Siden indeholder annoncelinks. Læs mere

    Bredbånd via telefonstikket kaldes også for xDSL. Det er billigt bredbånd, som på nogle adresser kan være relativt hurtigt. Se dine muligheder her, og bliv klogere på om bredbånd via telefonstikket er noget for dig.

    Top 4: Bredbånd via telefonstikket

    Mulighederne svinder ind, hvis du vil have bredbånd via telefonstikket. Herunder er nogle få udbydere, som stadig tilbyder denne internetforbindelse til en fornuftig pris.

    1
    YouSee
    • Hastighed 2-150 Mbit/s
    • Gratis router
    • 6 mdr. binding
    • Oprettelse 398 kr.
    Fra 239 kr./md.
    Min. 1832 kr.
    2
    DanskNet
    • Hastighed 2-100 Mbit/s
    • Gratis router
    • 6 mdr. binding
    • Oprettelse 398 kr.
    249 kr./md.
    Min. 1892 kr.
    3
    Hiper
    • Hastighed 2-100 Mbit/s
    • Gratis router
    • 6 mdr. binding
    • Oprettelse 198 kr.
    279 kr./md.
    Min. 1872 kr.
    4
    Telia
    • Hastighed 2-100 Mbit/s
    • Gratis router
    • 6 mdr. binding
    • Gratis oprettelse
    289 kr./md.
    Min. 1734 kr.

    YouSee – fra 239 kr./md.

    Tjek din adresse her

    YouSee er Danmarks største udbyder af internet, telefoni og TV. Her kan du altså samle flere abonnementer, så du får nemmere ved at administrere disse. Det er også muligt at få hjælp i YouSees lokale butikker, hvis du foretrækker kundeservice som i gamle dage.

    Normalt plejer YouSee at ligge lidt over konkurrenterne prismæssigt, men med bredbånd via telefonstikket ligger de faktisk i den helt billige ende. Det skyldes, at prisen afhænger af hastigheden, der kan leveres på din adresse. Det kan således også blive dyrere, hvis du kan få en hurtigere forbindelse gennem telefonstikket. YouSees prisstruktur er som følger:

    • Bredbånd op til 5/0,5 Mbit: 239 kr./md.
    • Bredbånd op til 10/1 Mbit: 249 kr./md.
    • Bredbånd op til 15/1 Mbit: 259 kr./md.
    • Bredbånd op til 20/2 Mbit: 265 kr./md.
    • Bredbånd op til 25/5 Mbit: 269 kr./md.
    • Bredbånd op til 35/5 Mbit: 279 kr./md.
    • Bredbånd op til 50/10 Mbit: 289 kr./md.
    • Bredbånd op til 80/10 Mbit: 309 kr./md.
    • Bredbånd op til 100/20 Mbit: 329 kr./md.
    • Bredbånd op til 150/30 Mbit: 359 kr./md.

    Som det kan ses, stiger prisen hurtigt, hvis du kan få en høj hastighed. De fleste vil dog opleve, at hastigheden ligger omkring 20-25 Mbit, hvilket resulterer i en pris på mellem 265 og 269 kroner per måned.

    Udover abonnementsprisen, skal du også betale et relativt højt oprettelsesgebyr. Gebyrer dækker dog også en trådløs router, som du kan låne lige så længe du er kunde hos YouSee.

    Det kan vi lide:

    • Gode priser på bredbånd via telefonstikket.
    • Gratis trådløs router medfølger.
    • Leverings- og etableringstid vises allerede ved opslag på adresse.
    • Mulighed for at få kundeservice i lokale YouSee-butikker.

    Det kunne være bedre:

    • Oprettelsesomkostninger i den høje ende.
    • 6 måneders binding.
    • En smule dyrt ved højere hastigheder.

    DanskNet – 249 kr./md.

    Tjek din adresse her

    DanskNet er en forholdsvist lille udbyder, som tilbyder et simpelt og lille udvalg af abonnementer. Det er nemt at forstå, og deres kundeservice er normalt hurtig til at besvare henvendelser. Ulempen herved er dog også at de ikke rigtigt har fornyet sig gennem flere år, hvilket kan ses på priserne og produkterne. De har ikke rigtigt rykket sig i årevis, og efterhånden har konkurrenterne overhalet dem.

