Mobilt bredbånd er billigt, og kræver ingen teknikerbesøg. Du kan vælge datapakker i forskellige størrelser, som passer til forskellige behov. Dermed kan du spare mange penge, hvis dit forbrug er i den lave ende. Se her, hvor du finder det billigste mobile bredbånd i Danmark.
Top 10: Billigste mobile bredbånd
Vi har overvåget og analyseret markedet siden 2019. De fleste vælger mobilt bredbånd med mindst 1000 GB data, og derfor har vi sammenlignet priser på disse abonnementer. Se hvor du finder det billigste mobile bredbånd på listen herunder.
Oister
|
209 kr./md. Min. pris 209 kr. |
||
CBB Mobil
|
229 kr./md. Min. pris 1194 kr. |
||
Call me
|
229 kr./md. Min. pris 229 kr. |
||
Duka
|
229 kr./md. Min. pris 229 kr. |
||
Telmore
|
259 kr./md. Min. pris 1554 kr. |
||
Greentel
|
279 kr./md. Min. pris 329 kr. |
||
Telenor (5G)
|
279 kr./md. Min. pris 279 kr. |
||
Telia
|
280 kr./md. Min. pris 280 kr. |
||
3 Mobil (5G)
|
299 kr./md. Min. pris 1794 kr. |
||
YouSee
|
299 kr./md. Min. pris 1893 kr. |
1. Oister
- Netværk: 3
- Binding: Ingen
- Oprettelse: Gratis
- Inkluderet forbrug: 1000 GB
- Trådløs router: Kan tilkøbes
Vores vurdering: Oister har markedets billigste mobile bredbånd med 1000 GB data. Du kan også få et endnu større abonnement med dobbelt så meget data, som også inkluderer en trådløs router, til kun 20 kroner ekstra. Har prisen betydning for dig, bør du vælge mobilt bredbånd fra Oister.
Oister ejes af 3 Danmark, og er eneste lavpris-udbyder som benytter sig af 3’s mobilnetværk. Du kan forvente hastigheder på mellem 50 og 100 Mbit/s, men bor du centralt kan hastigheden være endnu højere.
Udover mobilt bredbånd med 1000 GB data, tilbyder Oister også billigere abonnementer med mindre data. Det er eksempelvis brugbart, hvis du har et mindre behov, og gerne vil spare penge på din internetforbindelse.
Der medfølger ingen trådløs router til dette abonnement, så denne skal tilkøbes. Vælger du det største abonnement med 2000 GB data, får du en gratis trådløs router med i prisen.
2. CBB Mobil
- Netværk: Telia-Telenor
- Binding: Ingen
- Oprettelse: Gratis
- Inkluderet forbrug: 1000 GB
- Trådløs router: Medfølger
Vores vurdering: CBB Mobil har det billigste abonnement på mobilt bredbånd med 1000 GB data, hvor trådløs router er inkluderet. Eneste betingelse er en bindingsperiode på 6 måneder, men derudover slipper du for oprettelsesgebyr. Du kan også fravælge trådløs router, hvis du vil undgå bindingsperiode. Mobilt bredbånd kan kun benyttes i Danmark, men dækningen er til gengæld god.
Hos CBB Mobil vælger du selv, om du vil have trådløs router til dit abonnement eller ej. Fordelen herved er at du kan slippe for bindingsperioden, og samtidig får du markedets billigste mobile bredbånd. Der er heller ingen oprettelsesgebyrer hos CBB Mobil.
Selvom der kun medfølger trådløs router til det største abonnement, kan den også tilvælges til andre abonnementer. Her skal du dog selv købe den, men CBB Mobil tilbyder et udvalg af routere til fornuftige priser.
CBB Mobil desuden vurderet til at være et af de bedste teleselskaber i Danmark.
3. Call me
- Netværk: Telia-Telenor
- Binding: Ingen
- Oprettelse: Gratis
- Inkluderet forbrug: 1000 GB
- Trådløs router: Kan tilkøbes
Vores vurdering: Call me har billigt mobilt bredbånd til dig, der gerne vil igang hurtigt og nemt. Her får du et SIM-kort, som fungerer til Telia-Telenors netværk, og du vælger selv hvilket udstyr du vil bruge. Du kan købe udstyr billigt hos Call me, eller finde din egen trådløse router i en anden butik.
