Hvor finder du det bedste internet til prisen? Hvis du undersøger markedet, kan du spare mange penge. Vi har sammenlignet alle udbydere på markedet, og giver dig et overblik her.
Top 10: Her får du billigt internet
I vores sammenligninger af bredbånd og mobilt bredbånd kan vi se, at der er mange penge at spare på internetforbindelsen. Skal du have det bedste internet til prisen, behøver du ikke vælge den dyreste udbyder.
Jetnet
|
Fra 229 kr./md. Min. pris 1374 kr. |
||
Kviknet
|
Fra 239 kr./md. Min. pris 239 kr. |
||
Telenor
|
Fra 269 kr./md. Min. pris 269 kr. |
||
Hiper
|
Fra 269 kr./md. Min. pris 1614 kr. |
||
Norlys
|
Fra 279 kr./md. Min. pris 1674 kr. |
||
Fastspeed
|
Fra 289 kr./md. Min. pris 1734 kr. |
||
Oister
|
Fra 49 kr./md. Min. pris 49 kr. |
||
CBB Mobil
|
Fra 59 kr./md. Min. pris 59 kr. |
||
Call me
|
Fra 59 kr./md. Min. pris 59 kr. |
||
Duka
|
Fra 79 kr./md. Min. pris 79 kr. |
Sådan fandt vi det bedste internet til prisen
Vi har gennemgået mere end 40 udbydere og 250 abonnementer, for at kortlægge hvor du får det bedste internet til prisen. Internetforbindelser er ikke en “one size fits all”-løsning, så herunder har vi kort beskrevet hvilke abonnementer vi anbefaler til forskellige behov.
Bedste internet til prisen – Jetnet giver dig det bedste internet til prisen, uanset om det skal gennem antennestikket eller fibernettet. Kviknet giver dig imidlertid flest valgmuligheder, og du kan derfor selv vælge hvad du foretrækker. Priserne er de laveste på markedet, og starter ved bare 229 kroner per måned.
Bedste 1000 Mbit internet til prisen – Jetnet giver dig det billigste 1000 Mbit internet på markedet. Prisen starter ved kun 269 kroner for 1000 Mbit, og her medfølger endda trådløs router. Vælger du fibernet fra Jetnet, skal du dog købe eller leje en trådløs router.
Bedst uden binding – Kviknet og Telenor har begge sløjfet bindingsperioden på deres internetforbindelser. Det betyder at du blot skal betale den månedlige abonnementspris, og du er fri til at opsige når som helst.
Bedste mobile internet til prisen – Oister giver dig det bedste mobile internet til prisen. Fra kun 49 kroner om måneden får du internetadgang, og for 229 kroner per måned får du gratis router og 2000 GB data.
Som led i vores undersøgelse har vi:
- Analyseret og rangeret mere end 40 udbydere.
- Gennemgået over 250 forskellige abonnementer.
- Sammenlignet priser på tværs af alle typer internet.
- Holdt os opdaterede på SDFIs tal på teleområdet.
Se vores research af alle abonnementer
Hvilken teknologi er bedst til prisen?
Når du skal finde det bedste internet til prisen, er det en god idé at skabe sig et overblik over markedet først. Den bedste start er at lære de forskellige teknologier at kende, da de har afgørende betydning for dine muligheder.
I Danmark har de fleste adgang til mindst to ud af fire teknologier: COAX, fibernet, mobilt internet eller xDSL. Bliv klogere på de enkelte teknologier herunder.
COAX – internet via kabel-TV stikket
61 procent af alle husstande kan få internet gennem kabel-TV stikket. Her får du det bedste internet til prisen, da mange udbydere konkurrerer mod hinanden. Det er muligt at opnå hastigheder på op til 1000 Mbit/s, men de fleste vil nok ligge mellem 300 og 500 Mbit/s.
