Internettet er fyldt med indhold, der forsøger at stjæle dine penge eller data. Sikkerhedstruslerne kan dukke op i din e-mail eller på hjemmesider, men de kan også gemme sig i filer. Her får du en komplet guide, der hjælper dig med at øge sikkerheden på din computer.
Indholdsfortegnelse
#1 – Phishing
Phishing er en form for IT-kriminalitet, hvor bagmænd prøver at narre dig til at afgive fortrolige oplysninger. Det kan være alt fra navn og adresse til kodeord og kreditoplysninger, så de kriminelle bagmænd kan stjæle din identitet eller dine penge.
Phishing foregår oftest ved at der sendes e-mails eller SMS’er, som foregiver at være fra myndigheder eller store firmaer. Det kunne eksempelvis være Skat eller Postnord, og typisk kræver beskederne omgående handling. Det kunne eksempelvis være at klikke på en knap, der åbner en hjemmeside, hvor man så skal afgive de forespurgte oplysninger. Har du først afgivet dine oplysninger til disse svindlere, kan de misbruges på mange forskellige måder.
Sådan undgår du phishing
- Åbn aldrig links fra afsendere, du ikke kender eller har tillid til.
- Modtager du f.eks. en e-mail, som foregiver at være fra Skat eller Postnord, kan du i stedet gå til Skat.dk eller Postnord.dk og logge ind der.
- Sørg altid for at bekræfte hjemmesidens domænenavn, inden du indtaster oplysninger (Postnords domænenavn er f.eks. “https://postnord.dk”)
#2 – Afpresning (også kaldet “sextortion”)
Afpresning har typisk karakter af “sextortion” (som er en sammentrækning af ordene sex og extortion), hvor afsenderen foregiver at være i besiddelse af intime billeder eller video af dig. Hvis ikke afsenderen skal offentliggøre dine billeder eller videoer, kræves der en løsesum udbetalt til en kryptopengepung (kryptovalutaer er svære at spore).
E-mails af denne type er selvfølgelig helt ufarlige, og du skal ikke reagere på dem. De cirkulerer som regel i perioder, hvorefter de “dør ud” igen.
Sådan undgår du afpresning/sextortion
- Undlad at reagere på e-mails, der truer dig til at betale penge.
- Kontakt gerne politiet på 114, hvis du er i tvivl om truslens karakter.
#3 – Virus
En virus kan være mere eller mindre alvorlig, og kaldes sådan fordi den spredes som en smitsom sygdom. Virus kan gemme sig i mange forskellige filer, som typisk hentes fra nettet eller modtages via e-mail. Filerne er i sig selv ufarlige, medmindre du klikker på dem. I det øjeblik, du klikker på dem, slipper du virussen fri på din computer.
Når først en virus er sluppet løs på din computer, kan den skabe megen ravage. Typisk vil du ikke mærke andet end at din computer bliver sløv, men det kan også være tilstrækkeligt irriterende. I de værste tilfælde kan virussen ødelægge din computer, så den skal ryddes og alt skal installeres forfra.
Sådan undgår du virus
- Undlad at trykke på dokumenter eller filer fra afsendere, du ikke har tillid til.
- Det gælder også, hvis en af dine kontaktpersoner pludselig sender dig filer uopfordret.
- Installer et antivirusprogram, der kan scanne ukendte filer, inden du åbner dem.
- Vær især påpasselig med at downloade filer fra udenlandske hjemmesider, som du ikke kender.
#4 – Ransomware
En virustype, der ses mere og mere i nyere tid, er ransomware. Det er en kombination af virus og afpresning, der fungerer ved at låse din computer og forlange løsesum. Du skal så betale et større pengebeløb for at din computer bliver låst op igen, ellers mister du al din data. Ransomware er særligt skadeligt, hvis en virksomhed rammes, da det kan koste mange penge i tabt omsætning.
Sådan undgår du ransomware
- Undlad at trykke på dokumenter eller filer fra afsendere, du ikke har tillid til.
- Det gælder også, hvis en af dine kontaktpersoner pludselig sender dig filer uopfordret.
- Installer et antivirusprogram, der kan scanne ukendte filer, inden du åbner dem.
- Vær især påpasselig med at downloade filer fra udenlandske hjemmesider, som du ikke kender.
#5 – Falske hjemmesider
Falske hjemmesider er endnu en alvorlig sikkerhedstrussel, som er meget udbredt. En falsk hjemmeside har til formål at imitere et nyhedsmedie, en webshop eller lignende, hvor brugerne typisk afgiver fortrolige data i form af e-mail, kodeord, navn, adresse, betalingsoplysninger og lignende.
Man kan også støde på falske hjemmesider, som blot har til formål at sprede misinformation, eksempelvis for at påvirke din mening i en bestemt retning. Disse ligner til forveksling et kendt nyhedsmedie, og kan være svære at gennemskue.
Sådan undgår du falske hjemmesider
- Tjek altid, at hjemmesideadressen er korrekt. F.eks.: DR Nyheder findes på “https://dr.dk/nyheder”.
- Vær altid skeptisk, når en hjemmeside beder dig indtaste dine personlige oplysninger.
#6 – Åbne trådløse netværk
Det kan være fristende at koble på åbne, trådløse netværk. Eksempelvis når du er ude og rejse, og gerne vil tjekke Snapchat, Facebook, Instagram eller lignende på farten. Ethvert trådløst netværk kan imidlertid være en fælde, hvor formålet er at stjæle dine data. Pludselig har ukendte bagmænd stjålet dine fortrolige oplysninger, som du har afgivet mens du – i god tro – surfede rundt på nettet.
Sådan beskytter du dig på åbne trådløse netværk
- Køb dit eget mobilabonnement med data, der kan bruges i det pågældende land. Så slipper du helt for at bruge åbne trådløse netværk.
- Brug en VPN, så din data er bedre beskyttes. Det er særligt effektivt, når du befinder dig på et offentligt netværk.