Call me ejes af Telia, og derfor benyttes Telia-Telenors mobile netværk. Dette er en stor fordel for dig, der bor tæt ved en Telia-Telenor mast, da hastigheden generelt er høj. Du kan altså være heldig at få hurtigt mobilt bredbånd hos Call me, samtidig med at du sparer penge.
Der er ingen bindingsperiode hos Call me, fordi der ikke medfølger trådløst udstyr. Dette skal du selv købe, men til gengæld har du frihed til selv at vælge. Dette er eksempelvis en fordel for dig, der gerne vil have en bedre eller hurtigere trådløs router, eller som allerede har det nødvendige trådløse udstyr i forvejen.
4. Duka
- Netværk: Telia-Telenor
- Binding: Ingen
- Oprettelse: Gratis
- Inkluderet forbrug: 1000 GB
- Trådløs router: Kan lejes
Vores vurdering: Duka er kommet på banen med billigt mobilt bredbånd, der er konkurrencedygtigt på flere parametre. Du kan selv vælge om du blot vil have et SIM-kort til dit eget udstyr, eller om du vil leje en trådløs router hos Duka. Det er et godt valg, hvis du eksempelvis skal have mobilt bredbånd i en kort periode.
Duka tilbyder både mobilabonnementer og bredbånd, men også computere og telefoner. Du slipper for bindingsperiode og oprettelsesgebyr, så du kun skal betale den rene abonnementspris.
I flere abonnementer har Duka valgt at inkludere en smule EU-data, som du kan bruge i udlandet. Hvis du ofte opholder dig i et af vores nabolande, er det værd at overveje mobilt bredbånd fra Duka. I det største abonnement med 1000 GB data må du dog undvære EU-data, men til gengæld er prisen lav.
5. Telmore
- Netværk: TDC
- Binding: Ingen / 6 måneder (m/u trådløs router)
- Oprettelse: Gratis (pris varierer ved andre abonnementer)
- Inkluderet forbrug: 1000 GB
- Trådløs router: Låne-router medfølger mod 6 måneders binding
Vores vurdering: Telmore var den første udbyder, som kunne tilbyde mobilt bredbånd på TDC’s 5G-netværk. Dette skal du dog betale ekstra for, og det er måske ikke særligt interessant endnu. Til gengæld har de mobilt bredbånd med op til 1000 GB data på 4G-netværket, og det til en ganske billig pris. Du får desuden mulighed for at låne en trådløs router mod at binde dig i 6 måneder, hvorved du ikke har nogen ekstra omkostninger til køb af udstyr.
Telmore ejes af TDC, og bryster sig dermed af at tilbyde mobilt bredbånd og telefoni på “Danmarks bedste mobilnet”. De kan levere høje hastigheder over det meste af landet, og pakkerne er skruet sammen så de passer til alt fra små forbrugere til storforbrugere.
Til alle abonnementerne kan du få en lånerouter uden meromkostninger, men du skal acceptere en bindingsperiode på 6 måneder. Vil du gerne have et mindre abonnement, som du har planer om at beholde i mere end 6 måneder, er Telmore et godt og billigt valg.
6. Greentel
- Netværk: Telia-Telenor
- Binding: Ingen
- Oprettelse: 50 kr.
- Inkluderet forbrug: 1000 GB
- Trådløs router: Medfølger ikke, men kan tilkøbes billigt
Vores vurdering: Greentel tilbyder billigt mobilt bredbånd og markedets bedste opsigelsesvilkår. Her slipper du ikke bare for binding, men du kan også opsige abonnementet fra dag til dag. Du har altså ikke en opsigelsesperiode på 30 dage eller mere, ligesom det er tilfældet hos andre udbydere. Dette er perfekt for dig, der vægter fleksibilitet højt.
Hos Greentel kan du vælge mellem mobilt bredbånd med dækning i Danmark eller hele EU, alt efter hvad du har brug for. Der medfølger intet trådløst udstyr, men du kan tilkøbe en router efter eget ønske. Vælg mellem en transportabel 4G router, en USB-dongle eller en stationær 4G router.
Greentel har en af markedets korteste opsigelsesvarsler, hvilket betyder at du kan opsige et abonnement på kun én dag. Du betaler altså kun for den periode, du har behov for, og kan hurtigt komme ud af abonnementet.
