Siden indeholder annoncelinks. Når du køber via links på denne side, kan vi modtage kommission. Læs mere

    Hiper var den frække dreng i klassen, indtil de lod sig opkøbe af TDC. Mange troede nemlig at salget markerede slutningen på en æra med lavere priser og højere konkurrence på bredbåndsmarkedet, hvilket var til glæde og gavn for forbrugerne. Det skulle dog vise sig at Hiper fortsatte med at bide fra sig, og priserne er fortsat yderst konkurrencedygtige.

    Hiper er rendyrket internetudbyder, og her finder du således bredbåndsabonnementer i alle afskygninger. Fra den gammeldags internetforbindelse via telefonstikket til lynhurtigt fiberbredbånd – Hiper kan levere begge dele, og det til ganske fornuftige priser.

    Skal du lægge pengene hos Hiper? Eller findes der bedre muligheder? Bliv klædt på til at træffe det rette valg i denne artikel, hvor vi sætter fokus på Hiper.

    Bedste abonnementer fra Hiper

    Hiper tilbyder bredbånd via fibernettet, via kabel-TV nettet eller via telefonstikket. Dine muligheder afhænger af hvilken infrastruktur du har adgang til, men i de fleste tilfælde har du som minimum adgang til to ud af tre forbindelsestyper. I visse yderområder er det dog fortsat kun muligt at få fastnet bredbånd via telefonstikket, eller også har fiberselskabet valgt en enkelt udbyder i stedet for at åbne deres fibernet.

    Bredbånd via fibernettet

    Tjek din adresse her

    • Op til 1000/1000 Mbit
    • Fra 299 kr./md.
    • 6 mdr. binding

    Hvis du vil have bredbånd fra Hiper og du har adgang til fibernettet, anbefaler vi dette som dit førstevalg. Her får du en lynhurtig og stabil forbindelse, og Hiper kan levere til det meste af landet via de mange åbne fibernet.

    Bredbånd via kabel-TV stikket

    Tjek din adresse her

    • Op til 1000/60 Mbit
    • 249 kr./md.
    • 6 mdr. binding

    Har du ikke adgang til fibernettet, kan du måske blive tilsluttet via kabel-TV nettet. Her kan du også opnå høje hastigheder, men dog med forbehold for lokale udsving. I de fleste husstande er denne bredbåndsforbindelse dog mere end tilstrækkelig, og du vil højst sandsynligt ikke opleve nogle problemer.

    Bredbånd via telefonstikket

    Tjek din adresse her

    • Op til 100/35 Mbit
    • 249 kr./md.
    • 6 mdr. binding

    Bredbånd via telefonstikket er den sidste mulighed, og vi anbefaler ikke denne forbindelsestype medmindre du ikke har andre muligheder. Det er nemlig ikke unormalt at der opleves store udsving på denne type bredbånd, og mobilt bredbånd er i mange tilfælde hurtigere/bedre.

    Fordele

    • Meget attraktive priser på bredbåndsabonnementer, og mange forskellige forbindelsestyper at vælge imellem.
    • God og hurtig kundeservice via telefonen, e-mail og Facebook. Support sidder klar til langt ud på aftenen hver dag, hvilket er meget positivt.
    • Vælg mellem flere forskellige hastigheder, og find nemt et abonnement der passer til dig behov.
    • Dækker stort set hele Danmark via kobbernettet, kabel-TV nettet og fibernettet. TDC, som ejer Hiper, har aftaler med de fleste store fiberselskaber i Danmark.
    • Flot hjemmeside, som er nem og god at navigere rundt på. Fungerer også godt på mobiltelefonen, hvilket er en fordel hvis du skal tjekke regning eller bestille nyt bredbånd fra en lille skærm.
    • Hiper giver dig altid den højest mulige hastighed, når du vælger bredbånd via kabel-TV stikket.

