Hvis du vil have hurtigt bredbånd, har du mange muligheder. Prisen svinger dog gevaldigt, og derfor skal du undersøge markedet grundigt før du vælger. Læs vores anbefalinger herunder, og bliv klædt på til at træffe det rette valg.
INDHOLDSFORTEGNELSE
Top 10: Her er det hurtigste bredbånd i Danmark
I Danmark kan du få hurtigt bredbånd på de fleste adresser. Vi har gennemgået alle udbydere i landet, for at finde de hurtigste forbindelser. Resultaterne kan du se herunder.
Telenor (fiber)
|
Fra 269 kr./md. Min. 269 kr. |
||
YouSee (fiber)
|
Fra 329 kr./md. Min. 2372 kr. |
||
Kviknet (fiber)
|
Fra 279 kr./md. Min. 279 kr. |
||
Jetnet (fiber)
|
Fra 239 kr./md. Min. 1434 kr. |
||
Fastspeed (fiber)
|
Fra 299 kr./md. Min. 1794 kr. |
||
3 Mobil (5G)
|
299 kr./md. Min. 1794 kr. |
||
Telmore (5G)
|
299 kr./md. Min. 1943 kr. |
||
Hiper (fiber)
|
Fra 279 kr./md. Min. 1674 kr. |
||
Stofa (fiber)
|
Fra 319 kr./md. Min. 1934 kr. |
||
Norlys (fiber)
|
Fra 379 kr./md. Min. 2274 kr. |
Om fiberforbindelser: Priserne på fiberbredbånd varierer fra adresse til adresse, alt efter hvilket selskab der ejer fibernettet. Det er ikke alle fibernet, som er åbne for konkurrerende udbydere. Du kan læse mere om de forskellige fibernet på OpenNet, som er skabt for at åbne Danmarks mange fibernet.
#1 – Telenor – hurtigt bredbånd uden binding
Tjek om du kan få Telenor bredbånd
Telenor lancerede i 2019 deres MaxSpeed-bredbånd, og siden har de udvidet dækningen til flere adresser landet over. Det er sket ved at leje sig ind hos flere fiberselskaber, heriblandt TDC Fiber, hvor det er muligt at levere hurtigt bredbånd med hastigheder på op til 2500 Mbit/s.
Udover dette har Telenor også valgt at fjerne bindingsperioden, så du kan opsige dit abonnement når som helst. Det er en stor fordel, hvis du er usikker på om abonnementet er det rette for dig, da du hurtigt kan komme ud af det igen.
Telenor kan efterhånden levere hurtigt bredbånd i det meste af landet, men det er ikke nødvendigvis sikkert du kan få 2500 Mbit/s på din adresse. De kan dog med stor sandsynlighed levere 1000 Mbit/s, da dette er standardhastigheden hos de fleste udbydere.
Hurtigste forbindelser:
- Fiber op til 2500/2500 Mbit/s
- COAX op til 1000/100 Mbit/s
- Mobilt bredbånd op til 1000 Mbit/s
#2 – YouSee – hurtigt fiberbredbånd (op til 2500 Mbit)
Tjek om du kan få YouSee bredbånd
YouSee tilbyder rabat på hurtigt bredbånd for alle, der bor i en boligforening og har en aftale med udbyderen. Almindelige boligejere kan dog også drage nytte af hurtigt bredbånd fra YouSee, især hvis de i forvejen abonnerer på andre produkter herfra.
Hos YouSee kan du blive koblet på TDC’s hurtige fibernet, hvor du nu har adgang til hastigheder på op til 2500/2500 Mbit, hvilket er markant højere end hos konkurrenterne. Du får altså markedets hurtigste bredbånd hos YouSee, men også hos konkurrerende udbydere på TDC’s fibernet.
Skal du have det hurtigste af det hurtigste, er YouSee værd at overveje. Prisen er dog også skruet i vejret, og de er ikke blandt de billigste udbydere på markedet. Derfor kan det betale sig at undersøge alternativer.