7. Telenor (5G bredbånd)
- Netværk: Telia-Telenor
- Binding: Ingen
- Oprettelse: Gratis
- Inkluderet forbrug: 1000 GB
- Trådløs router: Medfølger ikke, men kan tilkøbes på afbetaling
Vores vurdering: Det er lidt svært at finde rundt i Telenors mange abonnementer, da de ikke figurerer i en komplet oversigt. Det krævede eksempelvis et par klik at finde deres 5G bredbånd uden trådløs router. Faktisk har Telenor markedets billigste mobilt bredbånd på 5G-nettet, men de går altså stille med dørene. Derudover tilbyder de også billigt mobilt bredbånd på 4G-netværket, og de har selvfølgelig også et abonnement som inkluderer trådløs router.
Telenor er et af landets største teleselskaber, og de tilbyder alle former for telefoni og internet. På mobilt bredbånd har de placeret sig som en af landets billigste udbydere, hvor 5G-bredbånd er særligt billigt.
Der er normalt ingen binding på mobilt bredbånd fra Telenor, men bindingsperiode kan forekomme hvis du tilvælger en trådløs router. Der er lidt forskellige vilkår og betingelser, alt efter om du vælger 4G- eller 5G-bredbånd.
Telenor benytter sig af deres eget netværk, som siden 2011 har været sammenlagt med Telias. De har butikker i de fleste større byer, hvor du kan få personlig hjælp og betjening.
8. Telia
- Netværk: Telia-Telenor
- Binding: Ingen
- Oprettelse: Gratis
- Inkluderet forbrug: 1000 GB (EU 23 GB)
- Trådløs router: Kan tilkøbes
Vores vurdering: Telia giver dig billigt mobilt bredbånd, som både kan bruges i Danmark og EU. Prisen er kun en smule højere end hos de billigste selskaber, hvilket nok mest skyldes den inkluderede portion EU-data. Dette abonnement er ideelt for dig, der ofte krydser grænsen for at tage på ferie eller forretningsbesøg.
Telia har ikke gjort meget ud af deres mobile bredbånd, men priserne er dog i den lave ende. Her får du fra 20 GB data og opefter, og priserne starter ved 100 kroner per måned. Der er i skrivende stund gratis oprettelse, og det er muligt at få rabat på tjenester såsom Spotify og HBO Max. Til nogle abonnementer kan du få en trådløs router, men så skal du binde dig til en periode på 6 måneder.
Mobilt bredbånd fra Telia benytter sig af Telia-Telenors sammenlagte netværk. Du får altså god dækning i det meste af Danmark, men også i resten af norden. Derudover har Telia deres eget netværk af butikker, som er spredt over det meste af Danmark.
9. 3 Mobil
- Netværk: 3
- Binding: 6 måneder
- Oprettelse: Gratis
- Inkluderet forbrug: Ubegrænset
- Trådløs router: Medfølger
Vores vurdering: Teleselskabet 3 har markedets billigste mobile bredbånd, som inkluderer 5G og trådløs router. Her er der ingen oprettelsesgebyrer, men til gengæld binder du dig til en periode på 6 måneder. Med tanke på at 5G-routere er relativt dyre, er dette faktisk et godt tilbud. Vil du hellere have mobilt bredbånd på 4G-netværket, er det også en mulighed.
3 er en af de større udbydere i Danmark, og de ejer deres eget mobilnetværk. De tilbyder billigt mobilt bredbånd til husstande over hele landet, og som de første har de fjernet forbrugsgrænsen på mobilt bredbånd med 5G.
Vil du hellere have et mindre abonnement, kan det også lade sig gøre. 3 tilbyder nemlig stadig mobilt bredbånd på 4G-netværket, hvor datapakkerne er begrænsede. Disse abonnementer kan til gengæld også bruges i udlandet, så de er ideelle til dig der ofte rejser rundt i verden.
3 har butikker i de fleste større byer, hvor du kan få personlig hjælp og betjening.
10. YouSee
- Netværk: TDC
- Binding: Ingen
- Oprettelse: 99 kr.