COAX anbefales til husstande med 3-5 personer som ofte streamer film og TV via nettet, samt spiller computer online. Det kan eksempelvis være en familie med 2 voksne og 2-3 børn, der har hver deres computer.
Fordele ved COAX:
- Bedste internet til prisen. For mellem 200 og 300 kroner får du en hurtig forbindelse.
- Gode abonnementsvilkår. Flere udbyder tilbyder internetforbindelser uden binding og med gratis trådløs router.
- Tilgængeligt i det meste af landet.
- Hurtigt – hastigheder på mellem 300 og 500 Mbit/s på de fleste adresser.
Ulemper ved COAX:
- Forbindelsen kan i perioder være en smule upålidelig.
- Ikke alle adresser kan få hurtigt internet via kabel-TV stikket.
- Du får typisk den samme standardrouter hos alle udbydere.
Fibernet – internet via lyslederkabler
I skrivende stund har 79 procent af alle boliger adgang til det hurtige fibernet. Her kan du i skrivende stund få hastigheder på op til 2500/2500 Mbit/s, og forbindelsen er stabil uagtet din afstand til nærmeste central.
Fibernettet udrulles i store dele af landet, men ejes af flere forskellige fiberselskaber. Disse fiberselskaber bestemmer selv om de vil åbne deres fibernet for konkurrerende udbydere, eller tilbyde deres egne internetforbindelser herigennem. Sidstnævnte løsning er ofte dyrere for kunderne, da de stavnsbindes til en enkelt udbyder.
Mange fibernet er heldigvis åbne for konkurrerende udbydere, og der er gode muligheder for at få hurtigt internet til en lav pris.
Internet via fibernettet anbefales til husstande, som gerne vil have en stabil og hurtig forbindelse, der kan opfylde alle behov.
Fordele ved fibernettet:
- Hurtigste internetforbindelser på markedet. Helt op til 2500/2500 Mbit/s på mange adresser.
- Hastigheder er pålidelige, og typisk er download og upload-hastighederne lige høje.
- Hastigheden påvirkes ikke af antal samtidige brugere i nærområdet.
- Høj stabilitet, også i land- og udkantsområder.
Ulemper ved fibernettet:
- Trådløs router medfølger ikke altid.
- Der kan være begrænset antal udbydere at vælge imellem på din adresse.
- Priserne kan være en smule højere end andre typer internetforbindelser.
Mobilt internet – internet via mobilnetværket
Mobilt internet findes i det meste af landet, men der kan være små “huller” i tyndtbefolkede landområder. Mobilt internet er både stabilt og pålideligt, da netværket består af et stort antal antenner og master placeret over hele landet. Der er altså minimal nedetid, da antenner og master kan tage over for hinanden.
En af de store fordele ved mobilt internet er fleksibiliteten. De fleste udbydere har ingen bindingsperiode, og du kan eksempelvis tage internetforbindelsen med i sommerhuset. Har du kun et mindre forbrug af data, kan du desuden vælge et mindre (og dermed billigere) abonnement.
Med mobilt internet får du altså en pålidelig og hurtig forbindelse til prisen, men dækningen kan variere fra område til område. Hos nogle udbydere skal du også selv købe trådløs router, så dette skal du muligvis medregne som en ekstra udgift.
Denne type internet anbefales til den lille husstand, som ikke downloader og uploader en masse store filer. Der er masser af data til streaming, men download af store computerspil kan hurtigt opbruge den inkluderede data.
Fordele ved mobilt internet:
- Stabilt og pålideligt på de fleste adresser i landet.
- Transportabel internetforbindelse – kan bruges i hele landet.
- Ingen teknikerbesøg påkrævet. Så snart du modtager dit SIM-kort med posten, kan du gå på nettet.
- Relativt høje hastigheder. På 4G-nettet mellem 100-150 Mbit/s, og på 5G-nettet mellem 200-1000 Mbit/s.
Ulemper ved mobilt internet:
- Dækning og stabilitet kan være svingende i landområder.
