Siden indeholder annoncelinks. Når du køber via links på denne side, kan vi modtage kommission. Læs mere

    Hvilket teleselskab er bedst, og hvordan undersøger man dette? Vi har taget mere end 30 selskaber under luppen, for at finde det bedste. Se vores resultater her.

    Priserne er vigtige, når man skal finde det bedste teleselskab, men andre faktorer spiller også en rolle. Sammensætningen af abonnementer skal være optimal, og det skal være nemt at kontakte kundeservice. Oplevelsen skal i det hele taget være problemfri, for de færreste gider spilde tid på at administrere deres mobilabonnementer. Derfor er god og effektiv kundeservice et stærkt kort, særligt når den kombineres med fornuftige priser.

    Her er de 7 bedste teleselskaber

    Billige teleselskaber klarer sig generelt bedst, men prisen er ikke alt. Se de bedste teleselskaber herunder.

    1
    Bedste teleselskab
    CBB Mobil har i årevis været højt placeret i forskellige tests, og de har et godt udvalg af mobilabonnementer.
    2
    Bedste priser
    Hos Lebara får du mest mobiltelefoni for pengene. De fleste kan klare sig med deres billigste abonnement, som koster 49 kroner pr. måned.
    3
    Bedste kundeoplevelse
    Greentel har markedets mest fleksible abonnementsvilkår. Her kan du bl.a. opsige eller skifte abonnement fra dag til dag.
    4
    Bedst til børn og ældre
    Duka er det bedste teleselskab til børn og ældre. Her kan du få ekstra hjælp til det tekniske, og det er muligt at leje udstyr.
    5
    Mest for pengene
    Oister er det bedste teleselskab for dig med stort forbrug. Deres ubegrænsede mobilabonnement er det billigste på markedet.
    6
    Billigst med datadelingskort
    Eesy er det bedste teleselskab for dig, der vil have ekstra datadelingskort til tablet eller trådløs router.
    7
    Bedst til fagforeningsmedlemmer
    Alka Mobil er det bedste teleselskab for Alka- og fagforeningskunder. Priserne er lave, og abonnementerne er fornuftige.

    1. CBB Mobil – bedste teleselskab

    Se alle abonnementer

    • Godt udvalg af abonnementer til små og store behov.
    • Rimelige priser, men små abonnementer er relativt dyre.
    • God kundeservice og masser af kontaktmuligheder.
    • Ingen bindingsperiode og kort opsigelsesvarsel.

    CBB Mobil er i en undersøgelse foretaget af Loyalty Group blevet rangeret som det bedste teleselskab i Danmark. Det vidner altså om en udpræget tilfredshed blandt selskabets mange kunder, som fordeler sig over mobilabonnementer og mobilt bredbånd. Ydermere er CBB Mobil vinder af Kundeserviceaward 2021 hos Wilke. Prisen blev uddelt på CX Day den 16. september, og CBB Mobil udmærkede sig i flere kategorier.

    Hos CBB Mobil har vi fundet et godt udvalg af mobilabonnementer til såvel store som små behov, og priserne er generelt i den rimelige ende. Eneste undtagelse er deres mindste mobilabonnementer, som ligger i den dyre ende.

    Kundeservice-afdelingen er nem at komme i kontakt med på både Facebook, telefon og e-mail. Der kan bestilles en opringning fra deres kundeservice, hvis du ikke ønsker at vente i telefonkø.

    Der er ingen bindingsperiode på abonnementer fra CBB Mobil, og du kan opsige abonnementerne til udløb af indeværende måned. Dette er bedre end mange andre teleselskaber, hvor opsigelsesfristen er på 30 dage eller mere.

    2. Lebara – bedste priser

    Se alle abonnementer

    • Markedets bedste priser på mobilabonnementer. På trods af enkelte prisstigninger, er Lebara stadig det billigste teleselskab på markedet.
    • Nemt og enkelt at bestille et nyt abonnement. Processen kræver kun få klik.
    • Gode kundevilkår. Du binder dig hverken til en kortere eller længere periode, og kan derfor altid opsige dit abonnement.
    • Smart idé med MyLebara-appen, som lader dig administrere abonnementet nemt og enkelt.