    Oprettelsesomkostningerne er da også relativt høje, men til gengæld får du en gratis router inkluderet i prisen.

    Det er også muligt at få mobilabonnementer og mobilt bredbånd hos DanskNet, men priserne er utidssvarende. Det er simpelthen for dyrt, i forhold til konkurrenterne.

    Det kan vi lide:

    • Nemt og overskueligt.
    • Router medfølger.
    • God kundesupport.

    Det kunne være bedre:

    • Samme pris ved lave hastigheder som ved høje hastigheder.
    • Højt oprettelsesgebyr.

    Hiper – 279 kr./md.

    Tjek din adresse her

    Hiper er en rendyrket bredbåndsudbyder og tilbyder både bredbånd via telefonstikket, kabel-TV stikket og fibernet.

    Hos Hiper får du billigt bredbånd via dit telefonstik, dog til en fast pris uanset hastighed. Det betyder, at selvom du kun kan få 5 Mbit/s, skal du stadig betale samme pris som hvis du kunne få 100 Mbit/s.

    Prisen er dog stadig i den rimelige ende, og flere steder i landet er det intet problem at få en høj hastighed gennem telefonstikket. Kan du kun få en lavere hastighed, bør du i stedet kigge på tilbuddet fra YouSee.

    Det kan vi lide:

    • Simpelt koncept.
    • Gratis router medfølger.
    • God kundeservice, som er let at komme i kontakt med.

    Det kunne være bedre:

    • Kun én pris på bredbånd via telefonstik – uanset hastighed.
    • 6 måneders binding.

    Telia – 289 kr./md.

    Tjek din adresse her

    Telia har et bredt udvalg af bredbåndsabonnementer, og kan også tilbyde bredbånd gennem telefonstikket. Deres pris ligger dog i den høje ende, men til gengæld får du gratis oprettelse.

    Du får altid den højest mulige hastighed, uden at prisen bliver højere. Du får altid at vide, hvilken hastighed du kan forvente, når du laver et adresseopslag på deres hjemmeside.

    Som det også er tilfældet med YouSee, kan du finde Telia-butikker i de fleste større byer. Det kan være en fordel, hvis du skal have hjælp til dit udstyr, eller bare foretrækker personlig betjening.

    Det kan vi lide:

    • Fysiske butikker i de fleste større byer.
    • Gratis router medfølger.
    • Gratis oprettelse.
    • Nemt at komme i kontakt med kundeservice.

    Det kunne være bedre:

    • Kun én pris på bredbånd via telefonstik – uanset hastighed.
    • 6 måneders binding.

    Sådan fandt vi det bedste bredbånd til telefonstikket

    I vores søgen efter det bedste bredbånd var det en selvfølge at kigge nærmere på muligheden for at få bredbånd via telefonstikket (bedre kendt som xDSL eller bare DSL). Dette skyldes at stort set alle husstande i landet har et telefonstik, og det er således det mest tilgængelige internet for alle.

    Vi ved dog også at bredbånd via telefonstikket ikke altid kan levere høje hastigheder, så dette har vi også taget højde for i denne undersøgelse.

    Som moderne forbrugere ved vi at en hurtig og stabil internetforbindelse er nødvendig for at diverse underholdningsmuligheder fungerer efter hensigten, og vi har derfor kigget nærmere på brugeranmeldelser for at finde ud af hvad folk generelt synes om deres bredbåndsforbindelser via telefonstikket.

    Som led i vores undersøgelse har vi desuden:

    • Analyseret og rangeret mere end 40 udbydere.
    • Gennemgået over 250 forskellige abonnementer.
    • Holdt os opdaterede på SDFIs tal på teleområdet.

    Billige alternativer til bredbånd via telefonstikket

    Det er ikke sikkert, det kan betale sig at få bredbånd via telefonstikket. Ofte er der bedre og billigere alternativer, som er værd at overveje. Eksempelvis mobilt bredbånd og satellit internet, som dækker det meste af landet.

