Hvad er datadeling, og hvordan kan du spare penge? Find ud af hvordan du kan dele data fra dit mobilabonnement, og hvad du kan bruge det til.

    Sådan fungerer datadeling

    Smartphones med iOS eller Android tillader datadeling. Hos flere selskaber kan du også købe et særskilt datadelingskort, som du kan sætte i en router eller tablet. Herunder kan du blive klogere på hvordan datadeling fungerer i de to brugsscenarier.

    1. Datadeling via smartphone

    iPhones og Android-telefoner har en indbygget funktion, der gør det muligt at dele internetforbindelsen med andre enheder. Når du har aktiveret datadeling (også kaldet internetdeling) på din smartphone, vil et nyt trådløst netværk dukke i en begrænset radius.

    Du kan nu koble din computer, dit fjernsyn eller din tablet på det trådløse netværk, og kort efter har du forbindelse til internettet.

    Din smartphone skal forblive tændt og datadeling skal være aktiveret, for at denne opkobling fungerer.

    Muligheden er ideel for dig, der lejlighedsvist har brug for hurtig internetadgang på farten.

    2. Datadeling med ekstra SIM-kort

    Vi har undersøgt hvilke selskaber, der understøtter ekstra SIM-kort. Ekstra SIM-kort kaldes også for datadelingskort, og de kan bruges til at dele dataen i et mobilabonnement. Datadelingskortet kan eksempelvis sættes i en tablet eller en trådløst router, så flere enheder kan gå på internettet uafhængigt af hinanden.

    Hvis du eksempelvis har et sommerhus, kan datadelingskortet bruges her. Det kan også bruges i en bil, en båd eller i campingvognen.

    Denne mulighed er ideel for dig, der ønsker en mere permanent løsning.

    Mobilabonnementer med datadeling

    Vi har gennemgået markedet, og fundet de bedste mobilabonnementer med mulighed for datadeling. Selskaberne herunder tilbyder leje af ekstra datadelingskort, så du kan få mest muligt ud af den inkluderede data.

    #1eesy-logo
    Eesy
    • Op til 3 ekstra SIM-kort pr. abonnement
    • Kun 20 kr./md. pr. SIM-kort
    Pris 20 kr./md.
    #2Greentel-Logo
    Greentel
    • Inkl. 5 GB data
    • Kræver separat mobilabonnement
    Pris 29 kr./md.
    #3Telmore-Logo
    Telmore
    • Op til 3 ekstra SIM-kort pr. abonnement
    • Pris 29 kr./md. pr. SIM-kort
    Pris 29 kr./md.
    #4Hallo-Logo
    Hallo
    • Op til 3 ekstra SIM-kort pr. abonnement
    • Fås til alle abonnementer
    • Pris 29 kr./md. pr. SIM-kort
    Pris 29 kr./md.
    #5Yousee-logo
    YouSee
    • Ingen binding
    • Pris 30 kr./md.
    Pris 30 kr./md.
    #6Callme-Logo-2
    Call me
    • Fås til alle abonnementer med mindst 10 GB data
    • 49 kr./md.
    Pris 49 kr./md.
    #7Velkommen-Logo
    Velkommen
    • Op til 3 SIM-kort pr. abonnement
    • Fås til alle abonnementer
    • Pris 49 kr./md. pr. SIM-kort
    Pris 49 kr./md.
    #83-Logo
    3 Danmark
    • Bruges med 3Delingspulje
    • Fungerer også i udlandet
    Pris 60 kr./md.

    Hvad koster et ekstra SIM-kort til data?

    Prisen på ekstra SIM-kort til data varierer fra udbyder til udbyder. De billigste SIM-kort koster 20 kroner per måned, og de dyreste koster 60 kroner per måned.

    Hos de fleste udbydere kan du få mere end ét ekstra SIM-kort til et mobilabonnement, så du kan udnytte en stor datapakke bedst muligt.

    Vær opmærksom på at et datadelingskort kun kan købes til et eksisterende mobilabonnement med data, da de ikke fungerer særskilt. Du kan ikke bruge ekstra datadelingskort til SMS, MMS eller opkald.

    Hvornår kan datadeling betale sig?

    Det kan betale sig at anvende datadeling i flere forskellige situationer. Ofte er det muligt at spare mange penge, da du kan spare udgiften til en særskilt internetforbindelse.

    1. Hvis du ejer et sommerhus

    Hvis du ejer et sommerhus, kan datadeling være nyttigt på regnvejrsdage. I vores guide til bredbånd i sommerhuset har vi inkluderet flere mobilabonnementer, som netop er velegnede til datadeling. De indeholder alle en stor mængde data, som kan deles med fjernsynet eller computeren når behovet melder sig.

    2. Hvis du er studerende

    Hvis du er studerende, er det en kunst at få alle enderne til at mødes. Desværre er internetforbindelsen en nødvendighed, men datadeling kan i mange tilfælde erstatte et dyrt internetabonnement. I vores guide til internet til studerende taler vi blandt andet om muligheden for datadeling med et mobilabonnement, og der kan være mange penge at spare.

    3. Hvis du kun bruger internettet til nyheder og e-mails

    Datadeling fra din smartphone er oplagt, hvis du kun bruger computeren til læsning af nyheder, kommunikation med det offentlige og e-mails. Når du lige skal ind og tjekke computeren, aktiverer du blot datadeling. Så er du hurtigt på nettet, og efterfølgende kan du deaktivere datadeling. Du slipper for at betale til en dyr bredbåndsforbindelse, og samtidig skal du ikke have en masse udstyr stående i stuen.

    4. Hvis du ejer en campingvogn eller båd

    Ligesom det er tilfældet med sommerhuset, er datadeling også oplagt til campingvognen eller båden. Med et ekstra SIM-kort kan du endda opsætte en router, så du får hurtigt WiFi i dit mobile hjem. I vores guide til WiFi i campingvogn eller båd taler vi også om, hvordan du kan styrke signalet med en udvendig antenne. Det er altsammen muligt, hvis du finder et selskab som tilbyder datadelingskort.

    5. Hvis du skal på ferie til udlandet

    Når du er på ferie i udlandet, kan det koste dyrt at bruge internettet. Mange danske abonnementer har fri roaming i hele EU, og nogle abonnementer endda udenfor EU. Du kan sagtens bruge datadeling i udlandet, og det er gratis så længe du holder dig indenfor den inkluderede portion EU-data.

    Ansvarshavende redaktør på Telefakta.dk og - hvis jeg skal sige det selv - lidt af en nørd. Jeg har ekspertviden om bredbånd og telefoni, samt teknologi generelt. Jeg har beskæftiget mig med online medier siden 2014, og har bl.a. uddannet mig til IT-supporter.

    Skriv en kommentar