    Lebara har eksisteret længe, men har levet et relativt stille liv på det danske marked. For nyligt er vi dog begyndt at se mere til dem på sociale medier og hjemmesider, hvor de ivrigt reklamerer for deres abonnementer.

    Den største fordel ved Lebara er prisen. Det er tydeligt fra første øjekast, at Lebaras målsætning er at erobre kunder på deres lave priser. Dette er i sig selv en god ting, da det stimulerer konkurrencen på markedet. Som kunde kan du også nyde godt af de lave priser, men desværre er det nok på bekostning af servicen. Vi har blandt andet set eksempler på kunder, som ikke har kunnet få kontakt med en dansk-talende medarbejder, og flere elementer på hjemmesiden ser ud til at være oversat af et program. Dette behøver ikke at være en ulempe, men det kan være et irritationsmoment hvis du har brug for hjælp til mere komplekse problemer.

    I vores egne tests har vi dog nemt kunnet kontakte danske-talende medarbejdere på telefon. Der var ingen kø, og vi fik løst et mindre problem på kun 2 minutter.

    Alt i alt er Lebara et glimrende teleselskab, og med markedets bedste priser er de værd at overveje.

    3. Greentel – bedste kundeoplevelse

    Se alle abonnementer

    • Meget stort udvalg af abonnementer til store og små behov.
    • Fine priser på små mobilabonnementer, dog lidt dyrt for kunder med stort forbrug.
    • Fin kundeservice, dog begrænsninger på telefoniske henvendelser.
    • Høj fleksibilitet – abonnementer kan opsiges/ændres fra dag til dag.

    Greentel er et mindre teleselskab, men det afholder dem ikke fra at være konkurrencedygtige på flere parametre. De lægger sig i front på priserne, men halter dog en lille smule bagud på de større abonnementer. Er dit forbrug småt eller mellemstort, kan du dog stadig finde nogle af markedets laveste priser hos Greentel.

    Du har adgang til god kundeservice via Facebook eller e-mail, hvor henvendelser normalt besvares indenfor et døgn – og typisk samme dag. Telefoniske henvendelser er dog begrænset til 6-7 timer i hverdagene.

    Hos Greentel finder du et stort udvalg af tillægsprodukter og tjenester, som du kan vælge til eller fra efter behov. Vi hæfter os også ved at de har branchens bedste fleksibilitet på deres abonnementer, som kan opsiges/ændres fra dag til dag.

    4. Duka – bedst til børn og ældre

    Se alle abonnementer

    • Godt udvalg af abonnementer til store og små behov.
    • Særligt gode priser på små abonnementer, lidt dyrere på store abonnementer.
    • Fin kundeservice, som har længe åbent og kan kontaktes ad flere veje.
    • Høj fleksibilitet, men begrænsede tillægsvalg.

    Duka har med mottoet “tech it easy” slået sig op på at være et selskab, der hjælper når teknikken driller. Fokus ligger først og fremmest på at udvikle abonnementer og løsninger, som skaber nem og enkel adgang til den digitale verden.

    Hos Duka finder du særligt gode abonnementer til små behov, og de udmærker sig blandt andet ved at have et af de bedste mobilabonnementer til børn. De tilbyder også særligt fordelagtige internetabonnementer til folk med mindre behov, og kundeservice sidder klar det meste af dagen og kan kontaktes når du har brug for det.

    Der er ingen binding eller oprettelsesomkostninger hos Duka, og abonnementer kan opsiges til månedens udgang.

    5. Oister – mest for pengene

    Se alle abonnementer

    • Flere gode abonnementer til store og små behov.
    • Prismæssigt i den helt lave ende på både store og små abonnementer.
    • Kundeservice kan kun kontaktes via e-mail eller telefon. Ingen mulighed for kontakt via Facebook.
    • Ingen binding på abonnementer, og opsigelsesvarsel til månedens udgang.

