000 Mbit/s

    Hvis du nogle gange arbejder hjemmefra, streamer masser af film og tilmed har flere større hjemmeboende børn, er det nødvendigt med en hurtig internetforbindelse. Vælger du en hastighed på mindst 500 Mbit/s, skal du aldrig frygte for flaskehalse. Så kan der downloades og spille computer, uden der opstår problemer. Du kan tilmed streame video samtidig, eller sende større filer frem og tilbage.

    En internetforbindelse på mellem 500 og 100 Mbit/s er det ideelle valg til enhver moderne familie, der bruger meget tid online.

    Download og upload – hvad er forskellen?

    Når du skal finde ud af hvor mange Mbit/s du har brug for, er det vigtigt at kende forskellen på download- og upload-hastighed. Mange internetudbydere har for vane kun at vise download-hastigheden, og det kan være et problem. Vælger du bredbånd via kabel-TV stikket, risikerer du nemlig at upload-hastigheden er markant langsommere.

    Husk derfor at undersøge både download- og upload-hastigheden, før du bestiller din nye internetforbindelse.

    Download – når du henter ting fra nettet

    Download-hastigheden har oftest den største betydning, fordi de fleste bruger internettet til at downloade data. Du downloader eksempelvis data når du streamer film eller musik, men også når du downloader computerspil og surfer på nettet. En høj download-hastighed er derfor vigtig.

    Upload – når du sender ting via nettet

    De fleste tillægger ikke upload-hastigheden stor betydning, selvom det bliver mere normalt at gemme billeder og video “i skyen”. Hvis du eksempelvis bruger iCloud eller Google Drev til at gemme dine billeder og videoer, kræver det en høj upload-hastighed. I forbindelse med hjemmearbejde kan du have brug for at deltage i virtuelle møder eller sende store filer, og det kræver ligeledes en høj upload-hastighed.

    Priser på internetforbindelser

    Når ud har fundet ud af hvor mange Mbit/s du har brug for, kan du med fordel kigge efter billige internetforbindelser. Du kan enten sammenligne bredbånd eller se et udpluk af de billigste forbindelser herunder.

    1
    Jetnet
    • Via fiber eller kabel-TV stik
    • 6 mdr. binding
    • Router medfølger
    Fra 229 kr./md.
    Min. 1374 kr.
    2
    Kviknet
    • Via fiber eller kabel-TV stik
    • Ingen binding
    • Router medfølger
    Fra 239 kr./md.
    Min. 239 kr.
    3
    Telenor
    • Via fiber, mobilt bredbånd eller kabel-TV stik
    • Ingen binding
    • Router medfølger
    Fra 269 kr./md.
    Min. 269 kr.
    4
    Hiper
    • Via fiber eller kabel-TV stik
    • 6 mdr. binding
    • Router medfølger
    Fra 269 kr./md.
    Min. 1614 kr.
    5
    Norlys
    • Via fiber eller kabel-TV stik
    • 6 mdr. binding
    • Router medfølger
    Fra 279 kr./md.
    Min. 1674 kr.
    6
    Fastspeed
    • Via fiber eller kabel-TV stik
    • 6 mdr. binding
    • Router medfølger
    Fra 289 kr./md.
    Min. 1734 kr.
    7
    Stofa
    • Via fiber eller kabel-TV stik
    • 6 mdr. binding
    • Router medfølger
    Fra 259 kr./md.
    Min. 1673 kr.
    8
    Oister
    • Mobilt bredbånd
    • Ingen binding
    • Router kan tilkøbes
    Fra 49 kr./md.
    Min. 49 kr.
    9
    CBB Mobil
    • Mobilt bredbånd
    • Ingen binding
    • Router kan tilkøbes
    Fra 59 kr./md.
    Min. 59 kr.
    10
    Call me
    • Mobilt bredbånd
    • Ingen binding
    • Router kan tilkøbes
    Fra 59 kr./md.
    Min. 59 kr.

    Sådan måler du din internet-hastighed

    Mange døjer med langsomt internet, og det kan der være mange grunde til. For at blive klogere på om du får hvad du betaler for, anbefaler vi at du måler din internet-hastighed. Ikke kun en enkelt gang, men med jævne mellemrum.

    Hastighedstest på tjekditnet.dk
    På Tjekditnet.dk kan du foretage en hastighedstest, der kan vise hvilken hastighed du har netop nu.

    Du kan måle din hastighed på Energistyrelsens hjemmeside, Tjekditnet.dk. Efterfølgende kan du sammenligne resultaterne med den internetforbindelse, som du betaler for, så du ved om internetudbyderen leverer hvad de lover. Normalt er den målte hastighed en smule lavere end det lovede, hvis du sidder på trådløst netværk. Det kan også have betydning, hvordan og hvornår der måles. Prøv derfor at måle på forskellige tider af dagen, og kobl andre enheder fra nettet i mellemtiden.

    Klag, hvis du ikke får den lovede hastighed

    Hvis du allerede har den hastighed, som du har brug for, men ikke får den lovede internet-hastighed, bør du klage til din udbyder. Det skriver Forbrugerrådet Tænk.

    Det anbefales at klage skriftligt via e-mail, så du har dokumentation på din klage. Din udbyder skal selvfølgelig levere den hastighed, som du betaler for, og de har altså pligt til at afhjælpe problemet eller slippe dig fra af bindingsperioden.Går der mere end 3 måneder, uden at problemet afhjælpes, kan du sende klagen til Teleankenævnet. Teleankenævnet er et forbrugerklagenævn, som går ind i sager mellem forbrugere og teleselskaber. Hver klage, der registreres, inkluderes i statistiken over klager år for år. Teleselskaberne ønsker naturligvis ikke at klagerne ender her, så der er heldigvis gensidig interesse for at afhjælpe problemerne inden det kommer så vidt.

    Thomas er ansvarshavende redaktør på Telefakta.dk. Han har bredt kendskab til bredbånd og telefoni, men også teknologi generelt. Han har udviklet og drevet online medier siden 2012, og har blandt andet uddannet sig til IT-supporter. Interessen for IT har eksisteret siden han fik sin første computer i 1999.

    Skriv en kommentar