Hurtigste forbindelser:
- Fiber op til 2500/2500 Mbit/s
- COAX op til 1000/100 Mbit/s
- xDSL op til 150/30 Mbit/s
- Mobilt bredbånd op til 1000 Mbit/s
#3 – Kviknet – mange hurtige abonnementer uden binding
Tjek om du kan få Kviknet bredbånd
Kviknet er en uafhængig udbyder med et meget stort udvalg af hurtige abonnementer, der dækker helt op til 1000 Mbit fibernet eller COAX til private. Her får du valget mellem COAX eller fibernet, men i modsætning til udbydere med et mere simpelt udvalg, har du hos Kviknet mulighed for at vælge et abonnement der passer bedre til netop dit behov. Det er også muligt at skræddersy din løsning, eksempelvis med IPv6.
Kviknet er i skrivende stund en af de bedst anmeldte udbydere på Trustpilot, og de har i mange år haft et generelt godt ry.
For nyligt har Kviknet også fjernet bindingsperioden, så nu er deres abonnementer endnu mere attraktive.
Hurtigste forbindelser:
- Fiber op til 1000/1000 Mbit/s
- COAX op til 1000/100 Mbit/s
#4 – Jetnet – billigste 1000 Mbit COAX eller fiber
Tjek om du kan få Jetnet bredbånd
Jetnet kan både levere hurtigt og billigt bredbånd. Faktisk er de blandt de billigste udbydere i landet, hvilket vi kunne konstatere i vores undersøgelse af det billigste bredbånd på markedet.
Hos Jetnet kan du få hurtigt internet til priser, der er lavere end hos konkurrenterne. Du skal dog skaffe din egen trådløse router, men denne kan også lejes gennem Jetnet. Det er en lille merpris på 20 kroner pr. måned, som ikke gør den store forskel. Alternativt kan du købe din egen router, eller bruge en eksisterende router.
Hurtigste forbindelser:
- Fiber op til 1000/1000 Mbit/s
- COAX op til 1000/100 Mbit/s
#5 – Fastspeed – 1000 Mbit COAX eller fiber
Tjek om du kan få Fastspeed bredbånd
Fastspeed er en nyere udbyder, som i skrivende stund kun tilbyder én hastighed: 1000 Mbit. Det betyder at uanset om du vælger fiber eller COAX (kabel-TV nettet), så leverer Fastspeed op til 1000 Mbit i download og op til 100 eller 1000 Mbit i upload på henholdsvis COAX eller fiber. Om du kan få det ene eller det andet, kan du finde ud af ved at tjekke din adresse hos Fastspeed.
Med Fastspeed får du adgang til flere fibernet over hele landet, heriblandt Nord Energi, Energi Fyn, Fibia, Norlys og EWII. Der er således gode muligheder for at blive kunde hos Fastspeed og få hurtigt bredbånd, uanset hvor i landet du bor.
Hurtigste forbindelser:
- Fiber op til 1000/1000 Mbit/s
- COAX op til 1000/100 Mbit/s
#6 – 3 Mobil – ubegrænset 5G bredbånd
3 Mobil er først med ubegrænset mobilt bredbånd på det hurtige 5G-netværk. Her kan du opleve hastigheder på helt op til 1000 Mbit/s, og det er altså uden at der skal trækkes kabler ind i din bolig.
Mange eksperter har spået, at 5G-bredbånd er fremtiden, på grund af de høje hastigheder og den nemme installation. Om det bliver tilfældet eller ej må tiden vise, men i skrivende stund er det et yderst interessant alternativ til fiberbredbånd.
Hos 3 får du en trådløs 5G-router med i abonnementet, som du kan låne så længe du er kunde. En sådan router er ellers temmelig dyr, så dette er bestemt interessant.
Hurtigste forbindelser:
- 5G-bredbånd op til 1000 Mbit/s
#7 – Telmore – 5G bredbånd
Telmore, som hører til TDC’s Nuuday-familie, er først med mobilt bredbånd via 5G-nettet. Det betyder hidtil usete hastigheder på mobilt bredbånd, og der er således for alvor noget ved at vælge denne type bredbånd over kablede forbindelser.
5G-nettet byder på høje hastigheder, der i øjeblikket kryber op på 1000 Mbit i storbyerne. Planen er dog at netværket skal udvides og etableres over hele landet, så du om bare få år eller måneder kan opnå lige så høje hastigheder på din hjemmeadresse.