- Trådløs router medfølger ikke altid.
- Forbrugsgrænser i de fleste abonnementer. Når du denne grænse, nedsættes din hastighed.
xDSL – internet via telefonstikket
For 20 år siden var denne type internetforbindelse den mest udbredte, men tiderne har ændret sig. Nu er det ikke længere attraktivt at have internet via telefonstikket, da det gamle kobbernet har begrænset kapacitet. Du kan højst sandsynligt kun opnå hastigheder på mellem 20 og 50 Mbit/s, hvilket kun lige er tilstrækkeligt til streaming via Spotify og/eller YouTube.
Internet via telefonstikket er tilmed dyrt, og anbefales kun som en nødløsning hvis du ikke har andre muligheder.
Denne type internetforbindelse anbefales kun til husstande med et lavt forbrug. Hastigheden er sjældent tilstrækkelig til en familie på mere end 2-3 personer, og den kan ikke altid anvendes til online gaming.
Fordele ved xDSL:
- Let tilgængeligt – de fleste boliger har adgang til xDSL.
- Høje hastigheder på nogle adresser.
Ulemper ved xDSL:
- Relativt dyrt i forhold til alternativerne.
- Forbindelse kan være langsom og ustabil.
- Kan kræve teknikerbesøg på adressen.
Sådan får du billigere og bedre internet
Hvis du gerne vil have det bedste internet til prisen, skal du holde øje med markedet løbende og stille krav til din udbyder. Konkurrencen er nemlig høj, og det ved de fleste udbydere godt.
Som forbruger gør du derfor klogt i at følge med markedsudviklingen, og du skal ikke være bleg for at kræve mere af din udbyder hvis en ny konkurrent kan tilbyde et bedre produkt til en lavere pris.
Vi anbefaler at du bruger Tjekditnet.dk med jævne mellemrum, så du hele tiden kan holde dig opdateret på forbindelsesmulighederne på din adresse.

Husk at forhandle med din udbyder
Hvis du eksempelvis har et internet abonnement hos Udbyder A og der pludselig kommer en ny udbyder til, kaldet Udbyder B, skal du i første omgang gøre Udbyder A opmærksom på denne nye udbyder.
Hvis Udbyder A reagerer ved at sige “vi kan desværre ikke matche Udbyder B’s priser eller produkter”, så kan du med fordel skifte til Udbyder B.
Det kan i langt de fleste tilfælde sagtens betale sig for både dig selv og din nuværende udbyder at finde et kompromis, så du kan undgå at skifte abonnement. Det er nemlig normalt en tidskrævende proces at skifte til en ny udbyder, og der kan være et overlap samt nogle oprettelsesgebyrer der betyder at du taber penge på det korte løb.
5 tips til billigere og bedre internet
Udover at holde din nuværende udbyder i ørerne, anbefaler vi at du gør følgende:
- Tag et kig på alle dine internet- og telefonabonnementer MINDST én gang hvert halve år.
- Undersøg markedet grundigt, og sammenlign priser hos de forskellige udbydere.
- Stil krav til din nuværende udbyder. Lad dem vide at du som minimum forventer at de vil matche deres priser med en ny konkurrent, hvis de vil beholde dig som kunde.
- Overvejer du at skifte til ny udbyder? Tag fat i den nye udbyder før du skifter, og forhør dig om de har et særligt tilbud til nye kunder. Du kan i visse tilfælde forhandle dig til en bedre aftale eller yderligere rabat, ved at ringe dem op.
- Hold øje med dit forbrug. Dette er særligt vigtigt, hvis du har internet med en begrænset mængde data inkluderet.
Derfor er billigst ikke altid bedst
For de fleste personer er internettet bare noget, der skal fungere. Vi er blevet vant til at have adgang til internettet overalt, fra vores smartphones eller computer. Det er med andre ord blevet en selvfølgelig, og noget som vi tager for givet.
