Siden indeholder annoncelinks. Når du køber via links på denne side, kan vi modtage kommission. Læs mere

    Fibernettet er i de seneste år blevet udrullet til tusindvis af danske husstande, og hver dag bliver flere nye husstande koblet på fremtidens infrastruktur. Bag de store udrulninger står blandt andet en lang række lokale fiberselskaber, som du kan stifte bekendtskab med i denne artikel.

    Da fibernettet ikke er åbent og frit tilgængeligt for alle udbydere, har du nemlig brug for at vide præcist hvilket selskab der ejer fibernettet ved din bolig. Kun herigennem kan du blive klogere på dine muligheder.

    I denne artikel ser vi nærmere på de danske fiberselskaber, og guider dig til at finde den billigste og bedste fiberbredbåndsforbindelse til din adresse.

    Liste over danske fiberselskaber

    Flere danske energiselskaber har nedlagt fibernet i deres egne forsyningsområder, og derudover arbejder flere dedikerede fiberselskaber på at udrulle fibernet til flere dele af landet.

    Vi indsamler løbende informationer fra fiberselskaberne, for at holde vores liste herunder opdateret.

    • Åbent fibernet = flere udbydere kan tilbyde fiberbredbånd i selskabets dækningsområde.
    • Lukket fibernet = tilbud på fiberbredbånd er forbeholdt en enkelt udbyder, f.eks. Waoo eller Stofa.
    FiberselskabDækningsområdeStatus
    RAH FiberbredbåndRingkøbing-Skjern KommuneÅbent fibernet
    NorlysSydjyllandÅbent fibernet
    Onefiber by GlobalConnectFlere dele af landetÅbent fibernet
    TDC NETFlere dele af landetÅbent fibernet
    VerdoRanders, HobroÅbent fibernet
    Nord Energi FibernetVendsyssel, Læsø, Frederikshavn, SæbyÅbent fibernet
    Thy-Mors EnergiThy, MorsÅbent fibernet
    FibiaFlere dele af landetÅbent fibernet
    AURA EnergiØstjyllandLukket fibernet
    nef FondenKerteminde KommuneLukket fibernet
    Energi FynStore dele af FynÅbent fibernet
    BornFiberBornholmLukket fibernet
    EWIITrekantområdetÅbent fibernet
    Jysk Energi FibernetVestjyllandLukket fibernet
    Energi Ikast FibernetIkast, Tulstrup, IsenvadLukket fibernet

    Sådan finder du dit fiberselskab

    Hvis du netop er flyttet ind i en ny bolig og ikke ved hvilken internetforbindelse du kan få, anbefaler vi at du starter søgningen på Tjekditnet.dk. Tjekditnet.dk drives af Energistyrelsen, og lader dig foretage præcise opslag på din nuværende eller kommende adresse.

    Energistyrelsen ligger inde med præcise oplysninger omkring hvilke fiberselskaber der dækker din adresse, og herved kan du altså blive klogere på dine muligheder.

    På Tjekditnet.dk kan du også se hvilke andre typer bredbåndsforbindelser du kan få, og hvis du leder efter det bedste bredbånd er det et godt sted at starte.

    Sådan gør du – trin for trin:

    1. Start med at lave et opslag på din adresse på Tjekditnet.dk. Herefter skulle du gerne få vist mulighederne på din adresse.
    2. Under “Overblik over dine muligheder” kan du se om du har adgang til fibernettet på din adresse.
    3. Klik på “Vis udbydere” for at se hvem der kan levere fiberbredbånd til din adresse. Vælg din foretrukne udbyder, for at gå til deres hjemmeside og bestille fiberbredbånd.

    Skal du flytte ind i nybyggeri? Så kan du muligvis også få fiberbredbånd

    Ved nybyggeri skal der påregnes lidt tid, før Tjekditnet.dk modtager oplysninger om dine forbindelsesmuligheder.

    Derfor skal du i et sådant tilfælde tage kontakt til byggefirmaet, for at høre om de ligger inde med oplysninger om fibernettet i området. De har måske allerede haft kontakt til et fiberselskab, og ved derfor præcist hvilken fiberforbindelse du får adgang til.

    Har du ikke adgang til fibernettet? Sådan bliver du koblet på

    Hvis du ikke har adgang til fibernettet fra din adresse, kan der være lang vej til hurtigere internet. I denne situation skal du alliere dig med naboerne, og sammen finde et fiberselskab der tilbyder opskrivning på interesseliste. Jo flere husstande i går sammen, jo bedre.

    Hvis du er i stand til at samle flere husstande i nabolaget, kan I muligvis også søge om tilskud gennem Bredbåndspuljen – og derigennem skyde genvej til etablering af hurtigt fibernet på alle adresser i nabolaget.

    Thomas er ansvarshavende redaktør på Telefakta.dk. Han har bredt kendskab til bredbånd og telefoni, men også teknologi generelt. Han har udviklet og drevet online medier siden 2012, og har blandt andet uddannet sig til IT-supporter. Interessen for IT har eksisteret siden han fik sin første computer i 1999.

    Skriv en kommentar