Flexii er et nyt teleselskab, som hører under 3 Danmark. De er således ikke en selvstændig udbyder, men de distancerer sig alligevel fra 3 Danmark ved deres simple produkt line-up og lavere priser.

    Som kunde hos Flexii får du en online selvbetjeningsløsning, og derigennem kan du finde hjælp til simple problemstillinger. En af måderne hvorpå Flexii har skåret udgifterne, er ved at spare den bemandede telefonlinje. Du finder derfor ikke et telefonnummer, som kan kontaktes i tide og utide, og der er heller ingen direkte kontakt via sociale medier. Til gengæld kan du altid skrive til deres e-mail adresse, og få hjælp derigennem.

    Bedste abonnementer fra Flexii

    Hos Flexii har man valgt at fokusere på et simpelt udvalg af produkter. Du finder derfor kun nogle få abonnementer på hjemmesiden, og herunder har vi udvalgt de bedste.

    Priser og abonnementer herunder er opdateret den 13. september 2023.

    Mobilabonnementer

    • Fri tale + 25 GB data (EU 20 GB)
      69 kr./md.
      Ingen binding
      Bestil her
    • Fri tale + fri data (EU 25 GB)
      169 kr./md.
      Ingen binding
      Bestil her

    Fordele

    • Meget lave priser på alle mobilabonnementer. I skrivende stund er deres fri data-abonnement det billigste i landet.
    • Godt valg til storforbrugere af såvel tale som data.
    • Alle mobilabonnementer har fri tale i både Danmark og resten af EU.
    • Alle mobilabonnementer har adgang til 5G-netværket.
    • Ingen binding og gratis oprettelsesgebyrer.

    Ulemper

    • Ingen telefoniske henvendelser.
    • Ikke muligt at tilvælge eSIM eller ekstra SIM-kort.
    • Begrænset udvalg af abonnementer.
    • 3’s 5G-netværk halser en smule efter konkurrenterne (men fungerer bl.a. fint i større byer).

    Alternative udbydere

    Selvom Flexii er et glimrende teleselskab til den prisbevidste forbruger, er det en god idé at undersøge markedet. Herunder har vi samlet nogle af de bedste mobilabonnementer netop nu, så du hurtigt kan få et indblik i hvordan Flexii placerer sig i markedet. Bemærk at Flexii ikke nødvendigvis optræder på listen herunder, da den opdateres uafhængigt af denne artikel.

    Mobilabonnementer

    1
    Lebara
    • Fra 5 timer og 5 GB
    • Gratis oprettelse
    • Ingen binding
    Fra 19 kr./md.
    2
    Flexii
    • Fri tale og fra 25 GB
    • Gratis oprettelse
    • Ingen binding
    Fra 69 kr./md.
    3
    Alka Mobil
    • Fri tale og fra 1 GB
    • Gratis oprettelse
    • Ingen binding
    Fra 39 kr./md.
    4
    Greentel
    • Fra 2 timer og 2 GB
    • Gratis oprettelse
    • Ingen binding
    Fra 48 kr./md.
    5
    Oister
    • Fra 3 timer og 10 GB
    • Gratis oprettelse
    • Ingen binding
    Fra 59 kr./md.

    Priser og produkter er opdateret den 13. september 2023.

    Vilkår hos Flexii

    Før du opretter abonnement hos Flexii, er det en god idé at kende de vigtigste vilkår og betingelser. Vi har undersøgt nogle af de vigtigste vilkår og betingelser – se dem herunder:

    Bindingsperiode

    Der er ingen bindingsperiode hos Flexii. Det betyder, at du til enhver tid kan opsige dit mobilabonnement uden at være bundet i flere måneder.

    Opsigelsesvarsel

    Hos Flexii kan du altid opsige mobilabonnementet til udgangen af den indeværende måned. Det betyder, at dit abonnement altid opsiges til den sidste dag i måneden, uanset om du eksempelvis opsiger abonnementet den 2. september eller den 24. september.

    Oprettelsespriser

    Der er ingen priser eller gebyrer forbundet med oprettelse af nye mobilabonnementer hos Flexii. Det eneste, du derfor skal betale for, er abonnementets månedlige pris. Det er efterhånden standard hos størstedelen af danske teleselskaber, da dette er et stærkt konkurrenceparameter.

    EU roaming vilkår

    Du kan tale frit i både Danmark og EU, når du har et abonnement fra Flexii. Til gengæld er mængden af data begrænset, så her skal du være opmærksom på datamængden inden du rejser ud af Danmark.

    Det kan nemlig hurtigt blive en dyr affære, hvis du bruger mere EU-data end du har inkluderet i dit abonnement.

    Særlige tilbud hos Flexii

    Flexii har ikke som sådan nogle særlige tilbud, der adskiller sig fra konkurrenterne. De har dog meget ofte reducerede abonnementspriser i kortere eller længere perioder, så det kan betale sig at holde øje med hjemmesiden hvis du overvejer at blive ny kunde.

    Kundeservice hos Flexii

    Hos Flexii er det simpelt, hvis du vil have fat i kundeservice: Du skal skrive en e-mail til deres kundeservice, og derefter vil du modtage skriftligt svar. Der er intet telefonnummer, og du kan heller ikke skrive via de sociale medier. Kundeservicen er således rimelig begrænset.

    Anmeldelser – hvad siger kunderne om Flexii?

    Anmeldelserne er i skrivende stund en smule blandede. Flere nye kunder har oplevet problemer med at modtage SIM-kort, men der er tvivl om hvorvidt dette kan tilskrives langsommelighed hos Flexii eller Postnord. Dernæst er der lidt tvivl omkring priserne, hvilket kan skyldes at Flexii i en længere periode har kørt med skiftende tilbudspriser.

    Til gengæld lader det til, at kunder med problemfrie abonnementsoprettelser er glade og tilfredse med deres nye Flexii-abonnementer.

    Fakta om Flexii

    Hvem ejer Flexii?

    Det er Hi3G Denmark, der i 2022 lancerede Flexii som et billigt alternativ til de etablerede udbydere på markedet. Flexii er således et selskab under 3.

    Hvilket netværk bruger Flexii?

    Da Flexii ejes af Hi3G Denmark, bruger de 3’s landsdækkende netværk. Her har de både adgang til 4G og 5G.

    Tilbyder Flexii samlerabatter?

    Flexii tilbyder ingen samlerabatter i skrivende stund. Til gengæld har de meget ofte rabatter til nye kunder.

    Tilbyder Flexii ekstra SIM-kort?

    Der tilbydes i skrivende stund ikke ekstra SIM-kort til abonnementer fra Flexii.

    Tilbyder Flexii eSIM?

    Det er i øjeblikket ikke muligt at få eSIM hos Flexii. Vi opdaterer selvfølgelig denne side, hvis det bliver muligt på et senere tidspunkt.

    Hvordan kontakter man Flexii?

    Flexii kan kun kontaktes via e-mail. De har ingen butikker eller telefon, så du må nøjes med selvbetjening og skriftlige henvendelser. Du finder alle kontaktoplysningerne på denne side: https://www.flexii.dk/kontakt

    Ansvarshavende redaktør på Telefakta.dk og - hvis jeg skal sige det selv - lidt af en nørd. Jeg har ekspertviden om bredbånd og telefoni, samt teknologi generelt. Jeg har beskæftiget mig med online medier siden 2014, og har bl.a. uddannet mig til IT-supporter.

    Skriv en kommentar