Siden indeholder annoncelinks. Læs mere

    At bruge mobilen i udlandet kan være en dyr affære. Meget dyr endda, hvis du surfer lidt på nettet via mobilen. Hvad du ikke ser, er at mange teleselskaber opkræver roamingafgifter på mere end hundrede kroner for en enkelt megabyte, hvilket svarer til cirka 1 minuts musikstreaming, indlæsning af en simpel hjemmeside eller hentning af et enkelt billede.

    Du kan derfor hurtigt ende med en regning på tusindvis af kroner, hvis du ikke passer på.

    I denne artikel finder du alle de bedste råd til at undgå uventede regninger når du har mobilen med i udlandet.

    1. Fravælg udlandstelefoni hos udbyderen

    Den sikreste måde at undgå uventede telefonregninger er helt at fravælge udlandstelefoni. Dermed har din telefon slet ikke noget signal i udlandet, og du kan derfor kun bruge den hvis den kobles på offentlige trådløse netværk.

    Et fravalg af udlandstelefoni betyder følgende:

    • Du kan ikke modtage/skrive SMS’er (iMessage er undtaget, såfremt du har internetadgang via trådløst netværk)
    • Du kan ikke modtage/foretage telefonopkald
    • Du kan ikke surfe på internettet, tjekke e-mail eller gå på Facebook

    Udlandstelefoni kan typisk fravælges hos udbyderen via selvbetjening på hjemmesiden, men de fleste udbydere hjælper også gerne med at framelde via kundeservice. Husk blot at få en bekræftelse af fravalget på skrift.

    2. Slå roaming fra på din mobil

    Nye smartphones har mulighed for at slå roaming helt eller delvist fra. Det betyder normalt at du kan slå mobildata til eller fra og dermed kun modtage opkald/SMS, men på nogen modeller kan du også vælge at slå alting fra.

    Dette er dog ikke den sikreste metode, og anbefales kun som en ekstra sikkerhedsanordning. Der kan nemlig stadig forekomme små ekstragebyrer for roaming, selvom alting ser ud til at være slået fra.

    3. Vælg et mobilabonnement med inkluderet roaming

    De fleste mobilabonnementer har inkluderet en mængde forbrug til EU-lande, men udenfor EU er du dårligere stillet.

    Enkelte teleselskaber tilbyder dog såkaldte verdens-abonnementer, som inkluderer forbrug i de mest populære rejsedestinationer for danske rejsende. Det inkluderer blandt andet lande som USA, Thailand, Tyrkiet og mange andre.

    Det kan derfor være en god idé at undersøge muligheden for at skifte til et teleselskab, hvor du kan opgradere til et verdens-abonnement når du skal ud og rejse. Pengene kan muligvis hurtigt tjene sig selv ind igen.

    Thomas er ansvarshavende redaktør på Telefakta.dk. Han har bredt kendskab til bredbånd og telefoni, men også teknologi generelt. Han har udviklet og drevet online medier siden 2012, og har blandt andet uddannet sig til IT-supporter. Interessen for IT har eksisteret siden han fik sin første computer i 1999.

    Skriv en kommentar