Siden indeholder annoncelinks. Læs mere

    Fastspeed er en ny bredbåndsudbyder, som er vokset kraftigt siden begyndelsen i 2019. Fastspeed åbnede op for kunder i slipstrømmen på TDC’s opkøb af Hiper, hvilket formentlig satte godt skub i kundetilgangen fra dag et. Med kun et enkelt produkt og en meget lav pris var Fastspeed populær fra starten, og siden er fiberbredbånd blevet føjet til det sparsomme udvalg. Fastspeed forhandler jævnligt med fiberselskaberne for at udvide deres dækning over hele landet, men tilbyder fortsat kun én hastighed til alle kunder: 1000 Mbit.

    Spørgsmålet er så om Fastspeed er den rette udbyder for dig? Vi har analyseret mulighederne, og i denne artikel finder du svar på om et abonnement fra Fastspeed kan betale sig for dig.

    Bedste abonnementer fra Fastspeed

    Som nævnt tilbyder Fastspeed kun én hastighed via to forskellige forbindelsestyper, og udvalget er derfor nemt at overskue. Herunder introducerer vi kort de forskellige abonnementer, som du kan tegne hos Fastspeed.

    Priser og abonnementer herunder er opdateret den 29. marts 2021.

    Bredbånd via fibernettet

    Tjek din adresse her

    • Op til 1000/1000 Mbit
    • Fra 299 kr./md.
    • 6 mdr. binding

    Vil du have et abonnement fra Fastspeed, anbefaler vi at du vælger fiberbredbånd hvis muligt. Her får du nemlig den højest mulige hastighed på din adresse, og prisen er yderst konkurrencedygtig.

    Du skal dog være opmærksom på at den månedlige pris kan variere, alt efter hvilket selskab der ejer fibernettet i dit område.

    Bredbånd via kabel-TV nettet

    Tjek din adresse her

    • Op til 1000/100 Mbit
    • 249 kr./md.
    • 6 mdr. binding

    Bredbånd via kabel-TV nettet er et godt valg for alle husstande, der gerne vil streame masser af film og serier. Hastigheden er tilstrækkeligt høj for de fleste familier, men der kan dog være problemer med at levere den fulde hastighed i perioder med spidsbelastning.

    Fastspeed tilbyder et af markedets billigste bredbåndsabonnementer af denne type.

    Fordele

    • Kun to abonnementer at vælge imellem. Du har derfor færre ting at tage stilling til, og kan nemmere blive kunde.
    • Meget konkurrencemindede. Fastspeed har løbende justeret deres produkt, så det forbliver attraktivt for nye kunder.
    • Trådløst udstyr medfølger til alle abonnementer. Du kommer derfor hurtigt og nemt på nettet, uden at du skal ud og investere i dyrt udstyr på egen hånd.
    • Fastspeed forhandler jævnligt med fiberselskaber over hele landet, hvilket betyder at du med stor sandsynlighed kan se frem til billigt fiberbredbånd i nærmeste fremtid.
    • Foreninger og virksomheder kan også få bredbånd fra Fastspeed, disse bliver ellers til tider overset hos konkurrerende udbydere i samme prisklasse.
    • God og nærværende kundeservice, som du nemt kommer i kontakt med på både telefon, e-mail og Facebook.
    • Gennemsigtighed omkring priser. Fastspeed har dedikeret en underside til en samlet produkt- og prisoversigt, så du som kunde har fuldt overblik.

    Ulemper

    • Kun to abonnementer at vælge imellem. Selvom dette også er en fordel, er det ligeledes en ulempe for personer med et lavere forbrug. Prisen er rigtigt nok lav, men der findes mange billigere abonnementer til personer med små behov.
    • Priserne hos Fastspeed varierer, alt efter hvilken infrastruktur du er koblet på. Dette skyldes at fibernettet ejes af forskellige selskaber landet over, og deres priser kan variere.
    • Fastspeed tilbyder kun bredbånd. Dette er ikke i sig en ulempe, men betyder blot at du skal finde andre udbydere til telefoni og TV.

