Siden indeholder annoncelinks. Når du køber via links på denne side, kan vi modtage kommission. Læs mere

    Leder du efter det bedste internet til gaming? Der er flere ting, du skal være opmærksom på, når du spiller online. Se her, hvad du skal kigge efter, når du skal have nyt bredbåndsabonnement.

    Top 7: Bedste internetforbindelser til gaming

    Online gaming kræver en stabil og hurtig internetforbindelse. Ellers kan du få problemer med høj ping, som kan forringe spiloplevelsen. Mobilt bredbånd er en mulighed, hvis du har adgang til 5G-netværket, men ellers anbefaler vi fiberbredbånd eller COAX.

    1
    Kviknet
    • Via fiber eller kabel-TV stik
    • Gratis router
    • Ingen. binding
    Fra 239 kr./md.
    Min. pris 239 kr.
    2
    Jetnet
    • Via fiber eller kabel-TV stik
    • Gratis router
    • 6 mdr. binding
    Fra 229 kr./md.
    Min. pris 1374 kr.
    3
    Telenor
    • Via fiber eller kabel-TV stik
    • Gratis router
    • Mulighed for leje af Wi-Fi 6 router
    • Ingen binding
    Fra 269 kr./md.
    Min. pris 269 kr.
    4
    Hiper
    • Via fiber, kabel-TV stik eller telefonstik
    • Gratis router
    • 6 mdr. binding
    Fra 269 kr./md.
    Min. pris 1614 kr.
    5
    Norlys
    • Via fiber eller kabel-TV stik
    • Gratis router
    • Mulighed for 2 x routere (mesh system)
    • 6 mdr. binding
    Fra 279 kr./md.
    Min. pris 1674 kr.
    6
    3 Mobil
    • 5G bredbånd
    • Ubegrænset data
    • 6 mdr. binding
    • Router medfølger
    299 kr./md.
    Min. pris 1794 kr.
    7
    Waoo
    • Via fiber
    • Gratis router
    • Mulighed for 2 x routere (mesh system)
    • 6 mdr. binding
    Fra 329 kr./md.
    Min. pris 1974 kr.

    Sådan fikser du langsomt internet

    Hvis du har problemer med internettet, og det er opstået ud af ingenting, er der muligvis problemer med netværket. Langsomt internet er uforeneligt med gaming, men heldigvis kan det i mange tilfælde fikses.

    Måske bor du på en adresse, hvor du ikke har mulighed for at skifte internetudbyder? I så fald er du nødt til at arbejde med det, du har, og her kan du måske få lidt flere Mbit/s ud af vores tips herunder.

    1. Placer dit trådløse udstyr korrekt

    Vi anbefaler, at du placerer den trådløse router centralt i boligen, og gerne i nærheden af hvor du gamer. Det er vigtigt at den placeres frit, og gerne højt. Lad den ikke stå i køkkenet, da overflader af metal samt mikroovne kan forstyrre signalet. 

    Har routeren antenner, kan de enten stå lodret (bedst til etplans-hus) eller vandret (bedst til flerplans-hus).

    2. Tilslut din computer til nettet med kabel

    Det er ingen hemmelighed, at trådløst internet kan give problemer ved gaming. Hvis du ofte har problemer når du gamer, kan du prøve at tilslutte computeren direkte til routeren med netværkskabel.

    Når du forbinder til nettet via kabel, får du typisk en lavere responstid. Det kan i nogle tilfælde løse problemer med lag og høj ping.

    3. Skift kanal på dit trådløse udstyr

    Her skal du muligvis have assistance fra din internetudbyder, da du skal logge ind på routeren for at skifte kanal.

    Trådløse routere benytter sig af bestemte kanaler, og du kan altså skifte mellem disse. Nogle kanaler er mere trafikerede end andre, så derfor anbefaler vi at du skifter til en mindre trafikeret kanal.

    4. Udskift det trådløse udstyr

    Hvis din router er gammel og udtjent, kan det påvirke hastigheden. Det kan være irriterende, hvis du gamer, og derfor anbefaler vi at holde udstyret opdateret. Har du en trådløs router fra din internetudbyder, kan du bede om at få tilsendt en ny. Det kræver i sagens natur at routeren faktisk er gammel og udtjent, så du får altså ikke bare tilsendt en ny router hvis du i forvejen har nyere udstyr.

    5. Tjek computeren for virus

    Hvis din computer opfører sig underligt, og fremmede programmer pludselig er blevet installeret, har du måske virus. Virus og gaming er en dårlig kombination, fordi virus stjæler ressourcer fra din computer.

    Vi anbefaler, at du bruger en af følgende gratis antivirus-programmer, så du kan scanne (og evt. rense) computeren for virus:

    • Avast Free Antivirus
    • AVG Antivirus FREE
    • Avira Free Security Suite

    6. Tilslut det trådløse udstyr til hovedkablet

    Måske har du flere stik rundt omkring i boligen, hvor du kan tilslutte din router. Vi anbefaler, at du finder hovedkablet, og tilslutter din router hertil. Typisk befinder hovedkablet sig i et teknikrum i/omkring bryggerset eller entréen, hvorfra det er ført i en splitter og videre ud i boligens forskellige stik. Her burde der også være et ledigt stik, hvor du kan sætte routeren til.