Hos Telmore medfølger en gratis låne-router, hvis du binder dig til et 6-måneders abonnement.
Hvis du ikke har brug for helt så hurtigt bredbånd som 5G kan tilbyde, kan du i stedet spare lidt penge og vælge en 4G-forbindelse. Her får du stadig hastigheder på op til 200 Mbit, men det kan dog knibe i spidsbelastede perioder i løbet af aftenen/eftermiddagen.
Hurtigste forbindelser:
- 5G-bredbånd op til 1000 Mbit/s
#8 – Hiper – hurtigt fibernet i det meste af landet
Tjek om du kan få Hiper bredbånd
Hiper var blandt de første udbydere, der lejede sig ind på TDC’s kabel-TV net da de åbnede op for konkurrenterne. Med opstart i 2015 er de fortsat et nyere selskab, der dog på kort tid har formået at kapre mange nye kunder.
I dag er Hiper ejet af Nuuday, som er en del af TDC-koncernen. På trods af dette ser strategien ikke ud til at være ændret, og Hiper er derfor stadig leveringsdygtig i hurtigt bredbånd til markedets mest attraktive priser.
Hiper udbyder op til 1000/60 Mbit på TDC’s kabel-TV netværk, og op til 1000/1000 Mbit på flere fibernetværk i Danmark.
Hurtigste forbindelser:
- Fiber op til 1000/1000 Mbit/s
- COAX op til 1000/60 Mbit/s
- xDSL op til 100 Mbit/s
#9 – Stofa – hurtigt fibernet og COAX
Tjek om du kan få Stofa bredbånd
Stofa ejes i fællesskab af SydEnergi og Eniig, der for nylig slog pjalterne sammen i energi- og telekoncernen Norlys.
Med Stofa får du lynhurtigt bredbånd via enten fiber eller COAX, samtidig med at du kan samle TV og telefoni hos selvsamme udbyder.
Som hos andre udbydere i denne guide tilbyder Stofa naturligvis hastigheder helt op til 1000 Mbit, og det er desuden muligt at få to SuperWifi-enheder med i prisen hvis du køber én af de to hurtigste bredbåndsabonnementer. Med SuperWifi kan du opnå et hurtigere og stærkere signal i hele boligen, så du kan være på nettet med lige høj hastighed i alle rum.
Hurtigste forbindelser:
- Fiber op til 1000/1000 Mbit/s
- COAX op til 1000/100 Mbit/s
#10 – Norlys – hurtigt fibernet i Jylland og på TDC’s net
Norlys har i efteråret 2021 valgt at lukke deres TV- og internetudbyder Boxer, da de selv er begyndt at udbyde internetforbindelser og TV-pakker. Hos Norlys kan du ikke kun få hurtigt internet og TV-pakker, men også el, naturgas, ladebokse og intelligent alarmsystem.
Vil du have det hurtigste fibernet på din adresse, kan du med fordel kigge på Norlys. Deres løsninger adskiller sig en smule fra andre udbydere, da du kan tilkøbe ekstra trådløse routere. Fordelen herved er at udstyret ejes og serviceres af Norlys, og du er sikker på at hele boligen er dækket af godt signal.
Det hurtigste bredbånd hos Norlys giver dig op til 1000/1000 Mbit via fibernettet, eller 1000/100 Mbit via COAX.
Hurtigste forbindelser:
- Fiber op til 1000/1000 Mbit/s
- COAX op til 1000/100 Mbit/s
Sådan fandt vi det hurtigste bredbånd

Hos Telefakta ved vi at hurtigt bredbånd er en nødvendighed i enhver moderne husholdning. I takt med at flere og flere af vores underholdningstilbud flytter online, stilles der stadigt højere krav til internetforbindelsen. Den skal ikke bare være hurtig, men også stabil og med god service fra udbyderen.
I denne undersøgelse har vi derfor kigget nærmere på alle udbyderne for at finde dem der tilbyder de hurtigste abonnementer, samtidig med at pris og service også skal være i orden.
Som led i vores undersøgelse har vi:
- Analyseret og rangeret mere end 40 udbydere.