    Alternative udbydere

    Fastspeed er overordnet set en billig udbyder, men det beskedne produktudvalg betyder at du risikerer at betale for meget hvis du kun har et mindre behov. I sådanne tilfælde kan det være værd at kende alternativerne på markedet, så du bliver bekendt med mulighederne inden du binder dig til et nyt abonnement for en længere periode.

    Herunder har vi samlet de bedste alternativer til Fastspeed.

    Bredbånd

    1
    Jetnet
    • Via fiber eller kabel-TV stik
    • 6 mdr. binding
    • Router medfølger
    Fra 229 kr./md.
    Min. pris 1374 kr.
    2
    Telenor
    • Via fiber eller kabel-TV stik
    • Ingen binding
    • Router medfølger
    Fra 269 kr./md.
    Min. pris 269 kr.
    3
    Hiper
    • Via fiber, telefonstik eller kabel-TV stik
    • 6 mdr. binding
    • Router medfølger
    Fra 269 kr./md.
    Min. pris 1614 kr.
    4
    Kviknet
    • Via fiber eller kabel-TV stik
    • Ingen binding
    • Router medfølger
    Fra 279 kr./md.
    Min. pris 279 kr.
    5
    Norlys
    • Via fiber eller kabel-TV stik
    • 6 mdr. binding
    • Router medfølger
    Fra 279 kr./md.
    Min. pris 1674 kr.

    Priser og produkter er opdateret 13. september 2023.

    Mobilt bredbånd

    1
    Oister
    • Fra 6 GB data
    • Ingen binding
    • Gratis oprettelse
    • Router kan tilkøbes
    Fra 49 kr./md.
    Min. pris 49 kr.
    2
    Telmore
    • Fra 5 GB data
    • Ingen binding
    • Oprettelse 99 kr.
    • Router kan tilkøbes
    Fra 49 kr./md.
    Min. pris 148 kr.
    3
    CBB Mobil
    • Fra 7 GB data
    • Ingen binding
    • Gratis oprettelse
    • Router kan tilkøbes
    Fra 59 kr./md.
    Min. pris 59 kr.
    4
    Call me
    • Fra 6 GB data
    • Ingen binding
    • Gratis oprettelse
    • Router kan tilkøbes
    Fra 59 kr./md.
    Min. pris 59 kr.
    5
    Duka
    • Fra 20 GB data (EU 12 GB)
    • Ingen binding
    • Gratis oprettelse
    • Router kan lejes
    Fra 79 kr./md.
    Min. pris 79 kr.

    Priser og produkter er opdateret 13. september 2023.

    Vilkår hos Fastspeed

    Hos Fastspeed er vilkårene lempelige, men det er stadig værd at sætte sig ind i de vigtigste elementer af aftalen der indgås ved oprettelse af nyt abonnement. Ellers risikerer du at sidde med en dyr aftale, som kan være svær at komme ud af igen.

    Bindingsperiode

    Hos Fastspeed er der en bindingsperiode på 6 måneder, hvor abonnementet således er uopsigeligt. Det er normalt blandt internetudbydere med bindingsperioder på et halvt år, da der er omkostninger forbundet med oprettelse af nye kunder og etablering af forbindelse.

    Opsigelsesvarsel

    Der er hos Fastspeed et opsigelsesvarsel på 30 dage, hvilket betyder at du senest skal opsige dit abonnement 30 dage før bindingsperiodens ophør hvis du vil ud af abonnementet så hurtigt som muligt.

    Et opsigelsesvarsel på 30 dage betyder også, at der mindst går 30 dage fra du opsiger abonnementet til du ikke længere skal betale for det.

    Oprettelsespriser

    Fastspeed har i en lang periode tilbudt gratis oprettelse, hvilket selvfølgelig er et godt trækplaster for nye kunder. Reelt betyder dette at du ikke betaler andet end den månedlige abonnementspris, hvilket gør det nemmere at gennemskue den samlede pris. 