- Inkluderet forbrug: 1000 GB
- Trådløs router: Låne-router medfølger med 6 måneders binding
Vores vurdering: YouSee er ikke billigst, men til gengæld får du en gratis låne-router med i abonnementet. Du slipper altså for at købe denne på egen hånd, men du må affinde dig med en bindingsperiode på 6 måneder.
YouSee tilbyder billigt mobilt bredbånd med gratis trådløs router, som dog kun er til låns. De har ikke markedets billigste mobile bredbånd, men priserne er stadig relativt rimelige.
Som kunde hos YouSee kan du besøge deres butikker, hvis du har brug for personlig hjælp og vejledning. Her kan du også returnere dit udstyr, så du slipper for besværet med at indsende til en bestemt adresse.
Det er også muligt at få mobilt bredbånd med 5G, men det koster ekstra.
Sådan fandt vi det billigste mobile bredbånd
Billigt mobilt bredbånd er normalt lige så godt som dyrere mobilt bredbånd. Det skyldes at udbyderne deles om tre landsdækkende netværk, og derfor er dækning og hastighed ofte identisk på tværs af alle udbydere. Du kan derfor med fordel vælge det billigste mobile bredbånd, og dermed spare mange penge.
Hos Telefakta har vi overvåget priserne siden 2019, og konkurrencen er stadig høj. Det kommer dig til gavn, men kun hvis du vælger med omhu. Så længe konkurrencen mellem udbyderne er på et højt niveau, kan du nemlig være heldig at finde billigere abonnementer ved at skifte udbyder.
Til hjemmebrug anbefaler vi mobilt bredbånd med mindst 1000 GB data inkluderet. Dette er rigeligt til alle formål. Vi har gennemgået alle abonnementer på markedet, og sammenlignet priser på tværs af udbydere.
Som led i vores undersøgelse har vi:
- Analyseret og rangeret mere end 40 udbydere.
- Gennemgået over 250 forskellige abonnementer.
- Sammenlignet priser og fundet det billigste mobile bredbånd netop nu.
- Holdt os opdaterede på SDFIs tal på teleområdet.
Billige alternativer til mobilt bredbånd
Et mobilabonnement med fri data kan i nogle tilfælde erstatte mobilt bredbånd. Du kan nemlig dele den inkluderede data med din computer, tablet, fladskærm eller lignende. Alt du skal gøre, er at aktivere internetdeling på telefonen, hvorefter den vil fungere som en router.
Se de billigste alternativer i tabellen herunder:
Oister
|
179 kr./md. |
||
CBB Mobil
|
199 kr./md. |
||
Call me
|
199 kr./md. |
||
Eesy
|
199 kr./md. |
Som det kan ses af tabellerne herover, fungerer mange af mobilabonnementerne også i udlandet. Du har altså ikke kun billigt internet i Danmark, men også i udlandet.
Hvis du kan klare dig med en mindre portion data, kan du hos flere udbydere få et eller flere ekstra SIM-kort. Dem kan du sætte i en trådløs router, som så kan koble flere enheder på nettet uden brug af mobiltelefonens internetdeling-funktion.
Er mobilt bredbånd billigere end andre teknologier?
I vores guide “Fiberbredbånd, xDSL, COAX eller mobilt bredbånd – hvad er bedst?” kan du blive klogere på hvilken type internetforbindelse der er bedst egnet til dine behov. Du finder også eksempler på priser.
Billigt mobilt bredbånd kan normalt fås til lavere priser end andre teknologier, dog med få undtagelser: På nogle adresser har du adgang til fibernet eller COAX bredbånd, som i nogle tilfælde er billigere end mobilt bredbånd med 1000 GB data. Er dit forbrug højt nok til at du behøver 1000 GB data, kan det altså bedre betale sig at undersøge mulighederne for fibernet eller COAX bredbånd.
Er dit forbrug derimod i den lave ende, kan du finde billigere mobilt bredbånd med begrænsede datapakker. Måske bruger du kun nettet til nyheder, sociale medier og e-mails, hvorved 50-100 GB data er rigeligt. Det kan du få til mellem 100 og 150 kroner per måned, og dermed bliver besparelsen endnu større.
Mobilt bredbånd kan altså sagtens være billigere end andre teknologier, især hvis dit forbrug er i den lave ende.