- Gennemgået over 250 forskellige abonnementer.
- Holdt os opdaterede på SDFIs tal på teleområdet.
Fibernet eller COAX – hvad er hurtigst?
Der er ingen tvivl om at fibernettet er den hurtigste og mest pålidelige infrastruktur, men en COAX-forbindelse er også værd at overveje hvis du ønsker billigere bredbånd.
Fiberbredbånd – en hurtig og stabil forbindelse
Der kommer fart på, hvis du vælger bredbånd via fibernettet. Her får du i skrivende stund hastigheder på helt op til 2500/2500 Mbit, og der er godt gang i udrulningen over hele landet.
Fordelen ved fiber er at det er særdeles pålideligt og stabilt. Signalet rejser med lysets hast, og hver bruger kan være på nettet helt uden at forbindelsen påvirkes af afstande eller samtidige antal brugere.
Ulempen ved fiber er til gengæld at der ikke rigtigt er fri konkurrence på dette marked, og udbyderne må derfor slås med nogle få leverandører om at få priserne ned på et tåleligt niveau – eller sælge internetforbindelser til foræringspris.
Som forbruger er det også svært at gennemskue markedet, og du kan blive nødt til at konsultere Energistyrelsens hjemmeside Tjekditnet for at få vished omkring hvilke forbindelsesmuligheder du har i din bolig.
COAX – billigt, men ikke altid 100% pålideligt
Den tekniske betegnelse for bredbånd via kabel-TV nettet er COAX, og her er det TDC/YouSee der ejer eller administrerer størstedelen af de nedgravede kabler – bortset fra nogle mindre afgrænsede områder, hvor bl.a. Stofa har etableret sig.
Fordelen ved COAX er at hundredtusindvis af husstande landet over har adgang til TDC’s/YouSees netværk, og dette har i flere år været åbent for alle konkurrerende udbydere. Du kan derfor få lynhurtigt bredbånd til favorable priser, og du kan endda være så heldig at oprettelsen slet ikke kræver et teknikerbesøg.
Ulempen ved COAX-nettet er til gengæld at du giver afkald på en høj upload-hastighed, og du kan ligeledes risikere at bo i et område hvor nettet til tider er svært belastet. Dermed bliver din egen forbindelse også påvirket, ligesom den bliver påvirket hvis du bor langt fra centralen og har trukket hovedkablet langt ind i din bolig.
På trods af ulemperne er COAX stadig værd at anbefale, da det er særdeles hurtigt.
Så hurtigt bør dit internet være
I dag er der kun meget lille forskel mellem prisen på hurtigt internet og langsomt internet. Du bør derfor overveje nøje om det er værd at spare et par kroner, for til gengæld at få en internetforbindelse der er markant langsommere end de hurtigere alternativer.

Herunder er en generel guide, der hjælper dig til at vælge den rette hastighed.
100 Mbit/s
100 Mbit er standard-hastighed i dag, og for nogles vedkommende vil dette anses for at være en lav hastighed. For 1-2 personer vil 100 Mbit være hurtigt nok, men hvis du er vant til at downloade store filer, streame på mere end én enhed ad gangen, eller spiller computerspil, kan en 100 Mbit-forbindelse måske komme til kort.
300 Mbit/s
300 Mbit er en god hastighed, og anbefales til alle der gerne vil have hurtigt bredbånd. De fleste husstande, som enten har adgang til COAX eller fiber, kan få denne hastighed.
Med 300 Mbit bredbånd er det muligt at downloade store filer på kort tid, samtidig med at der spilles computer og streames.
1000 Mbit/s
1000 Mbit er det hurtigste bredbånd, der i skrivende stund udbydes til den brede befolkning. Denne hastighed kan fås i størstedelen af husstande i Danmark, og mange udbydere sælger denne forbindelse til en fordelagtig pris.
Er I en større familie eller ønsker I bare markedets hurtigste bredbånd, er 1000 Mbit bestemt værd at overveje. Bestiller I via fibernettet, vil hastigheden enten hedde 1000/500 eller 1000/1000 Mbit, afhængigt af hvem I bestiller hos.