    Herunder er nogle gode alternativer, som er værd at overveje hvis du ønsker en billigere løsning:

    1. Mobilt bredbånd

    Mobilt bredbånd fungerer på samme måde som mobilabonnementer: Du får et SIM-kort, som skal sættes i en trådløs router, og dernæst har du forbindelse til internettet. Du slipper for at trække kabler og vente på teknikerbesøg, så her kommer du også hurtigt på nettet.

    Her er nogle af de billigste udbydere på markedet:

    1
    Oister
    • Fra 6 GB data
    • Ingen binding
    • Router kan tilkøbes
    Fra 49 kr./md.
    Min. 49 kr.
    2
    CBB Mobil
    • Fra 7 GB data
    • Ingen binding
    • Router kan tilkøbes
    Fra 59 kr./md.
    Min. 59 kr.
    3
    Call me
    • Fra 6 GB data
    • Ingen binding
    • Router kan tilkøbes
    Fra 59 kr./md.
    Min. 59 kr.
    4
    Telmore
    • Fra 5 GB data
    • Ingen binding
    • Router kan lånes
    Fra 49 kr./md.
    Min. 148 kr.
    5
    Greentel
    • Fra 2 GB data
    • Ingen binding
    • Router kan tilkøbes
    Fra 49 kr./md.
    Min. 99 kr.
    6
    3 Mobil
    • Fra 20 GB data (Op til 25 GB i EU+verden)
    • Ingen binding
    • Router kan tilkøbes
    Fra 100 kr./md.
    Min. 100 kr.
    7
    Telia
    • Fra 25 GB data
    • Ingen binding
    • Router kan tilkøbes
    Fra 130 kr./md.
    Min. 130 kr.

    2. Satellit bredbånd

    Satellit bredbånd tilbydes eksempelvis af Starlink, og dækker alle lokationer i Danmark. Derudover dækker satellit bredbånd også resten af EU, så du kan tage forbindelsen med dig på ferie. Du skal blot opsætte den medfølgende antenne, og så har du forbindelse til nettet.

    Denne type bredbånd er ikke særlig udbredt i Danmark, da de fleste adresser har billigere alternativer. Men hvis du bor på landet, er det ikke sikkert du kan få andre typer internet. Her kan satellit bredbånd derfor været et godt alternativ, og forbindelsen er faktisk overraskende god.

    Du kan se hvordan Starlink fungerer i denne monteringsvideo:

    Derfor bør du overveje alternativer

    Bredbånd via telefonstikket er ikke altid den hurtigste løsning på markedet, men det kan være en tilstrækkelig løsning hvis dit behov ikke er så stort.

    Hvis dine behov kun dækker almindelig læsning af nyheder og åbning/besvarelse af e-mails, er bredbånd via telefonstikket som regel mere end rigeligt.

    Men hvis du derimod gerne vil kunne streame film og musik, spille computer eller gemme store filer via nettet, er det nødvendigt at overveje et hurtigere alternativ.

    En børnefamilie vil som regel også have mere nytte af en hurtigere familie, særligt hvis børnene er ældre og har behov for hurtig internetadgang for at kunne følge med i undervisning på nettet.

    Sådan får du bredbånd gennem telefonstikket

    Bredbånd via telefonstikket er en simpel løsning, der har været på markedet i flere årtier. Det var sådan vi oprindeligt fik internet ind i huset, og det er således nemt og enkelt at bestille og få etableret.

    En proces med bestilling og etablering af bredbånd via telefonstikket, også kaldet xDSL, vil typisk foregå i disse trin:

    1. Du finder din udbyder og slår adressen op

    Når du har fundet den udbyder, som du ønsker at bestille bredbånd hos, laver du et opslag på din adresse. Dermed får du oplyst præcist hvilke hastigheder du kan få til din bolig.

    2. Du bestiller det ønskede abonnement

    Når du har bekræftet at den pågældende hastighed passer til dine behov, foretager du en bestilling af bredbåndsabonnementet.

    3. Du får en dato for teknikerbesøg, hvis nødvendigt

    I nogle tilfælde vil det kræve besøg af en tekniker, som skal sørge for at etablerede den fysiske forbindelse ind i din bolig. Hvis forbindelsen ikke har været brugt i en årrække, kan det være nødvendigt at udskifte en installation eller genåbne forbindelsen manuelt.