    Særlige tilbud hos Fastspeed

    Konceptet hos Fastspeed er relativt simpelt: Du får altid den højest mulige hastighed på din adresse, og dette betaler du en fast månedlig pris for. Der er ikke yderligere valgmuligheder, hvorved det er så nemt for dig som muligt.

    Underholdning og sikkerhed

    Hos Fastspeed har man inkluderet en række underholdningstjenester og sikkerhedstjenester i abonnementet til nye kunder. Der er tale om prøveperioder på de forskellige pakker, hvorefter du som kunde selv vælger om du vil betale for de enkelte tjenester på egen hånd. De inkluderede tjenester varierer fra tid til anden. 

    Erhverv

    Fastspeed tilbyder også løsninger til virksomheder, der ønsker hurtigt bredbånd til en god pris. Dette muliggør også arbejdsgiverbetalt bredbånd til hjemmearbejdspladser.

    Foreninger

    Boligforeninger har også mulighed for at blive kunder hos Fastspeed, hvorefter beboerne hver især kan tegne et abonnement.

    Kundeservice hos Fastspeed

    Fastspeed har en hurtig kundeservice-afdeling, der responderer hurtigt på alle dage i ugen. Du har mulighed for at få kundeservice telefonisk, via e-mail eller sågar på Facebook via beskedfunktionen.

    Generelt oplever vi at Fastspeed har et proaktivt team, der tager sig tid til at besvare såvel kommentarer på Facebook som anmeldelser på Trustpilot. Vi ser dette som positive tegn, da de således har fingeren på pulsen og ved hvad kunderne tænker.

    Anmeldelser – hvad siger kunderne om Fastspeed?

    Fastspeed er en voldsomt populær internetudbyder, der høster tusindvis af positive anmeldelser på både Trustpilot og Google.

    Blandt de positive anmeldelse ser vi ofte hastigheden og stabiliteten omtalt som de mest tungtvejende argumenter for at vælge Fastspeed, men de fleste kunder er også meget glade for serviceniveauet.

    Blandt de kritiske anmeldelser ser vi at mange kunder har problemer med at komme online, når først de har bestilt internet hos Fastspeed. Leveringsdatoer ser ud til at blive rykket, og opkoblingsdatoer overholdes ikke altid. Vi ved ikke om dette skyldes Fastspeed eller ejeren af den pågældende infrastruktur, men det kan også bare være et tegn på at kundetilgangen har skabt ekstra travlhed.

    Fakta om Fastspeed

    Hvem ejer Fastspeed?

    Fastspeed A/S er en uafhængig udbyder, og har været det siden startskuddet lød i 2018. Det har ad flere omgange været debatteret om de mon ville lade sig opkøbe af TDC eller andre store spillere på markedet, men indtil videre er det ikke sket.

    Hvilke netværk bruger Fastspeed?

    Fastspeed har aftaler med en lang række fiberselskaber, og lejer sig derudover ind på TDC’s åbne COAX infrastruktur. De kan således levere hurtigt bredbånd over det meste af landet.

    Tilbyder Fastspeed samlerabatter?

    Fastspeed tilbyder ikke samlerabatter, men til gengæld tilbyder de ofte gratis oprettelse sammen med en række gratis prøvetjenester.

    Hvilke abonnementer tilbyder Fastspeed?

    Fastspeed tilbyder hurtigt bredbånd via kabel-TV nettet eller fibernettet. Der er kun én hastighed at vælge imellem, og du får således altid den hurtigst mulige hastighed leveret til din adresse.

    Thomas er ansvarshavende redaktør på Telefakta.dk. Han har bredt kendskab til bredbånd og telefoni, men også teknologi generelt. Han har udviklet og drevet online medier siden 2012, og har blandt andet uddannet sig til IT-supporter. Interessen for IT har eksisteret siden han fik sin første computer i 1999.

    Skriv en kommentar