Hallo startede som en butik med adresse i København N, hvorfra stifteren Fawaz Abdel Aziz Al-Alousi har holdt åbent siden slutningen af 90’erne. I 2018 begyndte man i Hallo at satse på mobilabonnementer, og det var tilsyneladende en god beslutning. I kølvandet på salget af Plenti til TDC samt konkursen hos Tjeep var markedet klar til nye spillere, og tidspunktet var derfor ganske belejligt.
Hallo er et billigt mobilselskab, der både tilbyder mobilabonnementer og mobilt bredbånd til såvel private som erhverv. Som en af få udbydere bruger de TDC’s netværk, og det kan for nogen være en fordel i sig selv.
Hvis du vil blive klogere på om Hallo er værd at overveje, skal du læse med her. Vi har gået den københavnske udbyder efter i sømmene, så du kan blive klædt på til at træffe den rette beslutning.
Bedste abonnementer fra Hallo
Hallo tilbyder en bred vifte af mobilabonnementer og mobilt bredbånd. Du finder således nemt et abonnement til ethvert behov, og udvalget skifter jævnligt. Herunder har vi samlet de bedste abonnementer fra Hallo.
Priser og abonnementer herunder er opdateret den 29. marts 2021.
Mobilabonnementer
- 10 timer + 20 GB
79 kr./md.
Ingen binding
Bestil her - Fri tale + 20 GB
99 kr./md.
Ingen binding
Bestil her
Mobilt bredbånd
- Fri data (1000 GB fair-use)
TDC’s 4G-netværk
229 kr./md.
Ingen binding
Bestil her - Fri data (1000 GB fair-use)
TDC’s 5G-netværk
349 kr./md.
Ingen binding
Bestil her
Fordele
- Gode priser på mobilabonnementer og mobilt bredbånd. Priser og produkter opdateres jævnligt, så de altid er tidssvarende.
- God kommunikation via Facebook, e-mail og telefon. Det er sommetider muligt at få et bedre tilbud, hvis man ringer i stedet for at bestille via hjemmesiden.
- Benytter som nogle af de første TDC’s 5G-netværk til mobilt bredbånd.
- Simpel og overskuelig hjemmeside. Det er nemt at finde rundt, og regninger samt forbrugsoversigt er ligeledes nemt at finde frem til.
- Tilbyder også specifikke løsninger til erhverv, hvilket ellers er en sjældenhed hos de billige teleselskaber.
- Benytter TDC’s netværk. Dette vil mange nok mene er en fordel, da dækningen generelt er god.
Ulemper
- Udvalget af abonnementer skifter meget ofte, måske næsten for ofte, hvilket gør det svært at gennemskue om man får det bedste tilbud her og nu.
- Begrænsede valgmuligheder for mobilt bredbånd. Her tilbydes kun abonnementer med fri data (1000 GB fair-use grænse), hvilket er for meget for kunder med et lille behov.
- Der medfølger ingen trådløs router til mobilt bredbånd. Denne skal du tilkøbe, hvis du ønsker trådløst netværk i din bolig.
Alternative udbydere
Hallo er en billig udbyder, men deres udvalg er begrænset til mobilabonnementer og mobilt bredbånd. Måske kan du ikke lige finde hvad du søger hos Hallo? Hvis ikke, anbefaler vi at du undersøger markedet og danner dig et overblik over alternative udbydere.
Vi har undersøgt markedet og løbende indsamlet data fra de forskellige udbydere, for at finde de bedste indenfor hver kategori. Herunder er en liste over vores resultater.
Mobilabonnementer
Lebara
|
Fra 19 kr./md. |
||
Flexii
|
Fra 69 kr./md. |
||
Alka Mobil
|
Fra 39 kr./md. |
||
Greentel
|
Fra 48 kr./md. |
||
Oister
|
Fra 59 kr./md. |
Priser og produkter er opdateret den 13. september 2023.
Mobilt bredbånd
Oister
|
Fra 49 kr./md. Min. pris 49 kr. |
||
Telmore
|
Fra 49 kr./md. Min. pris 148 kr. |
||
CBB Mobil
|
Fra 59 kr./md. Min. pris 59 kr. |
||
Call me
|
Fra 59 kr./md. Min. pris 59 kr. |
||
Duka
|
Fra 79 kr./md. Min. pris 79 kr. |
Priser og produkter er opdateret 13. september 2023.
Bredbånd
Jetnet
|
Fra 229 kr./md. Min. pris 1374 kr. |
||
Telenor
|
Fra 269 kr./md. Min. pris 269 kr. |
||
Hiper
|
Fra 269 kr./md. Min. pris 1614 kr. |
||
Kviknet
|
Fra 279 kr./md. Min. pris 279 kr. |
||
Norlys
|
Fra 279 kr./md. Min. pris 1674 kr. |
Priser og produkter er opdateret 13. september 2023.