Grunden til at internettet måske tages for givet af de fleste, er formentlig at det er så godt og stabilt over det meste af Danmark at det 99,9% af tiden er en gnidningsfri oplevelse at surfe på nettet.
Man skal dog stadig passe på med at vælge de allerbilligste internetabonnementer, da der altid vil være risiko for at man enten vælger en for lav hastighed eller en datapakke der ikke passer til ens behov.
Det bedste internet til prisen er med andre ord ikke altid det billigste internet, men omvendt er dyrt heller ikke altid bedst.
Find en løsning, der passer til dit behov
At finde det bedste internet til prisen handler mest af alt om at vælge noget, der passer til dine behov. Dette er især vigtigt hvis du streamer film og TV via nettet, men også hvis du spiller computerspil på nettet.
Knap så vigtig er hastigheden derimod, hvis du kun bruger nettet til at læse nyheder og besvare e-mails.
Du skal derfor gøre dig det klart, hvad du er for en type forbruger – og prioritere pris og kvalitet derefter.
Lad ikke prisen forblænde dig, men sammenlign flere udbydere og vurder om det kan betale sig at spare 10-20 kroner for en internetforbindelse der måske er 50% langsommere. Det er nemlig ofte småpenge, der adskiller internetabonnementerne.
Fakta om det bedste internet
Hvilken type internet er bedst?
Vi vurderer, at internetforbindelser via fiber eller COAX er bedst. Her kan du nemlig få hurtigt og stabilt internet til en fornuftig pris.
Mobilt internet er også en god mulighed, men her er der dog et dataloft.
Det gamle telefonstik kan i nogle tilfælde også levere en god internetforbindelse, men på mange adresser er hastigheden i den lave ende.
Kan jeg få 1000 Mbit internet?
Den nemmeste måde at undersøge dette, er ved at lave et opslag på din adresse på Tjekditnet.dk. Siden holdes opdateret af Energistyrelsen, og giver dig præcise informationer om mulighederne på din matrikel.
Hvad skal jeg være opmærksom på når jeg bestiller nyt internet?
Du skal først og fremmest være opmærksom på bindingsperioden, opsigelsesvarslet, eventuelle gebyrer samt hvilket udstyr der medfølger.
En bindingsperiode på 6 måneder er helt normalt, men enkelte udbydere har fjernet bindingsperioden helt.
Enkelte udbydere leverer heller ikke trådløs router til abonnementet, hvilket kan betyde at du kan stå med en ekstra udgift på mere end 1000 kroner når du skal ud og købe denne på egen hånd.
Kan jeg få alle slags internet på min adresse?
Der er størst sandsynlighed for at du kan få internet via telefonstikket samt mobilt internet. Derudover kan du også have adgang til internet via fiber eller COAX, men i nogle tilfælde er dette ikke muligt. Vi anbefaler at du bruger Tjekditnet.dk til at undersøge dine muligheder på en specifik adresse.
Opdateringer til denne undersøgelse
- 2. maj 2023: Priser og produkter er opdateret. Norlys og Duka er føjet til vores anbefalinger.
- 4. juli 2022: Priser og produkter er opdateret. Call me er føjet til vores anbefalinger. På grund af prisændringer har vi byttet rundt på placeringerne, så billigste udbydere står øverst.
- 28. oktober 2021: Priser og produkter er opdateret, og Jetnet er føjet til vores anbefalinger.
- 24. juli 2021: Vi har ryddet op i artiklen, og abonnementer er opdateret. CBB Mobil er nu også en af vores anbefalede internetudbydere.
- 29. april 2021: Vi har ryddet op i artiklen, og tilføjet en brugbar fakta-sektion.
- 11. januar 2021: Vi har tilføjet Telenor til listen med de bedste internetabonnementer til prisen, da de som én af få udbydere tilbyder nul måneders binding til konkurrencedygtige priser.