    Ulemper

    • Ejet af TDC. Dette er måske ikke en “ægte” ulempe, men man kan frygte at Hiper med tiden bliver mindre konkurrencedygtige da de som bekendt er en del af landets største telefoni- og internetudbyder.
    • Det er kun via Facebook, at du kan komme i kontakt med Hiper til sent på aftenen. Skriver du en e-mail om aftenen, kan du derfor først forvente svar tidligst den efterfølgende dag.
    • Ikke helt så billige på fiberbredbånd som andre udbydere, og prisen er især høj i visse områder af Danmark (bl.a. Midt- og Nordjylland).

    Alternative udbydere

    Hiper tilbyder fastnet bredbånd over det meste af Danmark, men måske er det ikke det bedste valg for dig. Selvom Hiper overordnet set er en billig udbyder, kan der være regionale prisforskelle på grund af prisforskelle hos fiberselskaberne.

    Derfor er det godt at kende alternativerne, så du ved om du får det rette abonnement eller måske kan finde noget bedre/billigere.

    Bredbånd

    UdbyderInfoPriser
    KviknetOp til 1000/1000 Mbit, via kabel-TV, fiber eller telefonstik, gratis router, 6 mdr. binding.Fra 199 kr./md. »
    (Min. pris 1.194 kr.)
    FastspeedOp til 1000/1000 Mbit, via kabel-TV eller fiber, gratis router, 6 mdr. binding.Fra 249 kr./md. »
    (Min. pris 1.494 kr.)
    TelenorOp til 1000/1000 Mbit, via kabel-TV, fiber eller telefonstik, gratis router, ingen binding.Fra 249 kr./md. »
    (Min. pris 249 kr.)

    Mobilt bredbånd

    UdbyderInfoPriser
    OisterFra 6 GB data, kan kun bruges i Danmark, trådløs router kan tilkøbes, ingen binding.Fra 49 kr./md. »
    (Min. 49 kr.)
    CBB MobilFra 7 GB data, kan kun bruges i Danmark, trådløs router kan tilkøbes, ingen binding.Fra 59 kr./md. »
    (Min. 59 kr.)
    DukaFra 20 GB data, kan bruges i Danmark + udlandet, trådløs router kan lejes, ingen binding.Fra 79 kr./md. »
    (Min. 79 kr.)
    3 MobilFra 20 GB data, kan bruges i Danmark + udlandet, trådløs router kan tilkøbes, ingen binding.Fra 100 kr./md. »
    (Min. 100 kr.)
    Priser og produkter er opdateret den 8. juni 2022.

    Vilkår hos Hiper

    Før du vælger Hiper som din nye internetudbyder, anbefales det at undersøge de gængse vilkår først. Ellers kan du ende med at sidde fast i et abonnement med en lang bindingsperiode, selvom du måske ikke ønsker det.

    Bindingsperiode

    Hos Hiper er der en bindingsperiode på 6 måneder, hvilket følger standarden blandt internetudbydere. Bindingsperioden må ikke være højere end de 6 måneder.

    Vi anbefaler at du overvejer dit valg grundigt, før du binder dig i en længere periode. Der findes enkelte internetudbydere med kortere bindingsperioder, men det betyder som regel at du selv skal sørge for udstyret eller installationen.

    Opsigelsesvarsel

    Hiper har et opsigelsesvarsel på 30 dage, hvilket er helt normalt. Det betyder blot at du fortsat er betalende kunde i op til 30 dage efter dagen du opsiger abonnementet, og dermed skal du også huske at opsige dit abonnement senest 30 dage før bindingsperiodens udløb hvis du vil ud af abonnementet så hurtigt som muligt efter uopsigelighedsperioden.

    Oprettelsespriser

    Der er hos Hiper et beskedent gebyr i forbindelse med oprettelse, men de kører ofte kampagner på gratis oprettelse. Vi anbefaler derfor at du holder øje med hjemmesiden, da du kan være heldig at spare oprettelsesgebyret.