    Grunden til dette, er at hovedkablet kan give dig en højere hastighed og et mere stabilt internet. Er du i tvivl om dette, kan du altid forhøre dig hos din internetudbyder.

    7. Tjek om andre bruger dit net

    Måske bruger din nabo dit internet, uden du ved det? Med Fing App kan du hurtigt scanne dit netværk, og finde ud af om fremmede bruger dit net. Hvis det er tilfældet, skal du ændre Wi-Fi-koden.

    Hvis fremmede bruger dit internet, kan det påvirke din gaming-oplevelse. Især hvis de sidder og deler store filer over nettet.

    Læs mere: Langsomt internet? Her er 9 gode råd

    Hvad er godt internet til gaming?

    Hvis du vil have godt internet til gaming, bør du blive bekendt med følgende begreber: ping, latency, jitter og packet loss. Begreberne har betydning for hvor godt dit internet fungerer til gaming, og du kan nemt teste din egen internetforbindelse. Tjek gerne vores artikel med de bedste hastighedstests, og brug denne packet loss test. Disse tests gør det muligt at finde ping rate, latency, jitter og packet loss for dit internet.

    Resultat af packet loss test
    Sådan ser det ud, når man har kørt en packet loss test. Screenshot: packetlosstest.com

    Mindst 100 Mbit/s

    Vi anbefaler, at du som minimum benytter en internetforbindelse med en hastighed på 100 Mbit/s. Fibernet er naturligvis bedst, men COAX bredbånd kan også fungere fint. Vær dog opmærksom på, at COAX bredbånd har en lavere uploadhastighed, hvilket kan påvirke din gaming-oplevelse. Hvis du streamer online eller uploader spiloptagelser til YouTube, kan det blive et problem med COAX bredbånd.

    Overvej et mesh-netværk

    Et mesh-netværk giver dig et bedre og mere stabilt netværk i hele boligen, og dermed bliver gaming en fornøjelse. Udstyret koster måske en smule mere, medmindre din udbyder tilbyder det til deres abonnementer. Forhør dig gerne hos din udbyder, hvis du er interesseret i dette.

    I skrivende stund tilbydes mesh-netværk hos følgende udbydere:

    • Norlys
    • Stofa
    • Waoo
    • YouSee

    Kan man bruge mobilt bredbånd til gaming?

    Hvis du søger efter en god internetforbindelse til gaming, har du måske overvejet mobilt bredbånd. Først og fremmest er det vigtigt at understrege, at mobilt bredbånd er udmærket. I forhold til gaming kan det dog være et problem, da dækningen varierer fra adresse til adresse. Det kan også blive et problem med forbrugsgrænsen, som ofte er på 1000 GB. Denne datamængde får hurtigt ben at gå på, hvis du skal holde et par nye spil opdateret, eller hvis du streamer online.

    Hvis du vil have mobilt bredbånd, anbefaler vi at du tjekker mulighederne via Tjekditnet.dk. Tjekditnet.dk er Energistyrelsens egen tjeneste, og her kan du se hvilke hastigheder du kan få med mobilt bredbånd (målt udendørs).

    Du kan bruge mobilt bredbånd til gaming, hvis:

    • Du bruger en kraftfuld 4G- eller 5G-router.
    • Du tilslutter din computer til routeren med kabel.
    • Du bor tæt på en mobil antenne, med hastigheder på mindst 50-100 Mbit/s.
    • Du køber en stor datapakke på mindst 1000 GB (og gerne mere).
    • Holder øje med dit forbrug, så du undgår at miste forbindelse til nettet midt i en session.

    Find mobilt bredbånd med fri data her

    Hvor meget data bruger gaming?

    Gaming bruger meget data, men det afhænger af hvor mange spil du spiller. Hvis du spiller mange forskellige spil, løber dataforbruget hurtigt op. For at kunne game online, skal spillene opdateres med jævne mellemrum.

    Spilopdateringer kan fylde alt fra 1 til 10 GB eller mere, så her kan du hurtigt opbruge en større datapakke.

    Et computerspil kan også let fylde over 50 GB per styk, så du kan hurtigt opbruge al din data når du har mobilt bredbånd. Derfor anbefaler vi også kun mobilt bredbånd som en nødløsning, da det kan blive et irritationsmoment med begrænset data.

    Ændringer til denne undersøgelse

    Herunder kan du se, hvilke ændringer vi har lavet til denne artikel, og hvornår de er trådt i kraft.

    • 9. maj 2023: 3 Mobil er føjet til listen med anbefalinger, da de nu tilbyder hurtigt 5G bredbånd med gratis trådløs router. Priser og produkter er opdateret.
    • 4. juli 2022: Telenor har ændret lidt i deres produkter, og rykker derfor op på en 3. plads.
    • 11. maj 2022: Waoo er føjet til listen over de bedste internetforbindelser til gaming. Priser og placeringer er opdateret. Kviknet anbefales nu som nr. 1.

    Thomas er ansvarshavende redaktør på Telefakta.dk. Han har bredt kendskab til bredbånd og telefoni, men også teknologi generelt. Han har udviklet og drevet online medier siden 2012, og har blandt andet uddannet sig til IT-supporter. Interessen for IT har eksisteret siden han fik sin første computer i 1999.

    Skriv en kommentar