Derfor er din hastighed lavere end lovet
Der kan være mange grunde til at dit bredbånd ikke er så hurtigt som lovet. Typisk siger man at en hastighed på eksempelvis 1000/1000 Mbit må forventes at være en smule lavere, helt ned til 900/900 Mbit, og dette er noget som de fleste udbydere opererer med. Man har med andre ord en “angivet hastighed” og en “garanteret hastighed”, hvoraf sidstnævnte godt kan være en smule lavere.
Herudover er der selvfølgelig også en længere række udefrakommende faktorer, som kan betyde at dit hurtige bredbånd halter en smule.
1. Udefrakommende signalforstyrrelser
Hvis du bor i et etagebyggeri eller et nabolag med mange beboere, er der stor chance for at udefrakommende signaler forstyrrer dit net. Det er nemlig sådan at trådløst internet benytter sig af bestemte frekvenser, og hvis der ofte er “myldretid” på samme frekvenser kan der opstå problemer med at opretholde hastigheden.
2. Dårligt udstyr
Noget, som mange måske overser når de bestiller hurtigt bredbånd, er at udstyret også skal kunne følge med. Ikke kun routeren, men også din computer, smartphone, TV, spillekonsol, m.v. Hvis dit udstyr er gammelt, kan dette være flaskehals og nedsætte hastigheden.
3. Dårlig placering af udstyr
Hvis dit modem og din router er gemt væk i et hjørne af boligen, kan der opstå problemer med opretholdelse af hastigheden på det trådløse netværk. Dette betyder at dit ellers hurtige bredbånd kan reduceres, hvis du befinder dig langt fra routeren.
Vægge, døre og andet elektronisk udstyr kan have indflydelse på signalet.
4. Langsomme hjemmesider/servere
Et andet problem, som ikke er selvforskyldt, er at hjemmesider og andre online tjenester ikke kan levere deres indhold ved den hastighed som du har.
Det betyder eksempelvis at selvom du har en hurtig bredbåndsforbindelse på 1000 Mbit, så kan det stadig tage flere sekunder at indlæse en hjemmeside hvis denne ikke er optimeret eller hurtig.
5. Misvisende hastighedstests
En hastighedstest kan også give dig en falsk formodning om at dit bredbånd er langsommere end det egentlig er tilfældet. Det skyldes eksempelvis at du ikke udfører testen korrekt, eller at den pågældende hastighedstest ikke fungerer optimalt.
Hastighedstests såsom Speedtest.net er dog som regel præcise, men det er nødvendigt at du foretager et par indstillinger for at opnå et så præcist resultat som muligt.
Sådan får du hurtigere bredbånd
Hvis du i forvejen har hurtigt bredbånd men oplever at hastigheden er langsommere end forventet, så kan du prøve disse tips til at forbedre hastigheden uden at skifte abonnement.
I vores guide “Langsomt internet – råd mod sløv hastighed” går vi i dybden med dette emne, som du kan finde en opsummering af herunder.
1. Placer din trådløse router korrekt
Din router bør placeres så centralt i boligen som muligt, og gerne højt oppe med antenner pegende i flere retninger. På den måde sikrer du at signalet kan nå ud i hele boligen, samtidig med at der er færre forhindringer på vejen.
2. Tilslut din computer til nettet via kabel
For at få fuldt udbytte af dit hurtige bredbånd, anbefales det at tilslutte computeren via kabel i stedet for at bruge det trådløse netværk. Så undgår du alle forstyrrelser af signalet, og jo kortere kablet er jo mindre risiko er der for at hastigheden forringes.
3. Skift kanal på din router
Hvis du bor i et område med mange beboere og tæt bebyggelse, kan det være nødvendigt at finde en kanal på din trådløse router som er mindre travl. Her skal du finde guiden hos din udbyder, hvilket enten kan gøres via en Google-søgning (prøv f.eks. “[udbydernavn] skift kanal på router”) eller ved at tage direkte kontakt til udbyderen.
4. Udskift dit udstyr
Hvis du har haft det samme hurtige bredbånd gennem flere år, kan den trådløse router måske bare være gammel og udtjent. Kontakt derfor din udbyder, og forhør dig om mulighederne for at få tilsendt en ny. Det kan dog også være din computer, som er flaskehalsen, særligt hvis den generelt er langsom når du åbner programmer og arbejder på den.