Læs også: Her er det billigste bredbånd netop nu
Sådan får du billigere mobilt bredbånd
Det kan betale sig at stille krav til din nuværende udbyder, og med jævne mellemrum prøve at forhandle prisen ned. De fleste udbydere ved nemlig at konkurrencen om kunderne er hård og at det er nemt at skifte til en anden udbyder af mobilt bredbånd, da det blot kræver et nyt SIM-kort.
Vi anbefaler dig at du starter med at kontakte din nuværende udbyder, hvis du er tilfreds med alting og bare ønsker en pris der tilsvarer konkurrenternes.
Her er en række gode vaner, som vi anbefaler at du tilegner dig for at sikre at du altid har det billigste mobile bredbånd på markedet.
1. Stil krav til din nuværende udbyder
Regel nr. 1 bør altid være at huske at stille krav til din nuværende udbyder. Forlang at de opgraderer dine abonnementer løbende så de altid tilsvarer konkurrenternes tilbud, og vær ikke bange for at bede om et godt tilbud.
De fleste udbydere vil hellere end gerne give dig et godt tilbud, frem for at miste dig helt som kunde.
2. Vær ikke bange for at skifte til konkurrenten
Hvis du føler at din nuværende udbyder er blevet for dyr og kvaliteten af produkterne ikke er fulgt med tiden, er det på tide at søge mod nye græsgange. Vær ikke bange for at skifte til en anden udbyder af mobilt bredbånd. Din nye udbyder vil som regel tage sig af opsigelsen helt automatisk, så overgangen bliver så nem og smidig som muligt.
3. Undersøg markedet hver 6. måned
Vi anbefaler at du undersøger markedet med jævne mellemrum. Gerne i foråret og lige inden jul, hvor der ofte er gode tilbud på billigt mobilt bredbånd.
På den måde sikrer du dig at du fortsat er opdateret på markedets bedste priser, og du kan bedre følge med i udviklingen af nye produkter og priser.
4. Undgå bindingsperioder
En bindingsperiode kan sommetider være gavnlig, hvis der medfølger gratis trådløst udstyr eller andre fordele. Normalt fraråder vi dog bindingsperioder, da der sjældent er noget at vinde ved at binde sig til 6 måneder.
Hvis du efter en måned har fortrudt dit nye abonnement, er der nemlig ikke noget at gøre medmindre udbyderen vælger at frigøre dig af din binding.
At du binder dig til et abonnement i op til 6 måneder, betyder desuden også at du risikerer at misse bedre tilbud på markedet.
5. Køb dit eget udstyr
For mobilt bredbånd gælder det at trådløst udstyr er en smule dyrere end hvad der følger med til kablet bredbånd. Det betyder somme tider at prisen på abonnementet er højere hvis der medfølger udstyr, eller også skal du betale et oprettelsesgebyr. Du kan også risikere at skulle binde dig i 6 måneder, hvis du ønsker at låne udstyret af udbyderen.
I stedet anbefaler vi at du køber en 4G eller 5G router, da du således selv ejer udstyret og nemt kan skifte fra én udbyder til en anden. I længden vil dette være en billigere løsning, da mobilt bredbånd i sig selv kun kræver et SIM-kort fra udbyderen.
Opdateringer til denne undersøgelse
- 10. maj 2023: Priser og produkter er opdateret. OK Mobil er fjernet fra listen, da de er lukket. YouSee er tilføjet.
- 14. september 2022: Duka og OK Mobil er føjet til listen med det billigste mobile bredbånd. Priser og produkter er opdateret.
- 12. maj 2022: Priser og abonnementer er opdateret. Rækkefølgen af vores anbefalinger er opdateret, og Call me er føjet til listen over det billigste mobile bredbånd.
- 5. februar 2022: Vi har opdateret priser og informationer. En sektion med billige mobilabonnementer er tilføjet, for at oplyse læseren om billigere alternativer til mobilt bredbånd.
- 16. oktober 2021: Greentel er tilføjet vores tabel, da de nu også tilbyder billigt mobilt bredbånd med 1000 GB data.
- 16. juli 2021: Vi har opdateret alle abonnementer, og tilføjet Telia til listen over de billigste abonnementer på mobilt bredbånd.
- 20. januar 2021: Vi har ændret fokus i denne undersøgelse, så vi nu kun har sammenlignet de billigste mobile bredbåndsabonnementer med fri data.