    Særlige tilbud hos Hiper

    Hiper er en dedikeret bredbåndsudbyder, som leverer bredbånd via telefonstikket, kabel-TV stikket og fibernettet. Der er således gode chancer for at du kan få hurtigt bredbånd fra Hiper, hvis du da bor i et område hvor de kan levere. Som værende en del af Nuuday-familien (TDC), har Hiper dog en lang række aftaler med forskellige fiberselskaber landet over.

    I modsætning til andre udbydere har Hiper valgt at tilbyde mere end én hastighed på fibernettet.

    Flere valgmuligheder

    Du kan hos Hiper vælge imellem forskellige hastigheder på fibernettet. Det betyder at du kan få en lavere pris, hvis du da kan nøjes med en lavere hastighed. Noget, som mange brugere ikke har noget imod.

    Kundeservice hos Hiper

    Der er mange kontaktmuligheder hos Hiper, og faktisk også flere muligheder end man ser andre steder. Du kan komme i kontakt med kundeservice via telefon, e-mail og Facebook, hvor de på sidstnævnte sidder klar til at hjælpe helt til klokken 23 hver dag.

    Vi har ad flere omgange undersøgt hvor hurtige Hiper er til at svare på henvendelser, og det overrasker os hver gang når de svarer samme dag – og sommetider på blot få timer.

    Du kan altså regne med at få hurtig assistance på e-mail eller via Facebook, men skal du i telefonisk kontakt med kundeservice er det i et begrænset tidsrum og kun på hverdage.

    Anmeldelser – hvad siger kunderne om Hiper?

    Hiper har fået i tusindvis af positive anmeldelser på tværs af forskellige platforme, og den samlede bedømmelse er meget høj. Kigger vi eksempelvis på Trustpilot er de fleste anmeldelser positive, og der dukker kun en enkelt kritisk anmeldelse frem i ny og næ.

    Blandt de kritiske anmeldelser ser det ud til at leveringstider i nogle tilfælde er meget lange, hvilket forståeligt nok kan afføde utilfredshed. Vi tænker at Hiper, som mange andre udbydere, har haft udfordringer med at koble nye kunder på internettet via de åbne fibernet som i mange tilfælde har voldt tekniske problemer. Disse tekniske problemer har Hiper ikke altid skylden for, men de bærer til gengæld et ansvar for kommunikationen med kunderne – og her har de i nogle tilfælde været meget lang tid om at kommunikere status videre til kunderne.

    Vores overordnede er, med andre ord, at de kritiske anmeldelser ofte handler om oprettelse af nye abonnementer og leveringstiden, frem for selve oplevelsen med produktet.

    Fakta om Hiper

    Hvem ejer Hiper?

    Hiper blev solgt til TDC i 2018, og hører i skrivende stund under deres fælles Nuuday-brand hvor også YouSee, Eesy og andre TDC-ejede udbydere hører til. Hiper A/S drives dog videre i eget regi, og deler faktisk ikke lokaler med resten af TDC Group/Nuuday.

    Hvilke netværk bruger Hiper?

    Hiper startede oprindeligt med at tilbyde bredbånd via TDC’s kabel-TV net og kobbernet, hvilket de stadig gør. I dag har de udvidet dækningen til fibernettet, og lejer sig ind på mange forskellige selskabers infrastruktur landet over.

    Tilbyder Hiper samlerabatter?

    Der tilbydes ingen samlerabatter hos Hiper, men til gengæld er det ofte muligt at få rabat på oprettelsen eller de første måneders abonnementspris. Følg med på hjemmesiden for at se de nuværende tilbud til nye kunder.

    Hvilke abonnementer tilbyder Hiper?

    Hiper tilbyder bredbånd via kabel-TV nettet, fibernettet og kobbernettet. De tilbyder udelukkende fastnet bredbånd, og har altså ikke en masse ekstra produkter.

    Thomas er ansvarshavende redaktør på Telefakta.dk. Han har bredt kendskab til bredbånd og telefoni, men også teknologi generelt. Han har udviklet og drevet online medier siden 2012, og har blandt andet uddannet sig til IT-supporter. Interessen for IT har eksisteret siden han fik sin første computer i 1999.

    Skriv en kommentar