    Oister er ikke det billigste teleselskab på markedet, men til gengæld får du mest for pengene. Det hænger sammen med at de tilbyder markedets største pakker indenfor mobiltelefoni og mobilt bredbånd, så her kan du som storforbruger spare mange penge.

    Vil du have et mobilabonnement med fri data, er Oister billigst. Vil du have mobilt bredbånd med markedets største portion data, er Oister også billigst. Her får du nemlig ikke bare 1000 GB data som hos andre selskaber, men derimod 2000 GB data.

    Vi kunne godt tænke os at kundeservice var tilgængelig via Facebook eller evt. en chat funktion på hjemmesiden, så man kan stille hurtige spørgsmål. Eneste kontaktmulighed p.t. er via e-mail med op til 48 timers svartid, eller telefonisk i dagtimerne på hverdage.

    Alle abonnementerne er ganske fleksible, og kan opsiges hurtigt til udgangen af måneden.

    6. Eesy – billigst med datadelingskort

    Se alle abonnementer

    • Fint udvalg af abonnementer, der dog primært egner sig til kunder med stort forbrug.
    • Fornuftige priser på både abonnementer og tillægsprodukter.
    • Fin kundeservice der både kan kontaktes telefonisk, via Facebook eller e-mail.
    • Ingen bindingsperioder eller gebyrer, men dog 30 dages opsigelsesvarsel.

    Eesy er en ny satsning fra Nuuday, der hører under TDC koncernen. Her har man fuldt fokus på simple produkter, og du præsenteres derfor ikke for et overvældende udvalg af muligheder.

    Teleselskabet Eesy tilbyder udelukkende mobilabonnementer, og det er nemt at finde rundt i de forskellige muligheder.

    Herudover giver Eesy som en af få udbydere mulighed for at få op til 3 ekstra SIM-kort til datadeling pr. abonnement, hvilket betyder at du kan dele datamængden mellem flere forskellige enheder – også en trådløs router. Eesy gør dog opmærksom på, at man ikke kan købe datadelingskort til mobilabonnementer med fri data. Det er irriterende, men desværre er det et fælles træk hos alle danske teleselskaber.

    Vi finder det positivt at Eesy kan kontaktes via flere forskellige kanaler, da det i så fald er nemt at henvende sig med simple spørgsmål eller forespørgsler.

    7. Alka Mobil – bedst til kunder og fagforeningsmedlemmer

    Se alle abonnementer

    • Gode mobilabonnementer til kunder med store og små behov.
    • Du kan vælge mellem abonnementer med eller uden EU-roaming.
    • Nemt at kontakte Alka Mobil via Facebook, e-mail eller telefon.
    • Du kan kun få Alka Mobil, hvis du er Alka-kunde eller medlem af en tilknyttet fagforening. Se om du kan få Alka Mobil her
    • Ingen binding, men til gengæld 30 dages opsigelsesvarsel.

    Alka Mobil er en del af Alka Fordele, og dermed forbeholdt Alka-kunder og medlemmer af fagforeninger. For at blive kunde skal blot én person i husstanden opfylde dette krav, så der er store chancer for at du kan få Alka Mobil.

    Et mobilabonnement fra Alka Mobil er for nyligt blevet bedst i test hos Forbrugerrådet Tænk, som har testet over 180 forskellige mobilabonnementer fra 30 forskellige teleselskaber. Det indikerer, at Alka Mobil er et godt teleselskab, som har interessante tilbud.

    Priserne er de laveste på markedet, men kan ikke helt sammenlignes med andre teleselskaber, da Alka Mobil jo er forbeholdt Alka-kunder og fagforeningsmedlemmer. Opfylder du dette krav, kan du dog spare mange penge.

    Det er nemt at kontakte Alka Mobil via Facebook, mail eller telefon, og kontaktoplysningerne er let tilgængelige på hjemmesiden.