5. Tjek computeren for virus
Et andet problem, som kan gøre nettet langsomt, er hvis du har virus på din computer. En virus kan ligge og bruge båndbredde uden du kan se det, så det er en god idé at du holder computeren ren og fri for virus. Sørg for at scanne den for virus indimellem, især hvis du pludselig oplever at den er langsommere end normalt.
6. Tilslut modem og router direkte til hovedkablet
En anden ting, som mange måske overser, er at det tilsendte udstyr helst skal tilsluttet direkte ved hovedkablet og altså IKKE ved udgangen i eksempelvis stuen.
Hvis du selv skal tilslutte det nye bredbåndsmodem skal du derfor finde ud af hvor telefon- eller TV-kablet kommer ind i din bolig, og splitte signalet i TV/radio og data derfra i stedet for at gøre dette inde i din stue eller andetsteds.
I et etagebyggeri kan det dog også ske at du slet ikke kan finde hovedkablet, og her må du enten få en tekniker på besøg eller undlade at gøre mere ved det.
Fakta om hurtigt bredbånd
Hvordan får man hurtigere bredbånd?
Start med at slå din adresse op på Tjekditnet.dk, for at se om du har adgang til bredbånd via fibernettet eller kabel-TV nettet på din adresse. Du får det hurtigste bredbånd via fibernettet, men via kabel-TV nettet kan der også ofte leveres høje hastigheder.
Hvilken bredbåndsteknologi er hurtigst?
Fibernettet kan levere de højeste hastigheder, og private husstande har mulighed for at få helt op til 5000 Mbit herigennem. Det mobile 5G-netværk er dog på trapperne, og kommer til at udfordre hastigheden gevaldigt.
Hvordan fandt vi det hurtigste bredbånd?
Vi fandt markedets hurtigste bredbånd ved at gennemse produkterne hos mere end 40 forskellige udbydere. I alt har vi fundet og sammenlignet mere end 250 forskellige abonnementer.
Hvad koster det at få hurtigt bredbånd?
Prisen svinger fra nul kroner og op til 10.000 kroner eller mere. Det afhænger helt og holdent af din afstand til det eksisterende fibernet, samt hvilke arbejder der i forvejen er i gang i dit lokalområde. Du skal desuden påregne flere måneders ventetid, hvis du ønsker at ansøge om etablering af fibernet. Selskaberne er allerede travlt beskæftigede med udrulningen, og det kan derfor kræve lidt tålmodighed at få dem i tale. Hvis en hel villavej går sammen, kræver det normalt mindre overtalelse end hvis du henvender dig til det lokale fiberselskab som enkeltperson.
Opdateringer til denne undersøgelse
- 18. april 2023: Listen er opdateret med nye udbydere. 3 Mobil er føjet til listen med deres 5G-bredbånd, og Kviknet er rykket op ad listen.
- 27. oktober 2021: Listen er opdateret med nye udbydere. Boxer udgår, da de er lukket. Waoo udgår også. I stedet har vi tilføjet Jetnet og Norlys, som er nye udbydere med interessante produkter.
- 22. juli 2021: Gigabit er fjernet fra listen, da de har skiftet navn til Wizer. Vi kan desværre ikke finde informationer om deres nye produkter og priser endnu, men vi holder øje med markedet. Bolignet er føjet til listen, da de tilbyder hurtigt fiberbredbånd med hastigheder op til 1000/1000 Mbit. Vi har også opdateret hastighederne for Telenor og YouSee, da de nu tilbyder op til 2500/2500 Mbit på fibernettet.
- 19. april 2021: Gigabit er føjet til listen over anbefalede udbydere. De tilbyder helt op til 5000/5000 Mbit på fibernettet.
- 3. marts 2021: Boxer er føjet til listen over anbefalede udbydere, da de nu tilbyder hurtigt bredbånd via fibernettet.
- 10. november 2020: Telenor MaxSpeed og Telmore mobilt bredbånd via 5G er føjet til listen over anbefalede produkter. Layout er ændret, og rækkefølgen af anbefalinger er opdateret.