Vilkår hos Hallo
Hos Hallo er der hverken binding eller gebyrer, men hvad er der så? Vi anbefaler at man sætter sig ind i de gængse vilkår, før man opretter et nyt abonnement. Ikke kun hos Hallo, men også hos andre udbydere. Vi har læst det med småt, og gennemgår de vigtigste elementer herunder.
Bindingsperiode
- Mobilabonnementer: Ingen
- Mobilt bredbånd: Ingen
Der er ingen binding på abonnementer fra Hallo. Hverken mobilabonnementer eller mobilt bredbånd. Det betyder at du altid kan komme ud af dit abonnement hurtigt og nemt, uden at du skal betale for en længere periode.
Opsigelsesvarsel
Hos Hallo har man et opsigelsesvarsel på 30 dage. Det lægger selvfølgelig en dæmper på farten, for efter du har opsagt dit abonnement går der lige 30 dage før dit abonnement ophører endeligt.
Oprettelsespriser
Der er ingen gebyrer forbundet med oprettelse af nyt abonnement hos Hallo. Du behøver derfor ikke at bekymre dig om uforudsete omkostninger, da du reelt kun betaler prisen for abonnementet.
EU roaming vilkår
Der er fri EU-roaming inkluderet i alle mobilabonnementer fra Hallo, men mobilt bredbånd kan kun bruges i Danmark.
I mobilabonnementerne er EU-roaming inkluderet efter de gængse regler, hvilket betyder at du på rejser til andre EU-lande kan bruge taletid og SMS som i Danmark samt en begrænset portion data uden det koster ekstra.
Særlige tilbud hos Hallo
Hallo skifter jævnligt ud i tilbuddene, og det kan derfor variere hvad du kan få i en given periode. Vi har holdt øje med tilbuddene i et stykke tid, og i skrivende stund har Hallo følgende særlige tilbud:
PlayStation Now
Hallo har som noget nyt valgt at inkludere PlayStation Now i en række udvalgte mobilabonnementer, mod at du binder dig i 6 måneder. Tilbuddet er særligt interessant for dig der alligevel abonnerer på PlayStation Now, da du således kan spare penge på den samlede pris.
Trådløst udstyr
Du kan hos Hallo selv vælge, om du ønsker at tilkøbe trådløst udstyr (til en reduceret pris), når du bestiller mobilt bredbånd. Dette er en fordel, hvis du i forvejen har en trådløs router med plads til SIM-kort.
5G bredbånd
Da Hallo lejer sig ind på TDC’s netværk, er de også blandt de første der kan tilbyde mobilt bredbånd på det hurtige 5G-net.
Erhvervstelefoni
Dette er måske i sig selv ikke særlig unikt, men det er unikt at Hallo som billigt teleselskab også tilbyder telefoni til erhverv. Normalt tilbyder de billige teleselskaber ellers kun mobiltelefoni til private, men hos Hallo har man gjort en undtagelse.
Kundeservice hos Hallo
Selvom Hallo er en mindre udbyder, er det stadig muligt at komme i kontakt med kundeservice på flere måder – og via flere forskellige platforme. Du kan enten skrive en e-mail, ringe til dem, eller sende beskeder via Facebook. Som regel får du svar samme dag.
Det er også muligt at bestille en opringning fra Hallo, og så vil deres kundeservice ringe dig op så snart en medarbejder er ledig.
Anmeldelser – hvad siger kunderne om Hallo?
Hallo har endnu ikke indsamlet mange anmeldelser, men der er alligevel nogle få hundrede anmeldelser at finde på blandt andet Trustpilot og Google.
Generelt er kundernes tilbagemeldinger positive, og flere roser blandt andet dækningen og serviceafdelingens hurtige respons ved problemer.
Blandt de få kritiske anmeldelser har vi blandt andet kunne læse om kunder der betaler for meget i forhold til hvad der tilbydes i nyere abonnementer, samt problemer med levering af ekstra udstyr.
Fakta om Hallo
Hvem ejer Hallo?
Hallo Mobil ApS holder til på Nørrebrogade i København, og her har de ligget i mange år efterhånden. Firmaet startede egentlig som en TDC partner-butik, der blandt andet solgte forskelligt udstyr til telefoni, men efterfølgende har ejeren valgt at grundlægge et mobilselskab med eget brand.
Hallo er et uafhængigt teleselskab.
Hvilke netværk bruger Hallo?
Hallo bryster sig af at benytte TDC’s netværk, som af flere kunder omtales som det bedste i Danmark. TDC var de første til at udrulle det hurtige 5G-net i store dele af landet.
Tilbyder Hallo samlerabatter?
Der tilbydes ikke officielle samlerabatter hos Hallo, men til gengæld kan det i nogle tilfælde lade sig gøre at få et bedre tilbud hvis man ringer til kundeservice.
Hvilke abonnementer tilbyder Hallo?
Hallo tilbyder både mobilabonnementer samt mobilt bredbånd, og der er lidt for ethvert behov. Om dit behov er stort eller lille gør ingen forskel, da Hallo har noget for enhver.