    Sådan fandt vi de bedste teleselskaber

    I jagten på det bedste teleselskab skal flere faktorer afvejes. Kundetilfredsheden vejer selvfølgelig tungt, men derudover skal priserne og produkterne også være i orden.

    Vi har defineret kvaliteten af teleselskaberne ud fra følgende faktorer:

    • Abonnementer – har teleselskabet et godt udvalg af abonnementer til store og små behov?
    • Priser – er priserne konkurrencedygtige, og er der gebyrer i forbindelse med oprettelse, levering og betaling?
    • Kundeservice – er det nemt at komme i kontakt med teleselskabet på forskellige platforme, og hvordan håndterer de kundefeedback?
    • Tillægsvalg – er det f.eks. muligt at bestille ekstra datakort, vælge særlige telefonnumre og lign.?
    • Fleksibilitet – har teleselskabet f.eks. kort bindingsperiode og opsigelsesvarsel?

    Kategorier

    Vi har kategoriseret de bedste teleselskaber i seks forskellige kategorier:

    • Bedste teleselskab
    • Bedste kundeoplevelse
    • Bedst til børn og ældre
    • Bedste priser
    • Mest for pengene
    • Billigst med datadelingskort

    Disse kategorier mener vi er repræsentative for det, som kunderne generelt efterspørger hos teleselskaberne.

    Kilder i vores research

    Teleselskabet med de mest tilfredse kunder

    Hos Loyalty Group foretager man med jævne mellemrum undersøgelser af kundetilfredsheden i forskellige brancher, hvorved man kan kortlægge hvilke selskaber der har de mest tilfredse (og dermed loyale) kunder.

    I undersøgelsen af teleselskaber ser vi, at de bedste teleselskaber placeres således:

    1. CBB Mobil
    2. Oister
    3. Telmore
    4. Call me
    5. 3 Mobil

    Det interessante ved denne rangliste er at de mindre teleselskaber placeres i toppen, og at 3 Mobil er eneste store selskab som også er placeret over gennemsnittet. I alt har 5480 mobilkunder deltaget i undersøgelsen i 2022.

    Hvor god er dækningen hos dit teleselskab?

    En vigtig faktor, når du skal vælge det bedste teleselskab, er at undersøge dækningen i dit lokalområde. Selvom alle teleselskaber i Danmark er landsdækkende, kan der være lokale forskellige på grund af placeringen af master og antenner.

    Du kan finde dækningskort for alle landets mobilnetværk her:

    Selvom et teleselskab vurderes til at være markedets bedste, har dækningen i dit lokalområde selvfølgelig også stor indflydelse på din personlige oplevelse af produktet. Derfor er det en fordel, at du undersøger dækningen før du vælger.

    Se også mastedatabasen hvis du vil vide hvilke master der er placeret tættest på dig, samt hvilke planer de forskellige teleselskaber har om etablering af master i dit lokalområde.

    Opdateringer til undersøgelsen

    • 28. april 2023: Priser er opdateret, og CBB Mobil er fortsat det bedste teleselskab. Lebara og Greentel rykker op ad listen, og Alka Mobil er tilføjet på grund af deres fornuftige priser.
    • 8. juni 2022: Priser er opdateret, men rangeringen er den samme som før. CBB Mobil ligger fortsat nummer et.
    • 3. december 2021: Formatet er fornyet, og en ny ekstern undersøgelse er inkluderet. CBB Mobil vurderes fortsat til at være det bedste teleselskab i Danmark, målt på vores fastsatte kriterier.
    • 16. juli 2021: Hallo er skiftet ud med Lebara. Lebara har markedets laveste priser, og falder derfor ind under kategorien “bedste priser”.

    Thomas er ansvarshavende redaktør på Telefakta.dk. Han har bredt kendskab til bredbånd og telefoni, men også teknologi generelt. Han har udviklet og drevet online medier siden 2012, og har blandt andet uddannet sig til IT-supporter. Interessen for IT har eksisteret siden han fik sin første computer i 1999.

    Skriv en kommentar