    4. Du får en dato for hvornår dit internet virker

    Normalt får du også hurtigt en dato for hvornår dit internet virker, og denne dato ligger typisk lige efter teknikeren har været på besøg.

    5. Du kobler dig på nettet

    Når du kommer til den dato hvor udbyderen har lovet at dit nye bredbånd vil virke, tænder du for modemmet og følger instruktionerne fra udbyderen. Så burde du kunne komme på nettet i løbet af få minutter.

    Fakta om bredbånd via telefonstikket

    Hvad er bredbånd via telefonstik?

    Bredbånd via telefonstik er en internetforbindelse, som er ført gennem det gamle kobbernet. Dette har længe været en populær løsning.

    Næsten alle huse er udstyret med et telefonstik, da dette har været et krav gennem længere tid. Telefonstikket kan bruges til både telefoni og internet. Du kan altså få en internetforbindelse via dit telefonstik, men hastigheden vil typisk ligge i den lave ende (20-50 Mbit).

    Er bredbånd via telefonstik godt?

    Ja, bredbånd via telefonstik kan være en fin løsning. Har du primært behov for at kunne læse nyheder og følge med på sociale medier, er denne type internetforbindelse et fint valg.

    På mange adresser er hastigheden dog i den lave ende, og forbindelsen kan til tider være ustabil. Du kan som regel forvente en hastighed på mellem 20 og 50 Mbit, men dette er ingen garanti. Det afhænger i høj grad om kobbernettets tilstand, samt afstanden fra nærmeste central.

    Hvilke alternativer finder der?

    Der findes flere gode alternativer til bredbånd via telefonstikket, og disse er under hastig udrulning: Fibernet, bredbånd via kabel-TV stikket og mobilt bredbånd.

    Alle alternativerne er at foretrække, hvis du da har adgang til dem. Vi anbefaler at du undersøger alle muligheder, og kun vælger bredbånd via telefonstikket som en sidste løsning.

    Hvad er den tekniske betegnelse for bredbånd via telefonstik?

    Den tekniske betegnelse for bredbånd via telefonstikket er xDSL, hvor x’et kan stå for A (ADSL) eller V (VDSL). DSL er en forkortelse for “Digital Subscriber Line”, og er den bagvedliggende teknologi for adgang til internettet via kobbernettet.

    Du kan læse yderligere hos Wikipedia.

    Opdateringer til denne undersøgelse

    • 20. april 2023: Priser og informationer er opdaterede. Der er ryddet op i antallet af udbydere, da flere har droppet at tilbyde bredbånd via telefonstikket. Listen med alternativer er opdateret.
    • 4. februar 2022: Priser og informationer er opdaterede.
    • 29. oktober 2021: Telenor er fjernet fra listen, da de ikke længere tilbyder bredbånd via telefonstikket. Boxer er også fjernet fra listen, da de er lukket ned.
    • 24. juli 2021: Abonnementer og priser er opdaterede. En fakta-sektion er tilføjet.
    • 30. april 2021: Abonnementer og priser er opdaterede. Mobilt bredbånd anbefales nu som det bedste alternativ til bredbånd gennem telefonstikket.
    • 14. januar 2021: DanskNet er tilføjet til listen over anbefalede udbydere, og Telenor rykker op ad listen grundet gode abonnementsvilkår og lave priser.
    • 18. november 2020: Boxer Bredbånd har byttet plads med Telenor og placeres nu som #5 grundet en mindre prisstigning på deres bredbåndsabonnement via telefonstikket.
    • 10. november 2020: Boxer Bredbånd er føjet til listen af anbefalede abonnementer, og denne udgør nu 6 forskellige produkter.

    Thomas er ansvarshavende redaktør på Telefakta.dk. Han har bredt kendskab til bredbånd og telefoni, men også teknologi generelt. Han har udviklet og drevet online medier siden 2012, og har blandt andet uddannet sig til IT-supporter. Interessen for IT har eksisteret siden han fik sin første computer i 1999.

    Skriv en kommentar