Der er 5G i det meste af Danmark, men det er stadig koncentreret omkring de større byer. Bliv klogere på nuværende og fremtidig dækning i denne artikel, og se hvad det koster at få 5G-bredbånd netop nu.

    Her er der 5G netop nu

    mastedatabasen.dk er det muligt at få et overblik over alle mastepositioner i landet. Hvis du vil undersøge om 5G er kommet til din adresse, kan du starte med at tjekke Mastedatabasen.

    5G-dækning i Danmark
    På kortet kan du se eksisterende 5G mastepositioner. Kilde: Mastedatabasen.dk.

    5G-netværket har efterhånden bredt sig fra de største byer, og udrulningen fortsætter nu i mindre byer over hele landet. Hver prik på billedet udgør en 5G-antenne, og som det kan ses er der stadig mange huller i dækningen. Det er værd at bemærke, at hver 5G-antenne har en relativt kort rækkevidde, i sammenligning med 4G-netværket.

    TDC, Telia, Telenor og 3 er alle leveringsdygtige i hurtigt 5G-internet. Der kan dog være lokale forskelle, som er værd at tjekke, før du bestiller. I mange områder er TDC’s dækning bedst, fordi de har aftaget en stor del af de udbudte frekvensblokke fra Energistyrelsen. Frekvensblokkene bruges blandt andet til 5G-bredbånd, så her har TDC sikret sig et naturligt forspring i deres udrulning. Med tiden vil dette selvfølgelig udjævne sig, da der løbende kommer flere frekvensblokke til salg, som så opsnappes af konkurrenterne.

    Læs også: Billigste 5G mobilt bredbånd

    Her kommer 5G i fremtiden

    5G er fortsat på vej i store dele af Danmark. Udrulningen har fundet sted i et par år efterhånden, men tog for alvor fart i løbet af 2020. På Mastedatabasen kan du også se planlagte mastepositioner, så du ved præcist hvor 5G kommer i fremtiden. Planlagte mastepositioner er formet som orange stjerner på kortet:

    Planlagte 5G-mastepositioner
    På kortet kan du se planlagte 5G mastepositioner. Kilde: Mastedatabasen.dk.

    Vi ved at 5G er i store dele af Danmark, men dækningen er ikke nær så finmasket som man måtte ønske. Derfor etableres stadig flere mastepositioner i byer over hele landet, så kapaciteten kan øges og dækningen forbedres.

    Ved et nærmere kig på kortet, kan vi konstatere at store byer prioriteres højest. Dette giver god mening, da tætbefolkede områder bedre kan udnytte kapaciteten i de kortrækkende 5G-master. Vi begynder dog også at se tegn på, at udrulningen er igang i yderområderne – eksempelvis etableres der flere antenner på Bornholm, men også i det meste af Jylland og på Fyn.

    Hvor hurtigt er 5G på min adresse?

    Når du har fundet ud af hvor der er 5G, kan du undersøge hastigheden på en nærliggende adresse. Har du en 5G-mast (eller flere) nær din bolig, kan du bruge Tjekditnet.dk til at se hvor hurtigt nettet er på din adresse.

    Tjekditnet mobilt bredbånd dækningskort med hastigheder
    På kortet kan du se, hvilke områder du kan få hurtigst mobilt bredbånd. De lyseblå områder har de højeste hastigheder. Kilde: Tjekditnet.dk.

    Tjekditnet.dk kan endnu ikke vise oplysninger om 5G-mastepositioner, men hastighederne er opdaterede. Du skal være opmærksom på at de viste hastigheder kan opnås udendørs, og der må forventes et vist tab ved indendørs brug.

    Hastigheden på din adresse afhænger også af hvilket udstyr du benytter, så her kan du gøre en stor forskel ved at undersøge og købe det rette udstyr.

    Du kan som udgangspunkt forvente hastigheder på mellem 100 og 200 Mbit/s, men i nogle områder er det selvfølgelig højere.

    Hvilke udbydere tilbyder 5G?

    Mange mobilabonnementer sælges idag med 5G som standard, men mobilt bredbånd er stadig begrænset af dyrt udstyr. Derfor er det endnu ikke alle udbydere, der kan levere 5G-bredbånd.

    Se hvilke udbydere, der tilbyder 5G, i tabellen herunder:

    1
    3 Mobil
    • Ubegrænset data
    • 6 mdr. binding
    • Router medfølger
    299 kr./md.
    Min. 1794 kr.
    2
    Telmore
    • 1000 GB data
    • 6 mdr. binding
    • Router medfølger
    299 kr./md.
    Min. 1943 kr.
    3
    Telia
    • 1000 GB data
    • 6 mdr. binding
    • Router medfølger
    329 kr./md.
    Min. 1974 kr.
    4
    Telenor
    • 1000 GB data
    • Ingen. binding
    • Router skal tilkøbes
    329 kr./md.
    Min. 329 kr.
    5
    YouSee
    • 1000 GB data
    • 6 mdr. binding
    • Router medfølger
    349 kr./md.
    Min. 2393 kr.
    6
    Hallo
    • 1000 GB data
    • Ingen binding
    • Router skal tilkøbes
    349 kr./md.
    Min. 349 kr.

    Flere og flere udbydere er begyndt at tilbyde 5G, så vi anbefaler at du opsøger nyeste information direkte hos din foretrukne udbyder.

    Vær også opmærksom på at bare fordi en udbyder har åbnet for salg af 5G-abonnementer, betyder det ikke at hastighederne øges. 4G-nettet er nemlig også ganske hurtigt, og hastigheden på 5G-nettet er stærkt afhængigt af din placering og afstand fra nærmeste mast.

    Det skal du bruge, for at komme på 5G-netværket

    For at komme på 5G-netværket, skal du sikre at du har det rette udstyr. Det kræver enten en mobiltelefon med 5G eller en 5G-router.

    Hvis det er til hjemmenetværket, kræves der en 5G-router med en vis kapacitet. De er stadig relativt dyre, medmindre de købes sammen med et 5G-abonnement. Der er indtil videre kun nogle enkelte udbydere, der tilbyder dette.

    Huawei 5G CPE Pro 2 router
    Det kræver særligt udstyr at komme på 5G-netværket. Eksempelvis denne trådløse router fra Huawei, som koster ca. 3.000 kroner.

    I takt med at flere produkter kommer på markedet, falder priserne selvfølgelig også. Vi anbefaler derfor at du holder et vågent øje med mulighederne, så du sikrer at du får den nyeste teknologi og et fremtidssikret produkt.

    Ansvarshavende redaktør på Telefakta.dk og - hvis jeg skal sige det selv - lidt af en nørd. Jeg har ekspertviden om bredbånd og telefoni, samt teknologi generelt. Jeg har beskæftiget mig med online medier siden 2014, og har bl.a. uddannet mig til IT-supporter.

    Skriv en kommentar